Fri-Fragt-Fredag!

Gratis fragt på alle ordre hele dagen!

Privat

Espresso er en særlig måde at brygge kaffe på, hvilket navnet i sig selv også refererer til. Espresso betyder nemlig ”kaffe under tryk”, som er netop det, man gør, når man brygger espresso: Man brygger under intenst tryk. Derudover lægger navnet sig også op af ordet ”hurtig”, da de første espressomaskiner var skabt med henblik på at lave en hurtig, klassisk kop kaffe. Det kan også være årsagen til, at mange får ordet galt i halsen, og kalder det en ”ekspresso”. Nok er espresso serveret med ekspres – men det er altså ikke det navn, italienerne i sin tid gav den mundrette mokka.

Bryggemetoden munder ud i en lille og meget stærk kop kaffe, der er et smagfuldt bevis på, at det ikke er størrelsen, men gørelsen, der er afgørende for en aromatisk mundfuld.

Espresso - ØNSK Kaffe

Hvad er espresso?

Espresso en intens, italiensk bryggemetode. Kort fortalt er espresso mindst 7 gram fintkværnede kaffebønner pr. espressoshot. De syv gram frisk- og fintkværnede bønner presses og brygges under intenst tryk, som navnet også betyder.

Du har sikkert set en travl barista stå med et håndtag-lignende og trylle din kaffebestilling frem på disken. Dette værktøj er espresso-magiens tryllestav, hvori den kværnede kaffe stampes flad for at fjerne luften. Herefter pumper espressomaskinen vand nær kogepunktet ned igennem kaffen, og ud drypper velbrygget espresso i koppen.

Det kræver ikke en titel som barista at begive sig ud i den italienske bryggemetode. Vi tager dig og din kop i hånden, og guider dig til at brygge det perfekte skud espresso.

Espresso: Hvad er single shot og double shot?

Når du skal brygge espresso, er det en klar fordel, at du har lidt know-how og en forståelse for mængden – og om der skal et single eller double shot i koppen. Det giver dig bedre grobund for at skabe den bedst mulige espresso-oplevelse.

·    Single shot: 20-30 ml. vand køres igennem ca. 7-10 gram fintmalet kaffe på 20-30 sekunder
·    Double shot: 28-60 ml. vand køres igennem ca. 14-20 gram fintmalet kaffe på 20-30 sekunder

… Værsgo! To tommelfinger-tips til at trylle en eminent espresso frem.

Det er selvfølgelig også ret afgørende for din shot-succes, at du har gode kaffebønner med som følgesvend. Hos ØNSK har vi et udsøgt udvalg af kaffebønner, du kan bruge som fundament til din espresso. Så er du godt på vej mod en smagsoplevelse, du hurtigt får lyst til at prøve (og nørde) igen.

Espressoens historie

Espresso er endnu en genistreg fra støvlelandet, vi ydmygt takker italienerne for at have opfundet i 1900-tallet. Siden dengang har espresso gjort sit indtog i hele verden, og særligt caféerne har taget den intense bryggemetode til sig. Espresso er fundament for cremede darlings som café latte, cappuccino, cortado – og andre favoritter, vi nyder bedst på en fortorvscafé med larmende Vespa’er omkring og brosten under fødderne. Nuvel. En café i hjemlige omgivelser kan også gå an, hvis blot espressoen er brygget med know-how og kærlighed.

Fun fact (der også er ret brugbart, hvis du skal til Italien): En espresso i Italien må kun koste 1 Euro, hvis man drikker den stående i baren.

ØNSK logo

Få vores tips og tricks

Skriv dig op til vores nyhedsbrev
og få vores kaffetips og
-tricks direkte i indbakken.