Hos ØNSK har vi en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Det betyder blandt andet, at vi har fokus på langt flere aspekter end selve produktet – lige fra produktionsforhold til emballage og distribution af vores økologiske kaffe.
Mindre emballageforbrug – mere genbrugskultur
I en verden hvor plastikforbruget har sat sine tydelige spor, og hvor køb-og-smid-væk-kulturen lever i bedste velgående, ser vi det som en af vores vigtigste opgaver at gøre, hvad vi kan for at spare på klodens ressourcer.
Derfor bestræber vi os på at minimere vores emballageforbrug. Det gør vi blandt andet ved at levere kaffe i cirkulære genbrugsbøtter, som efterfølgende afhentes, vaskes og genopfyldes.
Bøtten er fremstillet i 100 % virgin HDPE og er dermed 100 % genanvendelig. Med sin lange levetid og en kapacitet på 5 kilo vil bøtten kunne spare planeten for hundredevis af kaffeposer.
Levering af kaffe i cirkulære bøtter til din virksomhed
– hold nu bøtte, hvor er det smart!
For en gennemsnitlig erhvervskunde, der får leveret 5 kg friskristet kaffe hver 6. uge i 5 år, giver brugen af cirkulære bøtter en emballagebesparelse på hele 200 poser. Når du vælger en kaffeløsning med cirkulær emballage, tilgodeser du altså både klodens ressourcer og din virksomheds grønne regnskab.
Og ikke nok med det! Vi leverer de cirkulære kaffebeholdere med vores eldrevne varebil. På den måde undgår vi både at bruge fossile brændstoffer og engangsemballage, når vi leverer kaffe til din arbejdsplads.
Kaffebøttens cirkulære rejse
– sådan fungerer det
De cirkulære bøtter fyldes med økologisk kaffe direkte på risteriet. Efter ankomst til vores lager pakkes kaffebøtterne i vores elektriske varebil, hvorefter de distribueres ud til vores kaffeelskende erhvervskunder i Storkøbenhavn*.
Samtidig tages tomme bøtter med retur. Efterfølgende bliver de vasket og genopfyldt med nye friskristede kaffebønner. Og så er de klar til endnu en tur ud på en arbejdsplads i København.
Bøtterne batter – men hvor meget?
Kan det overhovedet svare sig, tænker du måske. For bøtterne skal jo både transporteres frem og tilbage, de vejer mere end poser, og så skal de tilmed vaskes. Svaret er ja! Det kan godt betale sig.
Ifølge beregninger fra Teknologisk Institut er en cirkulær kaffebøtte mere miljøvenlig end en traditionel kaffepose af plast allerede efter 7 leveringer. Vi anslår, at kaffebøtten vil blive genopfyldt og leveret mere end 100 gange i sin levetid. Det svarer til en emballagebesparelse på mindst 500 poser pr. bøtte.
Ved at benytte cirkulære bøtter, der kan bruges igen og igen, reducerer vi CO2-aftrykket med 63-71 % sammenlignet med traditionelle 1-kilos poser af plast. Bliv klogere på de klimamæssige fordele ved genbrugsbøtterne i rapporten fra Teknologisk Institut.
Vil du og din virksomhed også være med til at reducere emballageforbruget?
Måske står din virksomhed over for en grøn omstilling. Eller måske er du allerede i en bæredygtig virksomhed, der gerne vil skrue endnu mere op for de grønne tiltag. Uanset hvad så er der ingen tvivl om, at emballagebesparing har en positiv effekt på din virksomheds grønne regnskab – og på miljøet.
For at blive en del af vores cirkulære emballageløsning skal du kunne sige tjek til følgende punkter:
- Min arbejdsplads ligger i Storkøbenhavn.*
- Vi er pjattede med god kaffe og bestiller mindst 5 kilo friskristede kaffebønner ad gangen.
Ligger din arbejdsplads uden for Storkøbenhavn, eller har I et mindre kaffeforbrug, så fortvivl ej. Vi har også en god kaffeløsning til jer. Læs mere om vores plantebaserede kaffekapsler og kaffeposer her eller gå til siden om kaffe til erhverv.
*Af logistiske årsager tilbyder vi i første omgang den cirkulære distribution i Storkøbenhavn, men vi håber, at vi på sigt kan udvide konceptet til flere regioner.
Vil du høre mere om dine muligheder for at få leveret kaffe i cirkulære bøtter?
Kontakt
Vil du tale med en af os?
Spørgsmål vedrørende kaffen? Så er vi her for dig!