Betal hurtigt med MobilePay
Bæredygtig kaffe er komplekst, og naturen er bare ét aspekt af mange. For at kunne tale om bæredygtig kaffe kommer vi ikke udenom, at det skal være bæredygtigt for alle de mennesker, der er involveret i forsyningskæden. Ikke kun for importøren, risteren og køberen, men i særdeleshed også for kaffebonden og arbejderne på kaffegårdene.
Hvor slemt står det egentlig til?
Over halvdelen af den kaffe, der sælges på verdensplan, kommer fra mindre kaffeproducenter, der har mindre end 5 hektar jord. Heraf lever 44 % under fattigdomsgrænsen og 22 % i ekstrem fattigdom. Og dertil kommer alle plukkerne og de øvrige kaffearbejdere, der typisk får en løn, der er så lav, at det er umuligt at forsørge en familie eller opretholde en ordentlig livskvalitet.
Fattigdommen skyldes bl.a., at størstedelen af verdens kaffe handles med udgangspunkt i en markedspris, som trods markedsudsving ligger på samme niveau som for ca. 30 år siden (ja, du læste rigtigt!).
Til gengæld er udgifterne til f.eks. gødning, brændstof, macheter, beskyttelsesudstyr, mad osv. mangedoblet i samme periode. Det betyder, at kaffepriserne til tider er så lave, at det koster mere at producere kaffen, end man kan tjene på den. Det vidner om en ødelagt industri, der skriger på forandring.
I takt med at det bliver sværere og sværere at leve af at producere kaffe, vælger den yngre generation i stigende grad en anden levevej. Det betyder, at mange unge forlader landområderne for at prøve lykken i byerne. Desværre ender de ofte knap så lykkeligt i slumkvarterer. Uheldigt for de unge – og uheldigt for din morgenkaffes fremtid.
Udvikling i kaffepriserne siden 1975
Selvom kaffepriserne begyndte at stige i 2020-2021, er der ikke noget, der tyder på, at kurven fortsætter opad. Sammenlignet med tidligere markedsudsving er prisniveauet ikke højere end for 30-40 år siden.
Hvordan kan vi ændre tendenserne i kaffebranchen?
Der bliver tjent store summer penge på at sælge kaffe. Pengene tjenes ofte af mellemmænd og kaffefirmaer, der sælger kaffe til kaffedrikkeren. Kigger vi på den traditionelle forsyningskæde for kaffe, ser vi i nogle tilfælde op mod 15 led mellem bonde og kunde.
Det er hamrende ineffektivt, og ofte er det en forsvindende lille del af pengene, som vender tilbage til kaffenbonden, der i virkeligheden har lavet det hårde arbejde. Det vil vi gerne lave om på!
Derfor handler vi altid direkte med de små kaffebønder og kooperativer. Det giver os mulighed for at betale en højere pris, som afspejler kvaliteten af kaffen og det hårde arbejde, der ligger bag. Vi betaler i gennemsnit 45,1 % over markedsprisen (2022). En form for kvalitetsbonus. Det, synes vi, er mest fair (faktisk mere fair end fairtrade).
Direct trade og gennemsigtighed
Det er nemt at sige, at man betaler en fair pris, men hvad er en fair pris egentlig? Og er det kaffebonden, eksportøren eller importøren, man betaler? I ØNSK går vi ind for gennemsigtighed og direkte handel med kaffebønder og kooperativer (også kaldt direct trade). Ved at handle direkte med kaffeproducenterne og betale dem en kvalitetsbonus ved vi, at de får dækket deres produktionsomkostninger, samtidig med at de får et lille økonomisk overskud. I vores årlige bæredygtighedsrapport offentliggør vi desuden alle de priser, vi betaler de forskellige kaffeproducenter, vi samarbejder med.
Bedre levevilkår og højere kvalitet
Med direkte handel sikrer vi, at en langt større del af pengene ender i kaffebondens egen hat. Når vi samtidig betaler en højere pris for kaffen, handler det først og fremmest om at forbedre kaffebøndernes levevilkår.
Men merprisen kan også smitte positivt af på kvaliteten af kaffen, fordi bønderne får råd til at investere i udstyr og andre ting, der er med til at øge kvaliteten af kaffen yderligere. Det betyder, at kaffebønderne kan få en endnu højere pris.
I ØNSK er vi også meget bevidste om, at vi selv er nødt til at investere i kaffen, hvis vi vil have den bedst mulige kvalitet. Derfor igangsætter vi løbende udviklingsprojekter med det formål at forbedre kaffekvaliteten, måden, hvorpå kaffen produceres, og i sidste ende kaffebøndernes levevilkår.
Læs eksempelvis om vores gødningsprojekt på Leonels kaffegård eller omlægningen af kaffeproduktionen fra vaskede til uvaskede kaffer i samarbejde med Café de Alturas – vores såkaldte Honey-projekt.
