Produktanmeldelser
4 anmeldelser af Café de Alturas – Mørkristet kaffe
Tilføj en anmeldelse af varen
Café de Alturas - Mørkristet kaffe
En eminent kaffe, der rummer en utrolig dyb og sødmefuld kaffesmag med noter af mørk chokolade, fede hasselnødder og rørsukker.
Land, region | Nicaragua, San Rafael del Norte, Jinotega. |
Højde | 1.100-1.450 m.o.h. |
Behandling | Vådmølle, hævede senge |
Sorter | Arabica (Caturra, Red Catuai, Parainema) |
Andreas fra ØNSK er i særligt glad for netop denne mørkristede kaffe fra Café de Alturas: "Den er den oplagte kaffe at bruge når jeg skal servere for en større gruppe, hvor der er forskellige ønsker til kaffen. Den egner sig nemlig både godt til mælkedrikke som latte og cappuccino, men også som en ren espresso som jeg selv er glad for!"
Særlig egnet til:
Espresso
Når du køber ØNSK er det...
Direkte handel
Vi handler direkte med kaffebønderne for at sikre, at de får en ordentlig betaling for det hårde arbejde, som de lægger i at producere kaffe af høj kvalitet. Læs mere her.Skovdyrket kaffe
Kaffen er dyrket i skyggen af andre træer, hvilket har en række fordele: mere absorbering af CO2, mere biodiversitet, en sundere jordbund som ikke kræver pesticider, og ikke mindst en bedre smagende kaffe. Læs mere her.Friskristet kaffe
Når du bestiller kaffe fra ØNSK er det altid friskristet, og af høj kvalitet. Vi rister kaffen hver uge, og har et løfte om, at vi ikke udsender kaffe som er mere end 21 dage fra ristedatoen.100% håndplukket kaffe
Alt kaffen er håndplukket, hvilket er din garanti for en høj kvalitet. Dermed er det kun de bedste og mest modne bær som er blevet plukket.Historien bag Café de Alturas
Køreturen til kaffekooperativet Café de Alturas er lang og snoet. Kooperativet består af 98 kaffegårde, der dyrker nogle helt spektakulære kaffer i de nicaraguanske bjerge.
Kaffen, der produceres i området, hedder Café de Alturas. Oversat betyder det kaffe fra højderne, og navnet kunne ikke være mere rammende. Heroppe er luften tynd, men kaffetræerne gror fulde af fede bær. Perfekte forhold til at producere kvalitetskaffe.
I det frodige bjergområde omkring byen San Rafael del Norte gør Café de Alturas da også en ihærdig indsats for at fremme kvaliteten. Kooperativet har bygget et udviklingslaboratorie, hvor bøndernes kaffe smages og kvalitetsbestemmes, og man finansierer samtidig uddannelse af kaffebønderne og udvikling på gårdene.
Selvom der er fuld fokus på kaffeproduktion, bliver vi altid mødt med en stor gæstfrihed, når vi besøger området. Og vi bliver naturligvis altid budt på den kaffe, som de i San Rafael del Norte er så stolte af.
På besøg hos Café de Alturas
En lille video fra vores besøg hos Café de Alturas. Vi er ude og besøge kaffegårde, og endda også på besøg ved kooperativets egen café, risteri og kvalitetslaboratorie.
Mulighed for cirkulær emballage
Vil du og din virksomhed også være med til at reducere emballageforbruget?
Måske står din virksomhed over for en grøn omstilling. Eller måske er du allerede i en bæredygtig virksomhed, der gerne vil skrue endnu mere op for de grønne tiltag. Uanset hvad, så er der ingen tvivl om, at emballagebesparing har en positiv effekt på din virksomheds grønne regnskab - og på miljøet.
Læs mere
Bent Johan Poulsen (verificeret ejer) –
Lækker kaffe, nemt at ramme formalingen, hvilket giver en dyb, varm, lidt sød men kraftig espresso, som passer godt solo eller med en lille smule mælk
Sebastian Rosborg (verificeret ejer) –
Nok min ynglings på espressomaskinen. Ret mørk i rister, som giver en god kraftighed og cremet smag. Passer godt til kærestens flat white.
Peter Ditlev (verificeret ejer) –
Fantastisk til min jura-maskine!
Mathias Jensen –
Den perfekte kaffe til cappuccino. Som en person, der nyder kaffe med mælk, synes jeg, at denne kaffe bevarer sin smag meget godt og bliver mere nuanceret, når der tilsættes mælk.