Privat

God nyhed: Du er cirka 5 minutter fra at vide, hvad cold brew kaffe er, hvad der adskiller det fra iskaffe, og ikke mindst hvordan du laver en god og smagfuld omgang cold brew – på ikke bare én, men hele to forskellige opskrifter. (Den ene tager kun 1 minut at brygge!)

cold brew brygning

Hvad er cold brew?

Lad os starte med, hvad cold brew er. Mange blander cold brew og iskaffe sammen, men de adskiller sig på et helt essentielt punkt. Fælles for de to kaffedrikke er det, at begge nydes i kold udgave. Men der er forskel på måden, man brygger dem.

Iskaffe brygges typisk på et varmt espressoshot, der efterfølgende afkøles ved hjælp af is. Cold brew brygges derimod, som navnet antyder, koldt. Altså med koldt vand.

De fleste af os har ved et uheld prøvet at tage en slurk af en kold filterkaffe, der har stået aaaalt for længe. Det kan være en sur og bitter fornøjelse. Kold kaffe kan nemlig have en tendens til at indeholde sure og bitre bismage, som ikke just er delikate.

Fordi cold brew brygges med koldt vand, undgås de uønskede bismage i langt højere grad, og det er faktisk supernemt at lave en velsmagende kop cold brew.

Så her følger to supernemme bud på opskrifter.

ØNSK logo

Få vores tips og tricks

Skriv dig op til vores nyhedsbrev
og få vores kaffetips og
-tricks direkte i indbakken.

Cold brew på stempelkande

Opskrift – Det skal du bruge:

  • Stempelkande
  • 800 ml. koldt vand (Filtreret vand giver bedre smag)
  • 80g kaffe (Grovmalet)
  • Isterninger
  • Evt. mælk eller kaffesirup

I dag findes der decideret cold brew-bryggeudstyr, man kan investere i. Vi har dog oplevet, at der opnås et lignende og enormt velsmagende resultat på den klassiske stempelkande.

Vær opmærksom på, at cold brew kræver lang trækketid. Så du skal i gang i god tid. Men det er ventetiden værd.

De utålmodige kan hoppe videre til næste opskrift, hvor vi brygger en kop kold bryg på bare 1 minut. Denne fremgangsmåde kræver dog mere utraditionelt udstyr…

cold brew - ØNSK Kaffe

Fremgangsmåde – Sådan gør du:

  • Kværn dine kaffebønner til en konsistens som grov havsalt.
  • Hæld 80 gram malet kaffe i stempelkanden og hæld herefter 800 ml. koldt vandt på kanden.
  • (OBS: Vand, der er filtreret for kalk giver et meget bedre resultat)
  • Rør godt rundt i blandingen af kaffe og koldt vand og sæt derefter låg på stempelkanden. Vent med at trykke stemplet i bund, til kaffen har trukket.
  • Din cold brew kan med fordel trække i køleskabet, hvis der er plads til den.
  • Efter cirka 16 timer er den færdigbrygget, men smag gerne undervejs, så den ikke trækker for meget eller for lidt.
  • Når den smager, som den skal, trykkes stemplet i bund. Server din cold brew med masser af isterninger. Et skvæt mælk og/eller sirup kan give lidt fylde og sødme, som kan være et nice twist.
  • Hæld overskydende cold brew på en karaffel eller flaske og opbevar det i køleskabet. Kaffen kan holde i op til en uge.

Anbefalet til Cold brew kaffe

Bodum stempelkander

Bodum stempelkande 3 kopper

294,00 kr.
550,00 kr.
Ikke på lager

Cold brew på 1 minut (opskrift på Aeropress)

Opskrift – Det skal du bruge:

  • AeroPress a80
  • Koldt vand (ca. 200 ml)
  • 30g kaffe (fintmalet)
  • Isterninger
cold brew

Med hjælp fra en lille, alsidig og fantastisk AeroPress kaffebrygger kan man trække trækketiden fra og have en kop cold brew i hånden på bare 60 sekunder!

Fremgangsmåde – Sådan gør du:

  • Kværn dine kaffebønner på den fineste indstilling, din kaffekværn har.
  • Træk stemplet næsten helt ud af din AeroPress og stil den på højkant, så den hviler på selve stemplet. (For AeroPress-kenderne kaldes dette “den inverted-metode“)
  • Hæld 30 gram kaffe ned i cylinderen.
  • Sæt filter i filterbakken og skyl det med vand.
  • Fyld AeroPressen op med koldt vand – Ligesom ved forrige opskrift anbefaler vi kraftigt at bruge filtreret vand, da det giver det absolut bedste resultat.
  • Rør rundt i kaffeblandingen med rørepinden og sæt filteret på.
  • Vend AeroPressen om på et højt glas og pres forsigtigt kaffen ud.
  • Fyld til toppen med is og nyd din rekordhurtige cold brew.
  • Skål!

Cold brewens historie

Kært barn har mange navne, som man siger. Og cold brew er ingen undtagelse.

Man er overbevist om, at cold brew oprinder fra Japan. I hvert fald er der fundet beskrivelser af koldbrygget kaffe helt tilbage fra 1600-tallet. Japanerne kaldte det Kyoto-kaffe efter den japanske by Kyoto, hvor drikken var særligt populær.

Historien går på, at hollandske købmænd bragte cold brew med sig til Europa om bord på deres skibe. Kold kaffe holder sig frisk længere tid end varm kaffe, så det var en praktisk drik at have med på den lange rejse. På sejlturene skifter kyoto-kaffe efterhånden navn til ‘dutch coffee’ – eller hollandsk kaffe på dansk.

Nogle af jer kaffekloge mennesker vil sige, at der er forskel på ‘dutch coffee’ og cold brew. Og det er også ganske rigtigt, men der er ingen tvivl om, at cold brew udspringer af ‘dutch coffee’, som udspringer af kyoto-kaffe, og de hænger derfor uløseligt sammen.

Efterfølgende bliver cold brewens historie lidt mere mudret. Cold brew kaffe dukker op flere steder rundt om i verden og bliver bragt til USA i forskellige udgaver. Men der er konsensus om, at den udgave af cold brew, der i dag er blevet så populær, er opstået omkring år 2000 i USA i takt med specialkaffens indtog.

Anbefalede produkter til cold brew

Aeropress

AeroPress A85

313,95 kr.
José Espinoza
95,00 kr.340,00 kr.
Cesar Sampertegui
95,00 kr.340,00 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *