Privat

Ny serie om bryggeudstyr – hvor, hvornår og hvorfor? 🤔

Velkommen til ØNSKs serie om bryggeudstyr, hvor vi dykker ned i et udpluk af det allermest populære udstyr, som alle kaffeentusiasterne rundt om i verden bruger til at brygge deres bedste kopper kaffe på.

Her stiller vi spørgsmålene: hvor, hvornår og hvorfor?

Det gør vi for at få svar på, hvor bryggeudstyret er fra, hvornår det er fra, og hvorfor det er populært. Og hvis du efterfølgende sidder tørstig tilbage med spørgsmålet: hvordan(?!), så linker vi til en udførlig bryggeguide i bunden af teksten.

Er du den nysgerrige type, der ikke kan vente, kan du også finde Hario V60 bryggeguiden lige her. Eller købe din nye Hario V60 kaffebrygger lige her.

Eller du kan besøge vores Hario side for at få et komplet overblik over udvalget af Hario bryggeudstyr og vores bedste tips og tricks til kaffebrygning med Hario V60.

Nu ikke mere ventetid – Lad os komme i gang!

Hario V60 i hvid porcelæn

Designet til at få smagen frem

Eventyret om kongen af glas og hans grimme ælling må du vente lidt med.

For vi begynder i omvendt rækkefølge med spørgsmålet hvorfor. Det er jo også derfor, du er her. For at få svar på hvorfor man skal brygge på en Hario V60 fremfor en af de mange alternativer.

Så hold tungen lige i munden, for nu bliver det teknisk!

Den japanske kaffebrygger er kendetegnet ved sine riller i spiralform indeni tragten og det store udløbshul i bunden. Spiralerne sørger for, at filteret ikke klæber sig fast til tragtens sider. På den måde er der en konstant tilstrømning af ilt under kaffebrygning. Det sikrer, at tragten ikke stopper til og giver kaffen de rette forhold til at udvikle smagene, der ender nede i koppen.

Det store udløbshul sørger for et stabilt gennemløb af vand under hele brygningen. Ekstraktionstiden er supervigtig for en god kop kaffe, og Hario V60 er kendt for ikke at stoppe til og konsekvent levere en “ren kop kaffe”.

Info: Med en ren kop kaffe menes en kaffe uden uønskede bismage. Selv den bedste kaffe kan ødelægges, hvis den trækker for længe i kaffetragten. Man siger, den overekstraherer.

Hario V60 kop skænkes

Rasmus, der er medejer af ØNSK, brygger helst sin kaffe på en V60: “Jeg elsker at lege og nørde med pour-over-kaffe, og jeg synes, Hario V60 giver mig den største frihed til at variere og tweake min kaffe”.

Produkter nævnt i artiklen

Leonel Valladares
95 kr.265 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page

Spiralerne, udløbshullet og ikke mindst papirfilteret er med til at gøre Hario V60 til et relativt nemt og tilgivende udstyr at brygge på. Det betyder dog ikke, at V60eren ikke er god at eksperimentere på. Tværtimod.

Hario har designet kaffebryggeren til at kunne få selv de mest subtile smage frem i kaffe. Og du kan lege med mange forskellige parametre – som forholdet mellem vand og kaffe, kværningsgraden på dine kaffebønner og meget andet.

Variationsmulighederne på en Hario V60 er faktisk næsten uendelige. Og det er sikkert også derfor, det er et populært bryggeudstyr til konkurrencer som World Brewers Cup.

Hario V60 set oppefra

De rillede spiraler i tragten og et stort udløbshul i bunden gør Hario V60 til en unik kaffebrygger.

Vidste du om Hario V60?

…at V60 står for vektor 60 og angiver tragtens vinkel på 60°.

…at idéen til Hario V60 opstod i et forsøg på at skabe et nemmere og mindre tidskrævende alternativ til at brygge kaffe i et stoffilter.

…at spiralerne inde i tragten først blev tilføjet i 2004, hvor Hario redesigner sin V60er.

Kilder til artiklen:

hario.com, alternativebrewing.com, europeancoffeetrip.com

Kongen af glas

En Hario V60 findes i flere størrelser, farver og efterhånden også i flere forskellige materialer. Mest berømt er formentlig den originale variant i hvid porcelæn.

Den ligner mest af alt bare en kaffekop med en underkop limet til bunden. Men man skal bestemt ikke undervurdere Hario V60, der i takt med pour-over og filterkaffens stigende popularitet har gjort den noget nær ikonisk blandt kaffenørder – inklusiv os selv her hos ØNSK.

Direkte oversat fra japansk betyder hario “kongen af glas”. Og det er da også som glasfabrikant, Hario først udfoldede sin virksomhed tilbage i 1921 i udkanten af Tokyo.

Dog ikke som producent af kaffekarafler, som du måske tænker. Hario lagde ud med at lave kolber og lignende udstyr til laboratorier.

Erfaringen med varmeresistent glas har senere hen vist sig yderst værdifuld for den japanske virksomhed, ligesom deres kemiske og matematiske aner og tilgang også skinner igennem i deres kaffeudstyr.

Hario V60 - ønsk kaffe

At Hario oprindeligt startede som producent af glas, der hører hjemme i kemilokalet, ses tydeligt i deres kaffeudstyr. Designet vækker også ens indre kemiker, når man eksperimenterer med kaffedosering og vandforhold. Hario Syphon (tv.) og Hario V60 med kande (th.)

ØNSK logo

Få vores tips og tricks

Skriv dig op til vores nyhedsbrev
og få vores kaffetips og
-tricks direkte i indbakken.

Et redesign gør Hario V60 populær

Asiaterne elsker som bekendt H.C. Andersen, og Hario må næsten kende til eventyret ‘Den grimme ælling’.

For selvom idéen til Hario V60 fødes i slutningen af 1950erne, hvor Hario udvider forretningen til også at indeholde køkken- og kaffeudstyr, er det først meget senere, kaffebryggeren blomstrer op og bliver populær. Der skulle et makeover til.

Hverken prototypen fra 1960erne eller forgængeren fra 80erne bliver nemlig en succes. Men i 2004 redesigner Hario sin V60 og tilføjer de rillede spiraler og et større udløbshul.

Den nye udgave høster designpriser og vinder bryggekonkurrencer, og det er med til at gøre den til en af de mest anerkendte og populære kaffebryggere i dag. Det er meget svært at tilstoppe en Hario V60 og derfor meget nemt at styre vandets flow og ændre på smagen.

Er du lige begyndt at eksperimentere med specialkaffe og bryggeudstyr, er Hario V60 et sjovt sted at starte. Eksperimentér med kværningsgraden og prøv både at brygge med fin- og groftkværnet kaffe. I en groftkværnet kaffe løber vandet hurtigere igennem tragten, og du vil få en lettere og finere smag frem, hvorimod vandet løbere langsommere i fin kaffe og en stærkere og dybere smag vil komme frem.

Der findes mange forskellige bryggeguides til en Hario V60. Her finder du vores Hario bryggeguide.

Har du endnu ikke investeret i din helt egen Hario V60, finder du alt, hvad du behøver i vores starterpack herunder. Vi har også listet en lysristet og en mellemristet kaffe, som vi mener passer ekstra godt til at brygge på V60. God fornøjelse!

Anbefalede produkter

42 kr.57,50 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *