Gratis fragt på privat ordrer hele dagen!


Månedens skovkaffe – Gisela Potenciano
En frisk og frugtig kaffe med noter af ananas, tørret mango og aroma af kakaonibs.
Produktbeskrivelse
Washed
Sødmefuld, ren og frisk kop med god balance
Chirinos, Peru
1.400 m.o.h
Denne måned tager vi dig med til Chirinos i det nordlige Peru, hvor Gisela Potenciano leder kooperativet Frutos de Mujer. Det er kvinderne herfra, der dyrker Kuska – men i denne måned sætter vi fokus på Giselas eget lot fra farmen La Esperanza (Håbet).
Som leder koordinerer hun høsten fra de over 100 medlemmer samt dialogen med købere. Hun har desuden deltaget i vores træningsprogram i biodynamisk og regenerativt landbrug og arbejder målrettet på at løfte kvaliteten og indkomsten for kvinderne i kooperativet.
Frutos de Mujer er en del af en større bevægelse i Peru, hvor kvindelige kaffebønder tager ejerskab og sælger i eget navn – med Gisela helt i front.
Frutos de Mujer
Kvinder udgør størstedelen af arbejdskraften i kaffeproduktionen verden over, men ejer sjældent den kaffe, de producerer. På de fleste familiegårde er det manden, der lægger navn til lottet og forhandler prisen. Kvindernes arbejde, viden og beslutninger forbliver usynlige i regnskabet.
I Peru er det ved at ændre sig. Med Frutos de Mujer sælger kvinderne kaffen i eget navn og får direkte betaling for deres kvalitet, hvilket giver selvstændig økonomi og mod på at geninvestere i gården.
Vi oplever gang på gang, at kvinderne er de mest passionerede omkring regenerative metoder og kvalitet. Det er ingen tilfældighed: De tænker langsigtet, fordi næste generation skal overtage.
Kaffen er en vasket Caturra – en sort, der trives særligt godt i højderne over Chirinos og giver en sødmefuld, ren og frisk kop med god balance.
Vil du trække det søde og fyldige frem i kaffen? Så er stempelkanden et fremragende valg.
Brug 60 g kaffe til 1 liter vand ved ca. 93°C. Hæld en smule vand over kaffen, og rør rundt. Lad kaffen blomstre i 30–60 sekunder, og hæld derefter resten af vandet på. Lad kaffen trække i 5 minutter uden låg.
Rør rundt, og lad kaffen falde til bunds. Fjern det lyse skum på overfladen med en ske, inden du presser stemplet ned. Det giver en rundere og sødere kop, hvor kaffens naturlige balance og dybde får lov at træde frem.
Ansvarsrapport
100% Økologisk – DK-ØKO-100
Al kaffe fra ØNSK er 100% økologisk certificeret og dyrket. For når du siger "ja tak" til økologi, siger du samtidig "nej tak" til kemisk sprøjtemiddel og kunstgødning. Så udover at passe på dig, selv ved at undgå pesticidrester i din kaffe, er du også med til at passe på kloden. Det er jo win-win!
Bliv klogere på økologisk kaffe her
Hvad betyder økologisk kaffe?
- Ingen kemiske sprøjtemidler
- Ingen kunstgødning
- Ingen kemisk forurening af vandet i lokalområdet.
Bevis
- Certificeret af Mayacert i Nicaragua
- Godkendt af Fødevarestyrelsen som DK-ØKO-100
B Corp-certificeret
For at opnå B Corp-certificering kræver det en minimumscore på 80 points over 5 kategorier. Median-scoren blandt alle virksomheder er 50,9. Vores samlede score blev 120,8 – den højeste blandt danske kaffevirksomheder.
Her er ØNSKs score indenfor hver kategori:
- Governance: 17.3
- Workers: 26.1
- Community: 38.5
- Environment: 36.1
- Customers: 2.6
Det er ikke et let job at være kaffebonde, og ofte så er kaffebønderne så underbetalte, at de taber penge på produktionen. Det betyder i tal at 44 % af verdens kaffebønder lever under fattigdomsgrænsen og 22 % i ekstrem fattigdom. Det prøver vi at lave om på.
Al vores kaffe er handlet direkte med kaffeproducenten og vi kan derfor sikre, at kaffebonden får en ordentlig pris som reflekterer deres hårde arbejde, og den kvalitet de producerer. I 2024 betalte vi i gennemsnit 31% over markedsprisen.
Prisen for månedens kaffe
- 11,46 USD/kg - ØNSKs pris (FOB + betaling til bonden)
- 9,46 USD/kg - Andel af FOB-pris betalt til kaffebonden
- 8,24 USD/kg - Markedspris ved køb (FOB)
Chirinos, Peru
Caturra, Washed
Hvad synes vi selv?
"I august var jeg med i Chirinos for første gang. Vi besøgte flere af kvinderne i Frutos de Mujer ude i marken og besigtigede de skyggetræer, vi har plantet i fællesskab. Træerne vokser godt, og det var tydeligt, at kvinderne passer på dem med samme store omhu som på kaffetræerne.
Det er svært at beskrive, hvad det gør ved en at stå derude og møde de mennesker, der dyrker kaffen. Deres dedikation til det økologiske landbrug og til kvaliteten i hver eneste bønne er ikke noget, de praler med. Det er noget, man ser: i marken, i måden de nænsomt håndterer bærrene på, og i den kaffe, der ender i koppen."
— Oliver, ØNSK
Få Månedens Kaffe hver måned
Kunne du tænke dig at opdage en ny kaffe hver måned – uden selv at skulle huske at bestille? Med et kaffeabonnement fra ØNSK får du automatisk Månedens Kaffe leveret til døren, sammen med din faste kaffe.
Månedens Kaffe er små, begrænsede partier, handlet direkte med kaffebønder i Nicaragua og Peru. Hver måned en ny oprindelse, en ny proces og en ny historie om mennesket bag bønnerne.
Abonnementet er uden binding, og fragten er gratis. Du kan altid pause, ændre eller opsige det.
Kaffeabonnement








