Fri-Fragt-Fredag!

Gratis fragt på alle ordrer hele dagen!

Privat

Et tilbageblik på året der er gået 2020

2020 er ved at gå på hæld. Et specielt år for ØNSK, der har budt på både godt og ondt.

Covid-19 🦠

Som for de fleste andre har de nye tider under covid-19 også sat sine spor hos ØNSK. Vi oplevede i foråret en nedgang i kaffesalget til kontorer, i takt med at virksomheder sendte medarbejderne hjem. Omvendt gav de efterfølgende mange nyoprettede hjemmekontorer en væsentlig stigning i kaffesalget til private kaffekunder på www.onsk.dk.

”Intet er så skidt, det ikke er godt for noget”, lyder ordsproget. Og imens at vi glæder os til at verden vender tilbage til normalen, glæder vi os samtidig over, at nye initiativer som online kaffesmagning blev en ting, hvor vi kunne samle venner og kollegaer om god kaffe.

Rasmus instruerer i online kaffesmagning tilbage i foråret. Her havde vi kaffebonden Francisco med på en live forbindelse fra Nicaragua.

Nicaragua og nye kaffer ☕

Inden covid-19 spredte sig til Danmark, havde vi nogle uger i Nicaragua med besøg hos både “gamle” og nye kaffebønder. Vi stiftede blandt andet bekendtskab med et nyt økologisk kooperativ – Café de Alturas – som forhåbentligt kommer til at være en fast samarbejdspartner i mange år frem.

Også Silvio Sanchez, som vi efterhånden har besøgt af 3 omgange, er blevet en fast del af webshoppen med sin frugtige “natural” kaffe.

Derudover er vi blevet stolte sponsorer af det lokale fodboldhold “De Mekaniske Appelsiner” i San Juan del Río Coco – byen hvor Corcasan kooperativet holder til.

Silvio Sanchez
santos isabel
Nicaragua gruppebillede med lokale
Nicaragua
Nicaragua udsigt

Nye ansigter 🦸

Blandt årets højdepunkter er de mange nye ansigter der er landet på vores kontor og lager på Nørrebro. I marts bød vi velkommen til Mathias, der har fået ansvaret for at få ristet og sendt kaffen ud, samt holde styr på finanserne.

I løbet af året er der kommet endnu flere ansættelser, hvor Jonas, som tidligere har været freelance fotograf og arbejdet på deltid hos ØNSK, takkede ja tak til en fastansættelse i rollen som kreativ direktør med ansvar for marketing. Også velkommen til Cecilia, Viggo og Kristine – vores tre søde og friske ungarbejdere. I de seneste 2 måneder har vi også haft fornøjelse af Jacob, som er uddannet journalist, og hjælper os med at blive endnu skarpere på vores kommunikation.

Den nye hjælp er tiltrængt, efter at vi i oktober for første gang på en måned rundede 3.000 kilo ristet og pakket kaffe.

Glædelig bagjul, og godt nytår 🎉

Som afslutning vil vi gerne sige tak til jer som tror på vores rejse mod at skabe en mere bæredygtig udvikling i kaffeindustrien. Med jeres hjælp har vi forbedret vilkårene for vores kaffebønder i Nicaragua, alt imens vi har forbedret kvaliteten på kaffen. Det håber vi, at I kan smage.

Vi ser frem mod et spændende år 2021 hos ØNSK, hvor vi har store projekter i støbeskeen. Vi kan ikke helt kan afsløre dem endnu, men du kan godt glæde dig.

Til slut er der blot tilbage at ØNSKe glædelig bagjul, godt nytår og på gensyn i 2021.

De bedste hilsner fra hele team ØNSK.

Andreas, Rasmus, Mathias, Jonas, Cecilia, Viggo, Kristine & Jacob

ØNSK logo

Få vores tips og tricks

Skriv dig op til vores nyhedsbrev
og få vores kaffetips og
-tricks direkte i indbakken.

Anbefalede produkter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *