Kaffebearbejdning handler om hvilken metode, der bliver brugt til at rense og tørre kaffen, så den er klar til at blive eksporteret hjem til os kaffetørstige danskere. Der er tre hoved-metoder, der bliver brugt til at bearbejde kaffe: Natural, honey og vasket. Her kigger vi nærmere på honey. Og nej, det er altså ikke kaffe, der er tilsat sødt og gyldent stads.
Læs også:
Hvad er honey kaffe?
Honey er en type af bearbejdning, der tryller kaffebærrene til den type bønner, vi kender og elsker herhjemme. Lidt ligesom med vasket kaffe bliver kaffebærrene først afskallet, men det inderste lag der omringer bønnen, kaldet sukkerhinden, forbliver intakt. Sukkeret i hinden nedbrydes under tørringen, hvilket skaber en klistrende, honning agtig konsistens, der klumper kaffebønnerne sammen. Og det er så her, navnet også opstår.
Honey bearbejdning giver uendelige muligheder for nye og komplekse smagsprofiler. Sammenlignet med en klassisk natural, har honey kaffer tendens til at være søde og fyldige, men de har også en ren smag og en behagelig syre.
Som det er med mange andre processer her i verden af (udsøgt) kaffe, er der også forskellige variationer af honey, der fortæller Vi kigger på nogle af dem:
Hvad er yellow honey?
Yellow honey er ofte halv vasket, og der bliver derfor efterladt lidt mere sukkerlage omkring bønnen.
Hvad er red honey?
Højere fugtighed under tørringen giver kaffen en rødlig farve, heraf red honey, og en større sødme og frugtighed i koppen. Her er intet af kaffens frugkød vasket af.
Hvad er black honey?
Black honey har stadig en masse frugtkød siddet rundt om bønnen. Kaffen er tørret under fugtige forhold, og det indtørrede sukker giver kaffen en næsten helt sort farve.