ØNSK tilbyder salg og udlejning af kaffemaskiner til erhverv i alle størrelser. Vi forhandler mærker som Jura, Fetco, Cafina, Dalla Corte, Rocket og Futurmat, og vores udvalg af erhvervs kaffemaskiner omfatter alt fra professionelle filterkaffemaskiner til manuelle og fuldautomatiske espressomaskiner.
Vi har både kaffemaskiner, der henvender sig til små, mellemstore og store erhverv. Uanset om I er 1-10 eller +30 personer, kan vi skræddersy en kaffeløsning, der passer til lige netop jeres behov.
Kaffemaskiner til erhverv
Kaffemaskine til mindre erhverv | 1 – 10 personer
Kaffemaskine til mellemstore erhverv | 10 – 30 personer
Kaffemaskine til store erhverv | 30+ personer
700+ glade kunder
På nuværende tidspunkt leverer vi firmakaffe til mere end 700 virksomhedskunder inklusiv:
Hvad skal du overveje, før du køber en kaffemaskine til virksomheden?
Pssst…hvis du er interesseret i vores anbefalinger og betragtninger vedr. køb af kaffemaskine til erhverv, kan du læse mere nederst på siden.
- Hele bønner eller formalet?
- Frisk mælk eller mælkepulver?
- Skal den kunne lave mere end sort kaffe?
- Service: Vil I gerne have en serviceaftale, der dækker nedbrud og reservedele?
- Kan den tage to typer mælk? Komælk eller plantemælk.
- Miljømæssigt aspekt: Bliver maskindelene genbrugt?
- Hvor mange kopper kaffe kan maskinen lave i timen?
- Hvor ofte skal maskinen renses?
- Hvor lang tid tager det at rense maskinen, og kan det gøres automatisk?
- Hvilke renseprodukter skal bruges?
- Hvad er levetiden på maskinen?
- Fast vandtilslutning eller vandtank?
Typer af kaffeløsninger
- Filterkaffeløsning
- Stempelkande kaffeløsning
- Fuldautomatisk espressomaskine til erhverv
- Manuel espressomaskine til erhverv
- Kaffekapsler til erhverv
- Kaffeautomat til erhverv
Læs også vores Guide: Vælg den rigtige kaffeløsning til hotel, restaurant og café (HORECA).
Viden om kaffe
Guide: Vælg den rigtige kaffeløsning til kontoret
Konklusion Vi håber, at ovenstående guide har givet dig et overblik over, hvilken kaffeløsning du [...]
jul
Læs mere om vores forskellige kaffemaskiner til virksomheder
Køb en kaffemaskine til erhverv
Hos ØNSK går vi rigtig meget op i kvalitet. Både når det gælder kaffe såvel som de kaffemaskiner, der skal brygge kaffen. Selv den bedste kaffe kan nemlig blive ødelagt af en dårlig brygning. Derfor fokuserer vi på at hjælpe vores kunder med at finde den rigtige kaffemaskine, der passer til netop deres behov. Når den rigtige maskine er fundet, oplærer vi kunden grundigt i vedligeholdelse og brug, og vores serviceteam sørger for, at der altid kan serveres kaffe til virksomhedens kaffedrikkere.
Vores udvalg af kaffemaskiner til erhverv omfatter både filterkaffemaskiner, fuldautomatiske espressomaskiner og manuelle espressomaskiner.
Så uanset om du er på udkig efter en kaffemaskine til kontor, en kaffemaskine til cafe eller noget helt tredje, så kan vi med garanti finde den helt rigtige løsning til dig.
De fleste af kaffemaskinerne kommer desuden i flere forskellige farvevarianter og med masser af tilpasningsmuligheder. Så er det vigtigt, at farven er hvid fremfor sort, eller at din professionelle espressomaskine både kan servere ko- og plantemælk, kan vi opsætte og tilpasse en maskine, der matcher lige netop jeres behov.
Kontakt os, hvis du har en særlig forespørgsel, der ikke fremgår på siden. Vi kan helt sikkert finde en løsning.
Leje af kaffemaskine
Du har måske ikke mulighed for at investere i en af de bedste kaffemaskiner til erhverv? Men du vil nødigt gå på kompromis på kvaliteten? Bare rolig! Hos ØNSK tilbyder vil ikke kun salg, men også udlejning af kaffemaskiner. Tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende snak om mulighederne for kaffemaskine leje og leasing.
Hvad er levetiden på en kaffemaskine til erhverv?
Som hovedregel skal man regne med, at der er en vis sammenhæng mellem pris, kvalitet og levetid. Det er fx ikke unormalt med en levetid på ca. 3-4 år for en maskine i den billigere ende vs. 6-7 år for en af de dyrere modeller af højere kvalitet. Der hersker altså ingen tvivl om, at en professionel kaffemaskine i høj kvalitet er den bedste investering på den lange bane.
Professionel kaffemaskine til hele bønner eller formalet kaffe?
Når man skal vælge en kaffemaskine til virksomheden, er det en god idé at overveje, om man foretrækker hele kaffebønner eller formalet kaffe.
Fordelen ved at vælge hele bønner er, at kaffen kværnes umiddelbart inden brug. Det giver uden tvivl den bedste smagsoplevelse. Formalet kaffe har imidlertid den fordel, at man ikke skal bruge tid på at kværne, og hvis man brygger stempel- eller filterkaffe, behøver man ikke at investere i en kværn. Industri kaffemaskiner og kaffeautomater bruger ofte formalet kaffe, mens espressomaskiner typisk bruger hele kaffebønner.
Flere af vores professionelle kaffemaskiner, fx mange af Jura-modellerne, kan både fungere med hele bønner og formalet kaffe. Dog vil vi til enhver tid anbefale at anvende hele bønner, så kaffen er helt friskkværnet, når den brygges.
Frisk mælk eller mælkepulver?
Flere og flere kontorer vælger i dag en friskmælksløsning, og der er da heller ingen tvivl om, at de forskellige kaffedrikke med mælk, såsom café latte, cappuccino og cortado bliver langt mere cremede og velsmagende, når de laves på frisk mælk. Nogle mener også, at det ud fra en sundhedsmæssigt perspektiv er bedre at bruge frisk mælk fremfor mælkepulver.
Til gengæld kræver erhvervs kaffemaskiner med frisk mælk hyppigere rengøring end industri kaffemaskiner og kaffeautomater, der bruger mælkepulver. I dag har de fleste fuldautomatiske kaffemaskiner dog automatiske rengøringsprogrammer, der er både hurtige og nemme at udføre.
Derudover har espresso kaffemaskiner med frisk mælk den fordel, at man kan bruge plantebaseret mælk i diverse kaffedrikke. På en Eversys kan man endda trække mælk fra to forskellige mælkebeholdere. Det giver eksempelvis medarbejdere, gæster mv. mulighed for at vælge mellem komælk og plantemælk.
Skal maskinen kunne lave andet end sort kaffe?
Hvis man ønsker at kunne lave andet end sort kaffe, skal man være opmærksom på, om kaffemaskinen har et mælkesystem.
En professionel espressomaskine med friskmælkssystem kan udover den klassiske espresso og americano også lave alle de populære espressobaserede mælkedrikke, såsom café latte, cappucino, flat white og cortado.
Har man ikke behov for andet end sort kaffe, kan man fx vælge en filterkaffemaskine som fx Fetco Airpot Brewer eller en mindre espressomaskine uden mælkesystem som fx Jura WE6.
Skal kaffemaskinen have to mælkebeholdere til fx plantedrik og komælk?
En af de features, vi oplever en stigende efterspørgsel på, er muligheden for at kunne trække mælk fra to forskellige beholdere, så man kan lave alle de populære kaffedrikke på både komælk og plantedrik.
Andre muligheder kunne være at tilbyde alm. mælk og en laktosefri variant eller mælk med forskellige fedtprocenter. Det er helt op til jer.
Tag fx et kig på en professionel espressomaskine fra Eversys, hvis du synes, at dette lyder interessant.
Vil I gerne have en serviceaftale, der dækker nedbrud og reservedele?
Hvis du gerne vil være fri for at bekymre dig om, hvad du skal gøre, hvis der opstår problemer med kaffemaskinen, kan det være en rigtig god idé at overveje en serviceaftale. En serviceaftale, der dækker nedbrud og reservedele, giver for mange en rigtig god tryghed. Vær også opmærksom på, om serviceaftalen omfatter ting som f.eks. teknikerens kørsel og tilbud om gratis lånemaskine i tilfælde af en evt. reparation.
Bliver maskindelene genbrugt?
Er I i fuld gang med den grønne omstilling, betyder det miljømæssige aspekt helt sikkert også en stor rolle, når der skal vælges en kaffemaskine til kontoret, caféen restauranten, hotellet eller lignende. I den forbindelse er det relevant at undersøge, om maskindelene genbruges. Eversys er et rigtig godt eksempel på en kaffemaskineproducent, der vægter dette højt. Deres espressomaskiner til erhverv er modulopbyggede, hvilket letter service- og vedligeholdelsesarbejdet betydeligt. Deres moduler kan løbende udskiftes og serviceres, hvilket er med til at sikre Eversys professionelle espressomaskiner en lang levetid.
Hvor mange kopper kaffe kan en professionel kaffemaskine lave i timen?
Det er relevant at overveje, hvor mange kopper kaffe en given maskine kan lave i timen, hvis man skal brygge kaffe til mange mennesker på kort tid.
Det er f.eks. ikke hensigtsmæssigt at have en espresso kaffemaskine med en bryggetid på et minut pr. kop, hvis man har behov for at kunne tilbyde kaffe til mange mennesker i en mødepause på 10 minutter.
I en sådan situation ville det være langt mere optimalt med en filterkaffeløsning. Flere virksomheder vælger også en filterkaffemaskine som supplement til en fuldautomatisk espressomaskine.
Hvad er kaffemaskinens daglige kapacitet?
Er du på udkig efter en kaffemaskine til kontor, men i tvivl om virksomhedens behov, når det kommer til kaffemaskinens daglige kapacitet?
Så kan du som tommelfingerregel regne med, at en gennemsnitlig medarbejder drikker ca. 3 kopper kaffe om dagen. Er I en virksomhed på 50 ansatte, har I altså brug for en professionel kaffemaskine med en kapacitet på mindst 150 kopper om dagen.
Du kan se kapaciteten i produktbeskrivelsen på hver af vores kaffemaskiner.
Erhvervs kaffemaskine med fast vandtilslutning eller vandtank?
Mange af vores espressomaskiner til erhverv fås både i en udgave med fast vandtilslutning og en udgave med vandtank. Om du skal vælge det ene eller det andet, afhænger først og fremmest af, om placeringen af din kaffemaskine tillader fast vandtilførsel.
Er det ikke muligt, eller er I blot en lille virksomhed med få ansatte, kan en kaffemaskine med vandtank være en fin løsning. En kaffemaskine med fast vandtilslutning har dog den fordel, at man ikke skal påfylde vand løbende. Det er især praktisk, hvis der skal brygges mange kopper om dagen.
Hvor ofte skal en professionel kaffemaskine renses?
Hvor ofte virksomhedens kaffemaskine skal renses, kommer an på den pågældende type. En fuldautomatisk kaffemaskine med hele kaffebønner og frisk mælk kræver eksempelvis daglig rengøring af mælkesystemet. Til sammenligning kræver en kaffeautomat eller en industri kaffemaskine med instantkaffe og mælkepulver ofte kun ugentlig rengøring.
Til gengæld går man på kompromis med smag og kvalitet, hvis man vælger sidstnævnte løsning. Derfor foretrækker flere og flere frisk mælk fremfor mælkepulver, og de fleste friskmælksløsninger har da også automatiske renseprogrammer, der gør det let at holde mælkeudløbet rent.
Hvor lang tid tager det at rense en professionel espressomaskine, og kan det gøres automatisk?
Espressomaskiner, som bruger frisk mælk, skal have foretaget en daglig rengøring af mælkesystemet. På nogle espressomaskiner til erhverv, fx Jura maskiner, vil det kunne gøres automatisk, mens man på andre maskiner er nødt til at skille dysehovedet ad og vaske det i hånden. Det betyder, at den daglige rensetid på denne slags maskiner kan variere fra 2 til 15 minutter.
Derudover har mange erhvervs kaffemaskiner også et automatiseret renseprogram af ca. 15-20 minutters varighed, som kan startes med et enkelt tryk på en knap. Nogle maskiner informerer selv om, hvornår det er tid, fx for hver 500 kopper, mens det på andre maskiner skal startes dagligt.
Under siden om rengøring af Jura kaffemaskiner kan du se, hvor nemt det er at udføre de forskellige renseprocedurer.
Hvilke renseprodukter skal bruges?
Det anbefales som regel at bruge de originale renseprodukter. Vælger du en kaffemaskine med serviceaftale, skal du være opmærksom på, at det oftest er et krav, at man anvender de originale renseprodukter, da de er udviklet specifikt til den pågældende maskine. Jura, Thermoplan og Eversys har eksempelvis deres egne serier af produkter til rengøring af lige netop deres kaffemaskiner.
Kaffe til erhverv
Uanset hvilken kaffemaskine du vælger, kommer vi ikke udenom, at det kræver gode kaffebønner at kunne brygge en velsmagende kaffe. Se et udpluk af vores kaffesortiment nedenfor eller klik på overskiften Kaffe til erhverv for at se hele udvalget.