Hos ØNSK har vi en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Det betyder blandt andet, at vi har fokus på langt flere aspekter end selve produktet – lige fra produktionsforhold til emballage og distribution af vores økologiske kaffe.

Mindre emballageforbrug – mere genbrugskultur
I en verden hvor plastikforbruget har sat sine tydelige spor, og hvor køb-og-smid-væk-kulturen lever i bedste velgående, ser vi det som en af vores vigtigste opgaver at gøre, hvad vi kan for at spare på klodens ressourcer.
Derfor bestræber vi os på at minimere vores emballageforbrug. Det gør vi blandt andet ved at levere kaffe i cirkulære genbrugsbøtter, som efterfølgende afhentes, vaskes og genopfyldes.
Bøtten er fremstillet i 100 % virgin HDPE og er dermed 100 % genanvendelig. Med sin lange levetid og en kapacitet på 5 kilo vil bøtten kunne spare planeten for hundredevis af kaffeposer.














