Der findes ingen one-size-fits-all, når det gælder kaffeløsninger til erhverv! Til gengæld er det muligt at skræddersy en kaffeløsning til ethvert behov. Så kom med på inspirationstur hos nogle af vores kunder og se deres setups. Vi kommer vidt omkring – lige fra kontorer og butikker til caféer og hoteller.
1. Den stilrene kaffeløsning til den store virksomhed
Her er en stilren kaffeløsning, der imødekommer selv de mest forskelligartede kaffepræferencer på kontoret – lige fra friskbrygget filterkaffe til klassisk cappuccino og himmelsk havrelatte. Med dette setup vil alle medarbejdere føle sig tilgodeset – også dem, der ikke drikker konventionel mælk i deres kaffe.
Her er vi på besøg hos DEPT®, som har en kaffeløsning bestående af fuldautomatiske Thermoplan-maskiner, der kan køre med to mælketyper, samt Fetco filterkaffemaskiner. Læs mere om kaffeløsningen hos DEPT® her.
2. Den smarte kaffeløsning til butikkens baristahjørne
Her er en smart kaffeløsning til f.eks. en butik eller et bageri, der gerne vil kunne servere en lækker kop baristakaffe. Takket være funktioner som autotamping og autosteam er det legende let at lave alle de populære espressodrikke med mælk.
Kaffeløsningen hos ØBROs Gårdbutik Jord til Bord består af en 1-gruppes semiautomatisk espressomaskine af mærket Cafina og en Mahlkönig espressokværn med grind-by-weight-funktion.
3. Den alsidige kaffeløsning til det store kontor
Med denne kaffeløsning får du det bedste fra begge verdener. Kontorets kaffenørder kan fremtrylle baristakaffe på den manuelle espressomaskine, mens de andre medarbejdere kan nøjes med at trykke på en enkelt knap for at få deres daglige koffeinboost af friskkværnede bønner og skummet mælk.
Kaffeløsningen på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet består af en fuldautomatisk Jura Giga x3c og en 2-gruppes Futurmat Ottima Evo med tilhørende Eureka espressokværn.
4. Den konsistente kaffeløsning til café og restaurant
Her får du et ægte barista setup med en høj grad af automatik. Takket være autotamping og autosteamer er det nemmere end nogensinde før at skabe en nem og ensartet proces for sine ansatte og samtidig sikre en ensartet kvalitet fra kop til kop.
Kaffeløsningen hos Aamanns Deli & Takeaway består af 2-gruppes manuelle espressomaskiner fra Cafina, Mahlkönig espressokværn og en filterkaffemaskine af typen Fetco 2131. Læs mere om Aamanns kaffeløsning her.
5. Den ideelle kaffeløsning til hotel
Kaffeløsninger til hoteller vil ofte være sammensat af flere forskellige maskiner og kaffetyper pga. de meget forskelligartede behov, der skal imødekommes på et hotel. Her ser du en kaffeløsning, der favner alt fra kaffe i hotelrestaurantens morgenbuffet til kaffe på hotelværelserne og mødekaffe i mødelokalerne.
Billederne er fra Hotel Skt. Annæ, som bruger fuldautomatiske espressomaskiner i hotellets selfservice-område, kaffekapsler i hotellets suiter samt en filterkaffemaskine til at brygge filterkaffe og hælde på termokander.
6. Klassikeren til caféen og kaffebaren
Det er ikke uden grund, at dette setup er blevet en sand klassiker på caféer og kaffebarer. La Marzocco er kendt for at lave manuelle espressomaskiner af højeste kvalitet, og her kan baristaerne rigtigt få lov til at shine i deres håndværk.
Kombineret med noget af det ypperste inden for kværne får du her en professionel kaffeløsning, der kan levere enestående kaffeoplevelser for selv den mest kræsne kaffegæst.
Kaffen hos Mo’Joe Kitchen & Bar kværnes på en Mahlkönig espressokværn og brygges på en 3-gruppes manuel espressomaskine fra La Marzocco.
7. Det oplagte valg til det store kontor
Med denne kaffeløsning får du ikke alene et bredt udvalg af kaffedrikke, hurtig bryggetid og brugervenlig betjening i en smuk indpakning. Med en kapacitet på 200 kopper om dagen får du også en yderst fornuftig kapacitet. Dette setup er gearet til at holde koffeinniveauet oppe hos op til 80 medarbejdere.
Billederne nedenfor er fra cVation, hvor de til daglig brygger kaffe på en Jura Giga X8C. Maskinen er udstyret med to bønnetårne, så der er mulighed for at brygge kaffe på to forskellige slags hele bønner.
8. Den effektive kaffeløsning til det store behov
Her er en kaffeløsning, der er gearet til at slukke kaffetørsten på det helt store kontor eller hotel. Mens de fuldautomatiske espressomaskiner fremtryller alt fra espresso og americano til alle de populære mælkedrikke, sørger filtekaffemaskinen for, at der kan brygges litervis ad gangen. Det er især praktisk i forbindelse med møder og i peakperioder, hvor der kan opstå kø ved kaffemaskinerne.
Billederne nedenfor er fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor de til daglig brygger kaffe på Thermoplan BW 4 Compact med plads til én mælketype og to forskellige slags bønner. FIlterkaffen brygger de på en Animo med to store tanke.
9. Go-to-kaffeløsningen til det mellemstore kontor
Her er et oplagt valg til det mellemstore kontor på 10-30 ansatte. Med en fuldautomatisk espressomaskine til hele bønner og frisk mælk behøver man nemlig ikke at være barista for at lave alle de populære kaffedrikke. Alt fra en dampende, sort americano til en cremet caffe latte med masser af mælk kan klares med et enkelt tryk på en knap.
ENVO ITs setup består af en Jura fuldautomatisk espressomaskine.
Læs mere om kaffeløsningen på ENVO ITs kontor her.
10. Kaffeløsningen til den kvalitetsbevidste virksomhed
Her ser du en kompromisløs kaffeløsning, der passer perfekt til den kvalitetsbevidste virksomhed på 25-75 ansatte.
Med Legacy-modellen fra Eversys får du en kompakt fuldautomatisk espressomaskine spækket med funktioner lige fra selvjusterende kværne og sublim mælkeskumsteknologi til selvdosering af renseprodukter og telemetri. Legacy er perfekt til virksomheder med begrænset plads, men tag ikke fejl af det kompakte ydre. Legacy er en kraftfuld og effektiv maskine.
Her er vi på besøg hos Meyers, der har valgt en Eversys Legacy med mælkekøler til plantedrik og komælk samt to bønnetårne. Læs mere om Meyers’ kaffeløsning her.
Vil du vide mere om vores kaffeløsninger til erhverv?
Klik her for at læse mere om ØNSK kaffe til erhverv eller få et overblik over fordele og ulemper ved forskellige typer kaffeløsninger i en af vores guider:
Stort udvalg af kaffemaskiner til erhverv
Vil du tale med en af os?
Kontakt
Økologisk kaffe til erhverv
600+ glade kunder
På nuværende tidspunkt leverer vi firmakaffe til mere end 600 virksomhedskunder inklusiv: