Kuska - Mellemristet kaffe - 5000g tønde (cirkulær emballage)
Kaffen fra Kuska har en stor sødme og cremet fornemmelse som en god mælkechokolade. Balanceret af en diskret frugtighed, som leder tankerne hen på modne hindbær.
Land, region | Peru, Lonya Grande, Cajamarca. |
Højde | 1.400 m.o.h. |
Behandling | Vasket, hævede senge |
Sorter | Arabica (Castillo, Catimor, Bourbon, Marsellesa) |

Hos ØNSK er Jonas særligt glad for denne kaffe: “Kuska er en af mine favoritkaffer når vi brygger filterkaffe på kontoret. Den er sød og fyldig med et hint af frugtighed, som jeg rigtigt godt kan lide. Derudover så minder den mig om mit besøg hos kooperativet i Peru, som er en oplevelse jeg aldrig glemmer!”
Når du køber ØNSK er det...

Direkte handel
Vi handler direkte med kaffebønderne for at sikre, at de får en ordentlig betaling for det hårde arbejde, som de lægger i at producere kaffe af høj kvalitet. Læs mere her.
Skovdyrket kaffe
Kaffen er dyrket i skyggen af andre træer, hvilket har en række fordele: mere absorbering af CO2, mere biodiversitet, en sundere jordbund som ikke kræver pesticider, og ikke mindst en bedre smagende kaffe. Læs mere her.
Friskristet kaffe
Når du bestiller kaffe fra ØNSK er det altid friskristet, og af høj kvalitet. Vi rister kaffen hver uge, og har et løfte om, at vi ikke udsender kaffe som er mere end 21 dage fra ristedatoen.
100% håndplukket kaffe
Alt kaffen er håndplukket, hvilket er din garanti for en høj kvalitet. Dermed er det kun de bedste og mest modne bær som er blevet plukket.Historien bag Kuska
Denne kaffe kommer fra en samling af kvindelige producenter i det nordlige Peru. De er alle en del af kooperativet Jumarp som har igangsat dette initiativ for de kvindelige medlemmer. Kaffen fra kvinderne bliver, udover en pris over markedsprisen, solgt med et tillæg på 2,5 kr. pr. kilo, som går direkte til Kuska-projektet. Pengene bruges på uddannelse inden for kaffedyrkning, lederskab og markedsføring, samt til investeringer der kan løfte kvindernes indtægt. De har eksempelvis investeret i en kafferister, så de kan riste og sælge deres egen kaffe lokalt i Peru, for på den måde at øge deres indtægt og viden om kaffebranchen. Vi har kaldt denne kaffe for Kuska, da det betyder kvinde på Quechua som er et af de lokale sprog i Peru.
Vi synes at et projekt som dette er tiltrængt i Peru. De har store udfordringer med ulighed, og det er ikke altid nemt at være en selvstændig kvindelig kaffeproducent. Vi har besøgt flere af medlemmerne i dette projekt, herunder Laura Chavez som bor på den lille gård Chululo sammen med sin datter Andrea. Selvom Lauras gård ikke er større end 2 hektar er hun passioneret for hele tiden at løfte kvaliteten af hendes kaffe, og hun har planer om at plante nye varianter såsom den populære Geisha – det synes vi er mega sejt!
Bøtter der batter

Mindre emballageforbrug – mere genbrugskultur
Konceptet er simpelt. Vi leverer kaffen i 5-kilos bøtter med vores elektriske varevogn. Når vi leverer kaffen, tager vi samtidig de tomme bøtter med retur, så de kan vaskes og genopfyldes med ny friskristet kaffe. På den måde undgår vi at bruge fossile brændstoffer og engangsemballage, når vi leverer kaffe til din arbejdsplads. Ifølge beregninger fra Teknologisk Institut reducerer vi dermed CO2-aftrykket med 63-71 % sammenlignet med traditionelle 1-kilos af plast.
Læs mere