Kvindernes kaffe

I sommeren 2021 var vi i Peru for at opbygge nye relationer med økologiske kaffeproducenter og -kooperativer.

I den forbindelse mødte vi bl.a. Laura Chavez, som er en del af den kaffe vi kalder Kuska, dyrket udelukkende af kvindelige kaffeproducenter i Chirinos og Amazonas i det nordlige Peru. Det blev starten på Kuska-projektet og et nyt samarbejde.

Kuska betyder ”kvinde” på Quechua, som er et af de lokale stammesprog i Peru. Det er samtidig blevet navnet på den kaffe, vi køber af kvinderne. Kaffen smager ikke bare helt fantastisk godt. Den støtter også op om kvinders selvstændighed i Peru.

Kvindernes rolle i kaffeindutrien

Kvinderne har altid været en vigtig del af, at vi kan nyde kvalitetskaffe i hele verden. Kaffe er ofte dyrket på små familiegårde, hvor hele familien arbejder sammen for at producere kaffe og forsøge familien. Derudover er langt de fleste kaffeplukkere også kvinder. 
På trods af dette står kvinden ofte i skyggen af manden i familien, der i mange tilfælde lægger navn til kaffen, og som træffer beslutningerne på gården. 

Dog så er der en bevægelse i gang i flere kaffelande, herunder Peru, hvor flere og flere kvinder tager ejerskab over deres egen kaffe, som sælges under deres egen navn. Det synes vi i ØNSK er mega sejt og en vigtig udvikling at støtte op om. Faktisk, så oplever vi ofte at kvinderne er de mest passionerede i at udvikle og investere i nye og bæredygtige metoder, for at fremme indkomsten for dem selv og den kommende generation. Flere af kvinderne bag Kuska-kaffen deltog også i vores træningsprogram i biodynamisk og regenerativt langbrug ved Chacra D’dago.

Derfor har vi i ØNSK sammensat denne kaffe af de sejeste kaffekvinder vi har mødt i Peru, og betaler en pris over markedsprisen der reflekterer den kvalitet kvinderne producerer, samt giver kvinderne mulighed for at investere yderligere i kaffegården og deres fremtid. 

Mød Laura – en lille producent med en stor passion

Lad os hilse på en af de passionerede landkvinder bag Kuska kaffen, Laura Chavez, som sammen med sin datter Andrea bor på den 2 hektar lille gård Chululo.

Gården er ganske vist lille, men Lauras ambitioner er store. Hun arbejder hele tiden på at højne kvaliteten af sin kaffe, og hun har også planer om at plante nye sorter såsom den eksklusive og krævende Geisha. Sejt, ik’?

Laura Chavez og datter-Kuska-kaffe-Peru
Læs om vores bæredygtighedsprincipper

Vil du også være med til at støtte op om kvinders selvstændighed i Peru?

Kuska
85 kr.240 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
Kuska
45 kr.390 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
Kuska