Privat

Santos Isabel – Mellemristet kaffe

75,00 DKK220,00 DKK

Sødmefulde noter af karamel og chokolade med en let og delikat syre, der leder tankerne hen på honningmelon og citrusfrugter.

Ryd
Om kaffen

Kaffens sødmefulde noter smager som karamel og chokolade. Syren er let og delikat og leder tankerne hen på honningmelon og citrusfrugter.

Det er en perfekt afbalanceret kaffe, der både føles silkeblød og supersprød på samme tid. En mellemristet kaffe alle kan drikke.

Aeropress får det bedste frem i Santos’ kaffe. Men den er også god til filter- og pour over-kaffe.

 

På toppen af et bjerg i det nordlige Nicaragua, nær grænsen til Honduras, bor Santos Isabel. Sammen med sin familie driver han kaffegården Finca San Isidro, der har en mere teknisk tilgang til kaffeproduktion sammenlignet med andre kaffebønder i området.

Flere af Santos’ sønner er ingeniører, og Santos er selv en ferm håndværker. Sammen har de bygget en vådmølle, der rengør og sorterer kaffebønnerne på gården.

Møllen er enestående, og vi har ikke set noget lignende i området. Den, og alt det andet hårde arbejde, som Santos og sønnerne ligger i deres kaffeproduktion, er med til at sikre en ren og balanceret kaffe.

Med Santos’ kaffe vil du opleve en høj og ensartet kvalitet, der kan smages ved at kaffens fine noter er komplekse og træder tydeligt frem.

Santos Isabel

Land, region Nicaraqua, Nueva Segovia, Dipilto.
Højde 1.400-1.500 m.o.h.
Behandling Vådmølle, afrikanske senge
Sorter Arabica – Rød Catuai
Risteprofiler Mellemristet og mørkristet
Historien bag Santos Isabel

På Finca San Isidro bor Santos Isabel sammen med sin familie. De er placeret højt oppe på bjerget, tæt på grænsen til Honduras. Heroppe dufter luften friskere, og den føles anderledes levende på huden.

Fra Santos’ udsigtspost kan vi se udover de andre kaffegårde i området. Sammenligner man med dem, har Isabel-familien en langt mere teknisk tilgang til produktion af kaffe.

Tre af Santos’ fem sønner er ingeniører, og Santos selv har hænderne skruet helt rigtigt på. Familien har bygget deres egen unikke vådmølle, der rengør og sorterer kaffebønnerne. Møllen er med til at sikre en høj og ensartet kvalitet på bønnerne, og det kan vi både dufte og smage på kaffen, han serverer for os. Santos’ kaffe emmer nemlig af både renhed og sødme.

Gårdens placering på bjerget, hvor jord og luft føles renere, samt Isabel-familiens innovative tilgang, giver et unikt resultat, der er svært at finde andre steder end lige her.

santos isabel
Santos isabel
Om Ønsk santos isabel

På besøg hos Santos Isabel

Her er en lille video, hvor du kan lære Santos Isabel bedre at kende.