Cookies bagt med kaffegrums – Det er mums! 😋
Lækre cookies bagt med overskydende kaffegrums, så du kan forvandle morgenkaffen til lækre nybagte cookies. Kaffegrumsen giver en rigtig dejlig tekstur til kagerne.
Antal: ca. 30 cookies
Ingredienser
- 125 g blødt smør
- 150 g sukker
- 3 g salt
- 1 æg
- 3 g bagepulver
- 100 g hvedemel
- 50 g havregryn
- 30 g kaffegrums
- 2 spsk revet appelsinskal
Fremgangsmåde
- Kom smør, sukker samt salt i en skål og tilsæt ægget. Rør alle ingredienser godt sammen.
- Tilsæt bagepulver og hvedemel lidt ad gangen.
- Rør havregryn, kaffegrums, samt appelsinskal i og form dejen til små eller mellemstore cookies – enten med en teske eller spiseske. Placér kuglerne med god afstand på en bageplade beklædt med bagepapir og giv hver kugle et lille tryk, så de flader en smule ud.
- Bag dem i ca. 14 min ved 170 grader varmluft.
- Lad dem afkøle på en bagerist.
- Opbevar i lufttæt beholder.
Til slut er det blot at nyde de nybagte cookies, og gerne med en varm kop kaffe til.
Find mere inspiration om hvad du kan bruge kaffegrums til her: 10 ting du kan bruge kaffegrums til.
Denne opskrift er udviklet i samarbejde med af opskriftsudvikler, foodstylist og madfotograf Maria Charlotte. Maria har en bachelor i ernæring- og sundhed, og så har hun en kærlighed for gode økologiske råvarer. Følg hende på profilen @marialottes eller finde flere lækre opskrifter på www.marialottes.dk.
Ønsker du flere søde sager til kaffen, så har hun også en hel side KUN med opskrifter på søde sager 🙈
Få vores tips og tricks
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
og få vores kaffetips og
-tricks direkte i indbakken.