Ingen weekend uden kaffe
Tanken om en hverdag uden kaffe er et mareridt for de fleste. Men hvad med en weekend uden kaffe? Et mindst lige så frygteligt scenarie.
Hvor hverdagens morgener er til den stærke og olieagtige jordemoderkaffe, der får hjertemusklen til at banke og vækker nervebanerne, er weekendkaffe noget helt andet.
God weekendkaffe får sjælen til at danse. Det er her, vi har tid til at nyde de gode og silkebløde dråber, der får skuldrene til at sænke sig, hjernen til at slappe af og samtalerne godt i gang i gode venners lag. Det er her, vi har lyst til at eksperimentere og lyst til at blive udfordret. Lyst til at blive overrasket.
Er det lige præcis den følelse, du sidder tilbage med i weekenden, er du kommet til det rette sted. Vi tager dig i hånden og giver dig her vores bedste bud på, hvilke helt særlige kaffer du skal drikke fra fredag til søndag, hvis du vil opleve den ultimative kaffeweekend.
Så giv din sjæl danseskoene på. For snart er det fredag, snart er det kaffetid.
Fredag aften: Espresso martini(er) med Leonel
Måske er Miles Davis allerede begyndte at trutte i trompeten på anlægget, eller også synger Rasmus Seeback “Uh-uh” om og om igen.
Uanset hvilken musik du er til, er det blevet fredag aften. Og det rimer på drinks!
Vi drikker selvfølgelig den vanvittigt lækre espresso martini, og det gør vi i selskab med en nicaraguansk kaffebonde ved navn Leonel Valladares.
Leonels kaffe passer perfekt i en espresso martini. Kaffen fra Leonel har en frugtig og kompleks smag, der spiller godt op imod sprutten og likøren og fuldender din fredag aften. Men pas på, for de smager gerne af flere.
Så skru du bare op for musikken og find din shaker, vodka og kaffelikør frem fra skabet. Skål!
Lørdag morgen: Op igen med Café de Alturas
Lidt lette tømmermænd fra eskapaderne og espresso martinierne i går. Men vi skal op igen, og det kommer vi med kaffe fra de højeste højder.
Du har nemlig en lang dag foran dig med indkøb, madlavning og gæster i aften. Derfor er det vigtigt, at kaffen lørdag morgen ikke indeholder for meget syre, der kan drille maven og et tungt hoved.
En stor kop med Café de Alturas er helt rigtig lige nu. Nok power til at sparke dig op og ud af sengen, men samtidig så sødmefuld og fløjlsblød, at du kan drikke en kæmpekop uden sure opstød.
Kaffen fra Café de Alturas-kooperativet indeholder fine noter af chokolade, hasselnød og brun farin. “Café de Alturas” betyder kaffe fra højderne, og hvorfor det er et kvalitetsstempel, kan du læse meget mere om her.
Lørdag eftermiddag: Silvio Sanchez er lækker kaffe
Indkøbene er overstået, og glæden over aftenen i vente har fået eventuelle tømmermænd til at fordufte. Middagsgæsterne skal forkæles senere, men først er det din tur til lidt lækkert.
Når du finder et stille øjeblik mellem kødgryderne, tager du dit mest nørdede kaffegrej frem og brygger dig selv en exceptionel og anderledes kop kaffe, der kan holde dig kørende og i godt humør resten af eftermiddagen.
Silvio Sanchez er det oplagte valg. Det er en kaffe, der vil udfordre, overraske og pirre dine smagsløg. Den er frisk og let med masser af syre, sødme og rene noter af jordbær og tropiske frugter. Er du ikke vant til naturals-kaffe, er det kaffe, som du aldrig har smagt det før. Perfekt til at komme i kulinarisk tophumør.
Få vores tips og tricks
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
og få vores kaffetips og
-tricks direkte i indbakken.
Lørdag aften: Corcasans intensitet skærer igennem
Øjeblikket har indfundet sig. Du har serveret dit livs måltid, rummet summer, og gæsterne har rost arrangementet til skyerne. Sjælen har det godt, og hyggen er på sit højeste.
Men den fuldfede mad ligger tungt i din og vennernes maver, og I er begyndt at hænge lidt på stolen. Nu trænger I til et intenst smagsboost. I trænger til Corcasan.
Corcasan er en intens og fyldig kaffe med noter af mørk chokolade og nødder, der skærer igennem smagen fra den fede mad og indeholder et hint af friskhed til at sætte fordøjelsen i gang.
Corcasans kaffe passer perfekt som supplement til desserten eller som aftenkaffen henne i sofaen.
Søndag morgen: Kuska i evigheder
Mmm… Søndag morgen. Sove længe i dynerne. Ingen planer. Rolig morgen.
Det er vistnok ikke længere cool at servere brunch. Vi bliver i hvert fald sjældent inviteret på brunch længere.
(Det kan der selvfølgelig være andre grunde til)
Nå, men hvis du er ligesom os, har du her søndag formiddag en ustyrlig lyst til at bruge evigheder på en tallerken med røræg, surdejsbrød, avocado og måske en skive gris.
Og kaffe, selvfølgelig. Masser af god kaffe.
Kuska er en topkop “comfort coffee” til din “comfort food”. På en rolig weekendmorgen larmer den ikke for meget, men smager sødt og let. Det er en sprød kaffe, der er nem at drikke, men som aldrig bliver kedelig.
Og her ved søndagsbordet stopper vores bud på den ultimative kaffeweekend. Weekender er noget særligt, og det skal weekendens kaffe selvfølgelig også være. Herunder har vi samlet de fem kaffer, vi har gennemgået, i én samlet pakke til en favorabel pris. Du kan også finde kafferne enkeltvis. Med et par stykker af dem i skabet er der mange gode weekender i vente.
Har du lyst til at dele din bedste weekendkaffe, så tag os gerne i et Instagram-opslag på @onsk_kaffe