Ansøgningsfrist 15.  November 2025
Erhvervsrådgiver / B2B SALG / Vest-afdelling – Østjylland

Erhvervsrådgiver til Vest-afdeling
Erhvervsrådgiver til Vest-afdeling
Festdag ved Corcasan kooperativet
Erhvervsrådgiver til Vest-afdeling

Erhvervsrådgiver til vores Vest-afdeling i Østjylland

Vil du være med til at udbrede bæredygtig kaffe til virksomheder i Vestdanmark? Hos ØNSK arbejder vi for at inspirere både forbrugere og virksomheder til at vælge en mere velsmagende og grønnere kaffe. Vi søger nu en energisk og engageret Erhvervsrådgiver, der vil være med til at opbygge og drive vores nye afdeling i Vest, som blev etableret i foråret 2025.

Vi har et nyopført showroom i Silkeborg, hvor der vil kunne foretages kundedemo, men oftest ude ved kunden.

Siden 2017 har vi arbejdet direkte med kaffebønder i Nicaragua og Peru for at fremme et regenerativt og økologisk skovkaffesystem. Vores indsats har allerede resulteret i 80% CO2-besparelser og en markant bedre betaling til bønderne. ØNSK leverer i dag kaffe til over 1400 virksomheder, og vi har brug for dig til at vækste vores tilstedeværelse i Vestdanmark.

Om rollen:

Som Erhvervsrådgiver bliver du en vigtig del af vores salgsteam og får ansvaret for at udvikle og udvide vores erhvervskundeforretning i Østjylland, trekantsområdet og Vestdanmark.

Du vil blive ansatte nummer 2 i Vest, hvilket betyder, at du skal kunne arbejde selvstændigt, strukturere din egen arbejdsdag og trives i en omskiftelig arbejdsdag og være på vejen.

Du får frihed til selv at drive salgsindsatsen, samtidig med at du arbejder tæt sammen med resten af teamet for at sikre, at vores kunder får den bedste kaffeløsning.

Vi har mulighed for at arbejde fra et lille konto i Skejby i Aarhus Nord, men ofte vil arbejdet kombineres med at have base fra et hjemmekontor.

Dine opgaver og ansvarsområder:

  • Rådgive erhvervskunder i valg af kaffeløsninger, herunder både kaffe og kaffemaskiner.
  • Opsøge og opbygge relationer med potentielle kunder via telefon og netværk.
  • Afholde kaffesmagninger for potentielle kunder.
  • Afholde og opfølge på kundemøder.
  • Formidle historien om vores økologiske skovkaffe på en autentisk og inspirerende måde.

Vi søger en person, der:

  • Er proaktiv, løsningsorienteret og har et højt drive.
  • Trives med opsøgende salg og har erfaring med B2B salg.
  • Er nysgerrig, socialt begavet og elsker at tale med mennesker.
  • Arbejder struktureret og effektivt.
  • Har appetit på at lære om kaffens verden.
  • Trives under stor frihed og er selvstændig i sin arbejdsform.

Vi foretrækker, hvis du har:

  • Erfaring med opsøgende B2B-salg.
  • Erfaring med salg til Facility Managers, Office Managers, Køkkenchefer eller lignende.
  • Erfaring med at arbejde i en hurtigtvoksende virksomhed, hvor tingene går stærkt.
  • Erfaring med kaffe – gerne fra B2B salg i kaffebranchen, men vægter også positivt med erfaring fra café, restaurant eller en anden kaffevirksomhed.
  • Alternativt en passion for kaffe, f.eks. via hjemmebrygning med espressomaskine, risting af kaffebønner på hobbyniveau eller lignende.

Vi tilbyder:

  • En alsidig hverdag i et uformelt, men ambitiøst arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at være en del af en bæredygtig vækstvirksomhed.
  • En stilling med frihed under ansvar og mulighed for at præge vores salgsstrategi i Vestdanmark.
  • Et kontor i Skejby, Aarhus Nord, samt mulighed for hjemmearbejde.
  • Løn fastsættes efter kvalifikationer. Vi har overenskomst, pension og sundhedsforsikring og 6 ugers ferie.
  • Sociale arrangementer og et team, hvor vi har det sjovt sammen – uanset alder og livssituation.

Ansøgning

Vi modtager mange ansøgninger, og hvis du vil skille dig ud, så send gerne en kort video (maks. 2 minutter), hvor du præsenterer dig selv.

Send din ansøgning via LinkedIn eller til job@onsk.dk med emnefeltet “Erhvervsrådgiver Aarhus”.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Erhvervsrådgiver til Vest-afdeling
Erhvervsrådgiver til Vest-afdeling
AeroPress-Aeropress kaffe-aeropress-kaffebrygger
Leonel Valladares' familie og Rasmus og Andreas fra ØNSK
Header - hvilken kaffeløsning til firma er billigst?

5 gode grunde til at søge job ved ØNSK

  1. Et stærkt fællesskab: Du bliver en del af et ambitiøst team med en uformel tone. Vi prioriterer sociale arrangementer højt, men vi forstår også, at ikke alle kan eller ønsker at deltage hver gang – fællesskabet er der for dem, der vil, uden forpligtelser.
  2. Bæredygtighed i fokus: Vi tager bæredygtighed alvorligt og integrerer det i vores daglige arbejde. Hvis du vil gøre en reel forskel gennem dit arbejde, er ØNSK stedet for dig.
  3. Faglig udvikling: Du får mulighed for at udvikle dig fagligt, både gennem sparring med dygtige kolleger og eksterne mentorer.
  4. Frihed og ansvar: Vi tror på selvstændighed og giver dig stor frihed i tilrettelæggelsen af dit arbejde. Hvis du trives med ansvar, er der masser af muligheder for at forme din egen rolle.
  5. En virksomhed i vækst: ØNSK er i en rivende udvikling med store vækstrater og et stærkt markedspotentiale. Her får du mulighed for at være med på en spændende vækstrejse.