Privat

Okay, okay. Vi overgiver os!

Vi overgiver os til vedkommende, der har opfundet den kolde kaffe, der går under navnet iskaffe. Der er ikke meget, der slukker kaffetørsten og fjerner svedperlerne som en iskaffe på en varm sommerdag.

Det lader til, at vi ikke er de eneste, der har kastet vores kærlighed over iskaffe. Den kolde kaffe ses mange steder, når solen står højt på himlen, og graderne stiger. Af samme årsag findes iskaffen i dag i mange udgaver, hvor sukkersøde sirupper og skefulde af is gør isterningerne selskab. Vi kan nu bare godt lide den simple iskaffe: Iskaffe on the rocks.

Iskaffe - ØNSK Kaffe

Hvad er iskaffe?

Det kan siges kort: Iskaffe er kaffe, der er kold. Iskaffe består af kaffe, mælk, isterninger og i nogle tilfælde også søde smagsgivere.

Hvilken kaffe bruger man til iskaffe?

Når du skal lave iskaffe, er det vigtigt, at du bruger en stærk kaffe. Den stærke kaffe står godt imod, når isterningerne smelter, og du mindsker risikoen for, at din drøm en iskaffe braser, og bliver en kold, vandet kaffe. Vi anbefaler dig, at du bruger en espressobrygget kaffe. Altså en lille og intens kaffe. Og gerne meget af den.
Et cool tip til iskaffen: Det er vigtigt, at du ikke bruge en kaffe, der er alt for mørkristet. En meget mørkristet kaffe er ofte bitter, hvilket bliver forstærket af den hurtige nedkøling, der sker, når du hælder kaffen over isterninger.

En tommelfingerregel siger, at du skal bruge 7 gram kaffe til en kop på 125 ml. Den tommelfingerregel skal du fordoble, når du laver iskaffe. Og måske endda lidt til. Brygger du espressokaffe er 18 gram kaffe en god mængde. Hvis du er en kapsel-connaisseur, kan du med fordel bruge to kapsler, når du skal brygge til din iskaffe.

Har du hverken espresso- eller kapselmaskine i dit arsenal af kaffeudstyr, skal du ikke gå kold over din uopnåelige trang til hjemmelavet iskaffe. Sæt din stempelkande eller kaffemaskine på arbejde, og lad den brygge en stærk kop kaffe. Igen: Dobbelt så stærk som den du plejer at nyde.

Hvordan undgår man en vandet iskaffe?

Vi har været lidt inde på det, men vi har endnu et tip i ærmet til dig, der nødigt vil træde vande med sugerøret i en kedelig iskaffe.

For at komme den kedelige iskaffe til livs, kan du med fordel lave isterninger af kaffe. Når isterningerne af kaffe smelter i glasset, bliver der altså ikke tilsat vand, der udvander smagen, men derimod kaffe, der forstærker smagen. Det er smart og super smagfuldt!

Opskrift: Sådan laver du iskaffe til perfektion

Lad os komme til sagen. Du skal vide, hvordan du brygger iskaffe til perfektion. Og den viden forærer vi dig her.

 

Alternavtiv til iskaffe – Cold brew

Er du ikke så meget til en iskaffe med mælk, så kan du prøve at udskifte mælken med koldt vand. Og hvis du skal prøve noget endnu vildere, så skal du da prøve at kaste dig ud i en Cold brew. Altså en koldbrygget kaffe.

A’ hva for noget? Ja, koldbrygget kaffe er en ting, og det kan smage himmelsk! Hvordan du kommer i gang? Det har vi givet dig svaret på i vores guide Cold Brew på 2 måder og 60 sekunder.

 

ØNSK logo

Få vores tips og tricks

Skriv dig op til vores nyhedsbrev
og få vores kaffetips og
-tricks direkte i indbakken.