Privat

Café de Alturas – Mellemristet kaffe

75,00 DKK220,00 DKK

Stor fyldighed og med toner af mørk chokolade, rørsukker og hasselnød

Ryd
Om kaffen

Den mellemristede kaffe fra Café de Alturas bærer på fuldfed fylde fra mørk chokolade og hasselnødder. En traditionel kaffe med dyb smag, der gør sig godt i stempelkanden søndag formiddag.

Der er måske en meter til forskel på mor Angela og søn Reynaldo, men lille Angela ejer Nicaraguas største smil. Hun er en del af kaffekooperativet Coom Cafe, der producerer Café de Alturas, som oversat betyder kaffe fra højderne.

I det smukke og frodige bjergområde omkring byen San Rafael del Norte tager Angelas og 49 andre kaffegårde god kaffe til helt nye højder.

Her på bjerget er der fokus på bæredygtig produktion, og bønder som Angela modtager både undervisning og økonomisk støtte fra Coomcafe, der investerer tid og penge i at fremme økologisk produktion, kaffens kvalitet og bøndernes vilkår.

Angelas omfavnende smil kendetegner den gæstfrihed, vi bliver mødt af, hver gang vi besøger San Rafael del Norte. Senest blev vi inviteret på stor traditionel nicaraguansk frokost på en af gårdene. Og som altid får vi selvfølgelig serveret områdets stolthed – deres enormt velsmagende kaffe.

Café de Alturas

Land, region Nicaragua, San Rafael del Norte, Jinotega.
Højde 1.100-1.450 m.o.h.
Behandling Vådmølle, patio
Sorter Arabica (Caturra,  Red Catuai, Parainema)
Risteprofiler Mellemristet og mørkristet
Historien bag Café de Alturas

Køreturen til kaffekooperativet Coom Cafe er lang og snoet. Kooperativet består af 50 kaffegårde, der dyrker nogle helt spektakulære kaffer i de nicaraguanske bjerge.

Kaffen, der produceres i området, hedder Café de Alturas. Oversat betyder det kaffe fra højderne, og navnet kunne ikke være mere rammende. Heroppe er luften tynd, men kaffetræerne gror fulde af fede bær. Perfekte forhold til at producere kvalitetskaffe.

I det frodige bjergområde omkring byen San Rafael del Norte gør Coomcafe da også en ihærdig indsats for at fremme kvaliteten. Kooperativet har bygget et udviklingslaboratorie, hvor bøndernes kaffe smages og kvalitetsbestemmes, og man finansierer samtidig uddannelse af kaffebønderne og udvikling på gårdene.

Selvom der er fuld fokus på kaffeproduktion, bliver vi altid mødt med en stor gæstfrihed, når vi besøger området. Og vi bliver naturligvis altid budt på den kaffe, som de i San Rafael del Norte er så stolte af.

cafe de alturas ønsk kaffe
alturas ccafe ønsk

På besøg hos Café de Alturas

En lille video fra vores besøg hos Café de Alturas. Vi er ude og besøge kaffegårde, og endda også på besøg ved kooperativets egen café, risteri og kvalitetslaboratorie.