Certificeringer – hvorfor er de vigtige?

Certificeringer kan virke som et hav af logoer og forkortelser – men i virkeligheden er de et vigtigt pejlemærke for, hvordan vi arbejder med ansvarlighed. Hos ØNSK bruger vi certificeringer som et transparent bevis på, at vores kaffe lever op til de værdier, vi står for: kvalitet, ordentlighed og respekt for både mennesker og natur.

Det handler ikke om at pynte os med mærker, men om at give dig som kunde tryghed og indsigt i hele rejsen fra bønne til bryg. Certificeringerne hjælper os med at holde os selv skarpe, stille krav til vores samarbejdspartnere og sikre, at vores løfter ikke blot er gode intentioner – men dokumenteret handling.

Certificeringer
Certificeringer
Certificeringer

Vores certificeringer

B Corp

En virksomhed, der bærer B Corp-logoet, har forpligtet sig til at opretholde høje standarder, hvad angår ansvarlighed over for samfundet og miljøet. Det er med andre ord en virksomhed, som løbende bliver målt på sin påvirkning af mennesker og miljø.

B Corp er certificering, som måler en virksomhed på alle sociale, samfundsmæssige og miljømæssige planer. I modsætning til andre certificeringer, hvor det udelukkende er produktet der vurderes, er der her tale om en omfattende 360-graders vurdering af hele virksomheden.

Vurderingen er baseret på en lang række parametre, som er opdelt i fem interessentfokuserede områder: governance, workers, community, environment og customers.

Certificeringer
Certificeringer

Hvad betyder B Corp-certificeringen for dig?

B Corp-certificering er din garanti for, at en uafhængig part har vurderet, hvordan vi driver virksomhed, og at vurderingen er offentligt tilgængelig. Ved at vælge en B Corp-certificering kaffeleverandør, er du med at sikre, at virksomheden arbejder aktivt mod at skabe en positiv effekt på omverdenen, og sætter ansvar over profit. For os handler en central del af certificeringen om, hvordan vi handler med kaffebønderne i Nicaragua og Peru og hvordan vi arbejder med klimaudfordringer i vores værdikæde.

Som kunde hos ØNSK får du transperans i, hvor mange penge der faktisk går tilbage til kaffebonden for deres hårde arbejde med at dyrke økologisk specialkaffe. Vi måler, om bønderne får en indtægt, der rækker til et anstændigt liv for familien, målt mod living income-benchmarket for deres land. Vi har sat et mål om, at alle gårde over 2,1 hektar, der leverer til ØNSK, skal nå det inden 2028. I 2025 fik 46,7% en pris på eller over Living Income Reference Price, som også dækker omkostningerne ved at drive gården. Vi har et stykke vej, og du kan følge tallene i vores Impact Report.

Hvordan bliver man en del af B Corp-fællesskabet?

For at blive B Corp-certificeret skal en virksomhed gennemgå en certificeringsproces, som laves af nonprofitorganisationen B Lab. For at bibeholde sit certifikat skal virksomhederne recertificeres hvert 3. år. Dette gøres for at sikre virksomhedens fortsatte ansvarlighed over for samfundet og miljøet. Virksomheden vil blive vurderet ud fra de fem tidligere nævnte parametre governance, workers, community, environment og customers.

B Lab arbejder med et scoresystem. For at blive en del af klubben og modtage sit B Corp-certifikat, skal man opnå en overall B Impact-score på minimum 80. Median-scoren for almindelige virksomheder er på 50,9. Vores score er ved seneste recertificering 120,8 points.

Certificeringer
Certificeringer

ØNSK er B Corp-certificeret

– men betyder det, at vi er i mål? 

Certificeringen kræver, at man kan dokumentere sin praksis, ikke kun beskrive den. Det er ikke blot en engangscertificering, men en forpligtelse til fortsat at arbejde mod at kunne dokumentere impact i vores værdikæde og samfundet omkring os. Vi vil ikke blot sælge god kaffe, men også være med til at ændre kaffeindustrien til det bedre, hvilket var fundamentet ØNSK blev bygget på.

ØNSK fik sin B Corp-certificering i 2021, og der blev i den forbindelse lavet en 360-graders vurdering af virksomheden. Denne proces var med til at synliggøre både overfor os selv, men også vores kunder, hvilke parametre vi som virksomhed fortsat kan forbedre os på 

Vi ser B Corp som et kompas for videre udvikling og inspiration til at gå endnu længere, når det kommer til ansvarlighed og gennemsigtighed. Derfor er vi rigtig stolte af denne certificering.

FAQ

Hvad betyder B Impact Assessment (BIA)?

BIA er et digitalt hjælpeværktøj, som er et ‘spørgeskema’ virksomheden skal udfylde for at kunne blive B Corp-certificeret. BIA bliver brugt i forbindelse med evalueringen af virksomheden og måler virksomhedens positive indvirkning på samfundet. BIA består af en række spørgsmål vedrørende virksomheden. Spørgsmålene er inden for de fem kategorier governance, workers, community, the environment og customers. Det kan fx være spørgsmål som Hvor stor en procentdel af ledelsen/management er fra underrepræsenterede befolkningsgrupper?

Hvor ofte skal man recertificeres? 

B Corp-certificerede virksomheder skal recertificeres hvert 3. år, hvilket sker gennem en opdatering af ens BIA. Det betyder, at man ikke er i mål, når først certificeringen er i hus. Det er et kontinuerligt arbejde.

Hvad er B Lab?

B Lab er et nonprofitnetværk fra 2006, som vil forandre måden, der bliver drevet virksomhed på. Den globale økonomi skal være til gavn for alle mennesker, fællesskaber og ikke mindst planeten, de vil derfor ændre på det økonomiske system. De har et mål om at redefinere erhvervslivets succesparametre, og vil ændre på kapitalismens kultur, struktur og opførsel. Fremfor at have et system hvor den globale økonomi gavner få, kæmper B Lab for ét der gavner alle.

100% økologi – 100% commitment

Vi har altid haft en forholdsvis stor andel af økologiske kaffer i vores sortiment, og i 2021 besluttede vi at tage det sidste skridt op ad økologiens sti. Vi har således committet os til udelukkende at købe økologisk kaffe. Det betyder, at ALLE vores kaffer nu er 100 % økologisk certificeret. For os, ser vi økologi som et minimumsniveau for at arbejde med videreudvikling af regenerativt landbrug og mere biodiversitet. 

Der er mange gode grunde til at vælge økologisk kaffe. Når du vælger økologi, siger du samtidig nej tak til kemiske sprøjtemidler og kunstgødning. Og udover at passe på dig selv ved at undgå pesticidrester i din kaffe, er du også med til at passe på kloden og naturen.

Udover at passe på sundhed og miljø, så går der med økologisk kaffe en fastsat merbetaling direkte til kaffebonden, når kaffen er certificeret. Det er derfor vigtigt at vælge kaffe der er økologisk certificeret, og ikke bare “dyrket uden spøjtemidler” da det sikrer at kaffebonden er blevet kompenseret for det ekstra arbejde det kræver at dyrke økologisk kaffe.

Certificeringer
Certificeringer

Et simpelt valg med stor betydning

Men er EU’s krav til anvendelse af pesticider ikke så høje, at vi uden bekymringer kan vælge ikke-økologisk kaffe? Desværre ikke. EU’s regler gælder nemlig kun for fødevarer produceret inden for EU.

I mange kaffeproducerende lande er reglerne for sprøjtemidler mindre restriktive end i EU. Økologisk certificering betyder, at gården er underlagt uafhængig kontrol efter EU’s regler, uanset hvor kaffen er dyrket.

Økologiske kaffegårde er derimod underlagt en uafhængig kontrol, som sikrer, at de europæiske standarder for økologisk produktion faktisk bliver overholdt.
Der der ofte en kritik af økologisk certificering, for at det er både dyrt for kaffebonden, samt en stor administrativ og bureaukratisk byrde. Det er en rigtig pointe, men det er desværre også normalt med svindel med certificeringer i kaffeproducerende lande. I ØNSK mener vi, at nøjsom dokumentation og kontrol er nødvendigt for at sikre at kaffen faktisk er dyrket økologisk, og at bonden ligeledes er blevet betalt for arbejdet med økologisk landbrug. Vi har i ØNSK en ansat i Nicaragua, der blandt andet hjælper kooperativerne med audits, dokumentation og kontrol, for at de kan leve op til EUs krav og sælge kaffe som økologisk certificeret. 

I et landskab præget af komplekse og varierende regler er EU’s økomærkning altså en garanti for, at en importeret vare som kaffe lever op til samme standarder som økovarer produceret i EU.

Kompost og naturgødning

Udover at være fri for pesticider har økologisk kaffe også den store fordel, at der ikke bruges kunstgødning. Det betyder, at de økologiske kaffebønder må ty til andre gødningsmetoder for at sikre en god høst af høj kvalitet.

Leonel laver eksempelvis naturgødning ved at kompostere kaffebær og andet organisk materiale, som omdannes af regnorme til en næringsholdig muld, og den perfekte gødning for kaffetræerne. Denne form for organisk gødning er mere tidskrævende. Til gengæld forbedres jordens mikroliv, træernes produktivitet og kvaliteten i kaffen.

Certificeringer
Certificeringer

Økologi giver plads til mere liv på gården

Og fordelene stopper ikke her. Økologiske kaffegårde har typisk et rigere plante- og dyreliv end konventionelle plantager i fuld sol. Og det er bestemt ikke uden betydning, når vi bor på en klode, der er ramt af klimaændringer og en drastisk faldende biodiversitet.

Selvom økologisk kaffeproduktion stiller krav til bønderne, synes vi, at det er vigtigt, at vi og kaffeproducenterne, som vi samarbejder med, gør alt, hvad vi kan for at skåne natur og miljø. Og her er økologi i vores øjne en helt central del af svaret.

Men økologi kan ikke stå alene. Læs mere om, hvordan vi arbejder med skygge, klima og direkte handel. Læs mere om vores øvrige impact-tiltag her.

Bird Friendly®-certificering

Smithsonian definerer Bird Friendly som en af de strengeste certificeringer i kaffeindustrien. Den er udviklet af Smithsonian Institution i slutningen af 1990’erne for at beskytte trækfugle og bevare skovhabitat – og den stiller krav, der rækker langt ud over det, de fleste andre mærker gør.

For at blive Bird Friendly-certificeret skal kaffen være certificeret økologisk, dyrket under mindst 40% skyggedække med minimum 10 træarter pr. hektar, hvoraf 60% skal være hjemmehørende Der må heller ikke være ryddet skov på gården de seneste 10 år. Det kontrolleres af eksterne certificeringsorganer. Se Smithsonians fulde krav her.

Vores kaffe-partnergårde certificeres løbende efter Smithsonian Bird Friendly-standarden, valideret af uafhængig tredjepart. I 2026 havde 21,3% af vores importerede kaffe denne certificering, med mål om 60% i 2028 og 90% i 2030.

Se en video om Bird Friendly® her.

Certificeringer
Certificeringer
Certificeringer

Vores kaffe fra Señoras de Sisle fra Nicaragua er blevet Bird Friendly® certificeret. Señoras de Sisle er dyrket under et tæt og varieret lag skyggetræer, som giver levesteder for fugle og insekter samt beskyttelse mod varme og tørke. Certificeringen er dokumentationen for, at skyggen lever op til Smithsonians krav. Vi er samtidig blevet certificeret som Bird Friendly®-risteri, det første i Danmark. Det er vi meget stolte over.

Vi ser Bird Friendly som måden at få skyggen dokumenteret af andre end os selv og at det er måden at sikre at vi kan drikke kaffe i fremtiden, hvor klimaforandringer udfordrer den konventionelle kaffeproduktion.

Har I spørgsmål eller brug for sparring?

Uanset om det handler om CO2, ESG, CSRD, scope 3 eller ansvarlige leverandørvalg, hjælper vores Impact team gerne.

Vi vender tilbage på mail indenfor 1-2 hverdage.

Kontakt-impact