Hvad skal du overveje, før du køber en manuel espressomaskine til erhverv?
Inden du beslutter dig for, hvilken manuel espressomaskine du skal vælge, vil vi anbefale, at du blandt andet gør dig følgende overvejelser:
Kapacitet
Hvor stor en kedel har du behov for, og hvor mange personer skal maskinen kunne servicere? Har du brug for en 2- eller 3-gruppes maskine, eller er en 1-gruppes maskine tilstrækkelig? Jo flere grupper (eller bryggehoveder), desto flere kopper kaffer kan der brygges på samme tid.
Pris
Hvad er dit budget? Afhængig af mærke og kapacitet kan du for 11.000-27.000 kr. få en pålidelig og driftssikker espressomaskine, men jo højere du vægter øget præcision i f.eks. bryggetemperatur, større mulighed for styring af maskinens tryk mv., desto højere vil prisen blive.
Æstetik
Hvilket design kan du godt lide, og hvordan passer det ind i jeres indretning?
Service
Vil du gerne være fri for at bekymre dig om, hvad du skal gøre, hvis der skulle opstå problemer med maskinen? Så bør du måske undersøge, om der er mulighed for lokal service på maskinen. Vær i øvrigt opmærksom på, at der kan være stor forskel på, hvad serviceaftaler omfatter.
Funktioner
Er der behov for en vis grad af automatisering, eller skal det være muligt selv at nørde med alle variablerne? Semiautomatiske espressomaskiner til erhverv bliver stadig mere avancerede, og nogle baristamaskiner fås f.eks. med autofunktion til tamping og autosteamere, der selv steamer mælken. Hvis du er på udkig efter en espressomaskine til kontor, som alle skal kunne betjene, kan det være en god idé at vælge en mere automatiseret maskine som fx Cafina Life High Cup eller investere i et baristakursus til virksomhedens ansatte. Det kan også være en fordel med en højere grad af automatik, hvis du er på udkig efter en espressomaskine til cafe og ønsker en nem og ensartet proces for de ansatte.