Fri-Fragt-Fredag!

Gratis fragt på alle ordrer hele dagen!

Privat
Corcasan
85,00 kr.240,00 kr.

Smagspakker

Kaffe smagspakke

300,00 kr.
Kuska
85,00 kr.240,00 kr.
Leonel Valladares
85,00 kr.240,00 kr.

Hvad er mellemristet kaffe?

Mellemristet kaffe ristes til en temperatur på omkring ​210-220 °C. De mellemristede kaffebønner i vores sortiment ligger også inden for dette spænd, men typisk i den lavere ende. Ved at riste til den lysere side kan vi bevare mere af kaffens naturlige aroma.

Mellemristede bønner er kendetegnet ved en flot, medium brun farve. Smagsmæssigt er mellemristet kaffe ikke lige så syrlig som lysristet kaffe, men den har til gengæld mere fylde og en behagelig sødme.

Er du på udkig efter en god kaffe til kaffemaskinen, stempelkanden eller kaffebryggeren fra Hario eller AeroPress, er mellemristede kaffebønner et oplagt valg. Mellemristningen bidrager til en rund og afbalanceret stempel- eller filterkaffe.

Bedste bryggemetoder til mellemristet kaffe

Mellemristet kaffe er en klassiker, når man brygger filterkaffe, men du kan praktisk talt bruge en hvilken som helst kaffebrygger. Kun fantasien sætter grænser. Uanset om det er Moccamaster, AeroPress, stempelkande eller pour over som f.eks. Chemex eller Hario V60, du brygger dine mellemristede kaffebønner på, så kan du være sikker på, at den gode kop kaffe er indenfor rækkevidde.

Du kan endda bruge mellemristede kaffebønner i din espressomaskine, hvis du vil prøve noget andet end den mørkristede kaffe, som de fleste forbinder med espresso.

3 bud på en god mellemristet kaffe

Er du i tvivl om, hvilke mellemristede kaffebønner du skal vælge, kommer her 3 gode bud:

Kuska mellemristet er for dig, der ønsker en blød og behagelig kaffe med et strejf af frugtighed. Her finder du noter af mælkechokolade og et frisk strejf af modne hindbær.

Prøv Leonels mellemristede kaffe, hvis honningsødme, mandelagtig fylde og frugtige noter af fersken får dine tænder til at løbe i vand.

Corcasan mellemristet er en sikker vinder, hvis du bare gerne vil have en mere klassisk smag. Her finder du noter af pekannødder og mørk chokolade.

Mellemristet vs. lysristet

Mellemristede kaffebønner er ristet ved en højere temperatur og i længere tid end lysristede kaffebønner. Det betyder også, at mellemristede bønner har en lidt mørkere brun farve. Den frugtighed og syrlighed, som er karakteristisk for mange lysristede kaffer, vil også kunne opleves i mellemristet kaffe, men typisk ikke i så udtalt grad. Med en mellemristning opnår man derimod en større fylde, og den sødmefulde mellemristede kaffe vil typisk også være mere afbalanceret og rund i smagen.

Mellemristet vs. mørkristet

Mellemristede kaffebønner ristes ved lavere temperaturer og i kortere tid end mørkristede kaffebønner. Derfor er mellemristede kaffebønner også lysere i farven. Jo mørkere kaffen ristes, des højere bitterhed og lavere syrlighed. Hvor mellemristet kaffe kan have et strejf af frugtighed og en høj sødme, kan mørkristet kaffe beskrives som kraftigere i smagen, med større fylde og en bittersød eftersmag.

FAQ

Kan man bruge mellemristede kaffebønner til espresso?

Selvom espresso traditionelt set brygges på mørkristede bønner, så kan du sagtens bruge mellemristet kaffe (eller lysristet for den sags skyld), når du brygger espresso. Det kan give nogle helt nye smagsoplevelser. Og hvem ved? Måske finder du ud af, at den syrligere og mere frugtige smag, som kendetegner de lysere risteprofiler er meget mere dig end den kraftige, chokoladetunge smag, du måske er vant til.

Hvis du er tilhænger af kraftig kaffe eller espressobaserede mælkedrikke, hvor kaffen smager tydeligt igennem, vil vi dog anbefale at bruge en af vores mørkristede kaffer til din espressomaskine.

Hvordan skal jeg male min kaffe?

Hvordan du skal kværne din kaffe, kommer helt an på, hvordan den skal brygges. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er som hvedemel og 10 som kokosrasp, ligger espresso i den fine ende af skalaen på 2-3, mens stempelkaffe ligger i den grove ende omkring 8-10. Filterkaffe ligger derimellem, omkring 3-4.

Bedste kaffebønner til filterkaffe?

Den økologiske, mellemristede kaffe fra Leonel Valladares er et rigtig godt bud på gode kaffebønner til filterkaffe. Her får du en blød og rund filterkaffe med en stor sødme og behagelige noter af fersken og mandler. Ønsker du kaffen formalet til filter, klarer vi også det.

Hvilke kaffebønner til stempelkande?

Vores økologiske, mellemristede kaffebønner egner sig særdeles godt til at blive brygget i stempelkande. Prøv eksempelvis kaffen fra Kuska, som er dyrket af 41 landkvinder i Peru. Har du ikke en kværn, formaler vi gerne kaffen til stempelkande.