
Señoras de Sisle - Mellemristet kaffe - Cirkulær bøtte ØKO
UDSOLGT indtil ny høst mdt/slut april. I mellemtiden anbefales vores mellemristede kaffer fra Kuska og Leonel Valladares
En fyldig og blød med noter af karamel og mælkechokolade


UDSOLGT indtil ny høst mdt/slut april. I mellemtiden anbefales vores mellemristede kaffer fra Kuska og Leonel Valladares
En fyldig og blød med noter af karamel og mælkechokolade
Vasket
Mælkechokolade, Karamel
San Antonio de Sisle, Nicaragua
1.000-1.400 m.o.h.
En fyldig og blød kaffe med noter af karamel og mælkechokolade.
Hos ØNSK har vi udviklet et cirkulært emballage system, til levering af vores kaffe, med inspiration fra mælkemanden i gamle dage. Det betyder, at vi leverer kaffe i cirkulære genbrugsbøtter, som efterfølgende afhentes, vaskes og genopfyldes.
Bøtterne er fremstillet i 100% virgin HDPE, en hård plasttype, og er dermed 100% genanvendelige. Med sin lange levetid, og en kapacitet på 5 kilo, vil bøtten derfor kunne spare planeten for hundredevis af kaffeposer.
Vi anslår, at en kaffebøtte vil blive genopfyldt og leveret mere end 100 gange i sin levetid – det svarer til en emballagebesparelse på mindst 500 poser pr. bøtte. Det reducerer derfor CO2-aftrykket med 63-71% sammenlignet med 1-kilos poser af plast.
For en gennemsnitlig erhvervskunde, der får leveret 5 kg fristristet kaffe hver 6. uge i 5 år, betyder det en besparelse på mindst 200 poser, når man i stedet bruger vores genanvendelige bøtter. Det er da nogle bøtter der batter!
Vælger man derfor en kaffeløsning med cirkulær emballage, tilgodeser du altså både klodens ressourcer og din virksomheds grønne regnskab.
Når I modtager bøtter, betaler I pant. Når I senere returnerer bøtterne, får I pant beløbet krediteret – allerede på jeres næste ordre.
Når vores chauffør tager bøtter med retur, bliver de registreret på jeres profil på vores webshop. Beløbet for de returnerede bøtter bliver derefter automatisk trukket fra jeres næste ordre.
På fakturaen vil I se:
En linje for pant, I er blevet opkrævet for nye bøtter.
En linje for pant, I har fået krediteret fra tidligere returnerede bøtter.
I kan altid følge jeres pant-status ved at logge ind på onsk.dk og se jeres konto. Status vises i en lille orange boks øverst i venstre hjørne.
Bemærk: Pantsystemet er kun for erhvervskunder i hovedstadsområdet.
Konceptet er simpelt. Vi leverer kaffen i 5-kilos bøtter med vores elektriske varevogn.
Når vi leverer kaffen, tager vi samtidig de tomme bøtter med retur, så de kan vaskes og genopfyldes med ny friskristet kaffe. På den måde undgår vi at bruge fossile brændstoffer og engangsemballage, når vi leverer kaffe til din arbejdsplads.
Ifølge beregninger fra Teknologisk Institut reducerer vi dermed CO2-aftrykket med 63-71 % sammenlignet med traditionelle 1-kilos af plast.
Kaffe har som alle andre produkter et CO2-aftryk som er vigtigt at forholde sig til. Derfor har vi i ØNSK målt og vejet alle led i kaffens rejse fra kaffemark til færdigristet kaffe, og beregnet kaffens samlede CO2-aftryk. Formålet er, at vi mener at du som forbruger skal kunne vælge din kaffe på et oplyst grundlag om kaffens impact på klimaet, samt at vi i ØNSK aktivt kan arbejde på at reducere kaffens CO2-aftryk. Læs mere her.
Alle beregninger er 3.-partsvaliderede af Nature Preserve og opdateres løbende.
Al kaffe fra ØNSK er 100% økologisk certificeret og dyrket. For når du siger "ja tak" til økologi, siger du samtidig "nej tak" til kemisk sprøjtemiddel og kunstgødning. Så udover at passe på dig, selv ved at undgå pesticidrester i din kaffe, er du også med til at passe på kloden. Det er jo win-win!
Bliv klogere på økologisk kaffe her
For at opnå B Corp-certificering kræver det en minimumscore på 80 points over 5 kategorier. Median-scoren blandt alle virksomheder er 50,9. Vores samlede score blev 120,8 – den højeste blandt danske kaffevirksomheder.
Her er ØNSKs score indenfor hver kategori:
Det er ikke et let job at være kaffebonde, og ofte så er kaffebønderne så underbetalte, at de taber penge på produktionen. Det betyder i tal at 44 % af verdens kaffebønder lever under fattigdomsgrænsen og 22 % i ekstrem fattigdom. Det prøver vi at lave om på.
Al vores kaffe er handlet direkte med kaffeproducenten og vi kan derfor sikre, at kaffebonden får en ordentlig pris som reflekterer deres hårde arbejde, og den kvalitet de producerer. I 2024 betalte vi i gennemsnit 31% over markedsprisen.
San Antonio de Sisle, Nicaragua
Coassan-kooperativet
I det centrale Nicaragua, nær den store Apanás-sø, ligger en lille landsby, San Antonio de Sisle. I dette lille lokalsamfund bor producenter af bønner, kakao, grøntsager og naturligvis kaffe. Vi skal besøge kooperativet Coassan, hvori 9 kvindelige producenter er gået sammen om at producere denne kaffe til ØNSK.
Det er altså en kaffe dyrket udelukkende af kvindelige producenter, og repræsenterer en udvikling i kaffebranchen, men også en central problemstilling. Kvinder har altid spillet en vigtig rolle i produktionen af kvalitetskaffe, ofte på små familiegårde, hvor hele familien hjælper til. Trods dette står kvinder ofte i skyggen af mændene, der typisk tager æren og beslutningerne på gårdene.
I Nicaragua er der nu en bevægelse, hvor flere kvinder tager ejerskab over deres kaffe og sælger den under deres eget navn. Dette er en vigtig udvikling, som vi hos ØNSK støtter. Kvinderne viser ofte stor passion for at udvikle og investere i nye, bæredygtige metoder for at sikre en bedre indkomst for sig selv og kommende generationer.