En kompromisløs løsning hos Capella House

Capella House er et hus i København, hvor detaljerne betyder noget, lige fra arkitekturen til fællesskabet, der bor der. Den standard skulle kaffen også leve op til.

Da huset skulle vælge kaffeleverandør, var det derfor ikke nok, at kaffen bare smagte godt. Løsningen skulle bæres af samme omtanke, som Capella House lægger i alt andet i huset. Det kan man se i de krav, de endte med at stille.

Kundehistorie

  • Kunde: Capella House
  • Branche: Kontorfællesskab
  • Udfordring: At finde en kaffeløsning, der kunne kombinere transparens og ordentlighed med høj kvalitet, brugervenlighed og driftsikkerhed.

ØNSKs løsning til Zoku

Løsningen til Capella House består først og fremmest af økologisk skovkaffe. Valget faldt på to mørkristede varianter fra henholdsvis Café de Alturas og Corcasan, der begge er kendetegnet ved deres sødme og dybe karakter.

For at dække både de kaffenørder, der vil brygge selv, og de medlemmer, der bare skal have en hurtig kop mellem to møder, har Capella House valgt en kombination af manuelle kaffemaskiner fra Rocket og fuldautomatiske maskiner fra Barista.

Et hus med høje standarder

Capella House ligger i en bygning fra 1899, tegnet af Thorvald Bindesbøll for Gamle Carlsberg. Dengang var det havnearbejdernes og sømændenes stamsted ved indgangen til Frihavnen. I dag er Capella House et kurateret kontorfællesskab for startups, kreative og scale-ups i København.
Med den type hus følger også en forventning: alt, der kommer ind ad døren, skal matche den kvalitet og karakter, huset selv står for. Det gælder også kaffen.

Da Capella House skulle finde en kaffeleverandør, var det ikke noget, de tog let på. Kaffen skulle simpelthen smage godt – og være indkøbt med samme ansvarlighed, som huset selv praktiserer i alt, hvad det gør. Men det handlede også om at finde maskiner, der kunne dække meget forskellige behov i huset: en manuel maskine i baristakvalitet til dem, der vil have den fulde oplevelse, og en fuldautomatisk løsning til de hurtige kopper i en travl arbejdsdag.

Lige så vigtigt var det, at der stod en solid service bag ved. I et hus fuldt af virksomheder, der er afhængige af, at tingene fungerer, er der ikke plads til nedetid ved kaffemaskinen. Og i sidste ende skulle det hele bare stemme overens med husets eget værdisæt – kvaliteten i kaffen, i maskinerne og i samarbejdet skulle matche de standarder, Capella House selv sætter for sit fællesskab.

Capella House
Capella House

“Vi valgte at gå med ØNSK, fordi det er kaffe af god kvalitet, og så smager det bare rigtig godt. Vi har oplevet en enormt positiv respons omkring dét, at vi har maskiner af så høj kvalitet.

Det, der betyder mest, er helt klart kvaliteten og den service, der har været – både før, men også efter, vi fik taget det hele i brug.”

Frederik Nørgaard Wiidau
Direktør
Cordsen Ejendomme (ejere af Capella House)

Kaffen hos Capella HouseSe alle kaffebønner

Café de Alturas
Prisinterval: 115,00 kr. til 320,00 kr.
Corcasan
Prisinterval: 115,00 kr. til 320,00 kr.