package-hvid

Hurtig levering

Friskristet-kaffe-hvid

Friskristet

green-earth-hvid

Bæredygtigt

Hele kaffebønner

Her finder du ØNSKs udvalg af hele kaffebønner. Bønnerne er inddelt i kategorierne økologisk, mellemristet og mørkristet. Vi sælger kafferbønnerne i poser af 250 gram, 500 gram og 1 kilo.

Økologisk

Mellemristet

Mørkristet

Køb hele kaffebønner

Friske kaffebønner er den bedste smutvej til god kaffe. Heldigvis er kaffen hos ØNSK altid friskristet, og bønnerne fås i et bredt udvalg som både lysristede, mellemristede og mørkristede kaffebønner. 

ØNSKs bønner bærer forskellige smagsprofiler, så der er noget for enhver smag. Vi matcher ristningen til den enkelte bønne for at få det bedste frem i kaffen. Samtidig har vi sammensat et sortiment, der tilbyder vid variation. Vi udvælger bl.a. vores gode kaffebønner på baggrund af terroir og kaffebønnens sort.

Økologiske kaffebønner

Hos ØNSK Kaffe er det vigtigt at være gode ved miljø og klima. Et skridt på vejen er at sælge økologiske kaffebønner, og kaffebønner der er dyrket på små kaffefarme med fokus på skyggetræer og biodiversitet. Derved sparer vi jorden og jer for en masse unødige pesticider, ligesom vi ikke accepterer at drive rovdrift på klodens ressourcer.

Bæredygtige kaffebønner

Hvert år besøger ØNSK hver eneste af vores producenter for at sikre, at kaffen lever op til vores kvalitets og bæredygtigheds krav. Det betyder, at kaffebønnerne ikke bare scorer højt på SCA-scalaen, den bliver også dyrket med respekt for omkringliggende natur, miljø og biodiversitet. Samtidig går vi meget op i at forbedre arbejdsvilkårene fra vores kaffebønder, og derfor betaler vi dem en fair pris for deres og investerer i deres kaffegårde for at forbedre produktionen. Derudover handler vi med kaffekooperativer som Corcasan, der har fokus på ligestilling og rettigheder for kvindelige kaffebønder i Nicaragua.

Espresso kaffebønner

Espressokaffe, espressobønner eller mørkristede kaffebønner. Kært barn har mange navne. ØNSKs mørkristede kaffebønner passer perfekt til en god kop espresso

Du får en kaffebønne, der er ristet lysere end gennemsnittet. Det betyder, du ikke behøver bekymre dig om unødig bitter kaffe. De gode kaffebønner indeholder en masse delikate smagsnuancer, og dem vil vi fremhæve fremfor at gemme væk ved at overriste.

Mellemristede og lysristede kaffebønner

Er du hoppet på specialkaffe-bølgen og surfer derudaf på din Kalita Wave eller andet lækkert bryggeudstyr, så er det et must med de bedste kaffebønner på markedet. 

ØNSK sælger specialkaffe, der cupper højt på SCA-skalaen. Det er din garanti for, at du får kvalitetskaffe ved at handle hos os. Om du er på jagt efter en lysristet natural-kaffe eller en washed premium, kan du finde dine næste kaffebønner i vores kaffeudvalg.

Hvilke kaffebønner skal jeg vælge?

Hvis det er første gang, du køber hele kaffebønner, vil vi anbefale at læse vores blogindlæg med tips til at vælge de helt rigtige kaffebønner.

Da valget af kaffe er subjektivt og en smagssag, kan det være svært at sige noget generelt om at vælge kaffebønner.

Men, vi vil alligevel prøve at komme med nogle retningslinjer her:

  • Hvis du er glad for mælkekaffer som cappuccino, flat white og caffe latte, vil vi bestemt anbefale vores mørkristede kaffebønner fra Corcasan eller Café de Alturas. Det skyldes, at de mørke og let bittersøde smage harmonerer godt med den basiske mælk. Den mørke og kraftige espresso vil smage godt igennem mælken og vil stadig have en klar og skarp kaffesmag.
  • Til en klassisk espresso eller den populære cortado er et godt valg vores mørkristede Santos Isabel. Kaffen er den variant med mest kompleksitet. Den har utrolig meget sødme, uden snert af bitterhed. Den toppes af en del syre, der ikke dominerer, men føles let og behagelig på tungen.
  • Leder du efter friske kaffebønner til din Hario V60 eller en anden pour-over kaffebrygger, vil vi anbefale at kigge mod de lysere risteprofiler. Sødme og syre er det, der typisk kendetegner kaffe, der er gode på filterkaffer. Her er en mellemristet Leonel Valladares et sikkert valg. Er man til det vilde, skal man ikke snyde sig selv for vores lysristede Silvio Sanchez.