Om os

En kaffepartner, med god samvittighed 

Som professionel kaffepartner tilbyder vi skovkaffe dyrket med omtanke, handlet direkte, ristet frisk – og serveret med maskiner, service og løsninger, der gør en forskel for både gæster, medarbejdere og bundlinje. Vi handler direkte med bønder fra Nicaragua og Peru, som gror deres kaffe under skyggen i skove fyldt med planter og træer, hvorefter kaffen friskristes herhjemme i vores eget lokale risteri i Nordhavn.  

Kaffens kvalitet følger vi hele vejen – også i vores rådgivning, valg af kaffemaskiner, løbende service, kaffesmagning og baristakursus osv. 

Et ønske om at udfordrer standarderne for hele kaffeværdikæden 

Rasmus Ditlev og Andreas Kirk stiftede ØNSK sammen i 2017. Det hele startede med et studiejob på en kaffe ladcykel, hvor det blev tydeligt, hvor svært det var at finde en ærlig kaffeproducent. Drengene tog sagen i egne hænder, og i forbindelse med en rejse til Rasmus familie i Nicaragua som producerer honning og kakao, besøgte han lokale kaffebønder og ideen om at importere kaffe direkte, udenom de europæiske grossister var født. 

En af de bønder, der gjorde et indtryk, var Leonel, som var en kaffebonde “hippie”, som producerede kaffe under dens naturlige forhold – omringet af biodiversitet. Vi sælger stadig Leonels kaffe i dag.  

Meget er sket siden 2017. Vi er vokset, men målet er det samme. Vi vil nemlig være verdens bedste kaffefirma – for bonden, planeten og dig, som elsker god kaffe. 

ØNSK hos Leonel
Om os

Økologi og B-Corp 

Der er noget i en god kop kaffe. Noget udover smagsnoterne, styrken eller sødmen. Det er det der ligger bag – det usynlige arbejde, det ærlige håndværk og den ansvarlige tanke. Det er ikke en hemmelighed, at kaffebrancen savner gennemskuelighed. Alt for ofte er det umuligt at tyde, hvor kaffen kommer fra, hvordan den bliver handlet og hvilke forhold den er skabt under.  

Vi har altid haft en forholdsvis stor andel af økologiske kaffer i vores sortiment, men i 2021 forpligtede vi os til udelukkende at købe 100% økologisk kaffe. 

I 2022 blev vi B-Corp certificeret. Det betyder at vi som virksomhed opfylder høje krav indenfor socialt ansvar og miljømæssig bæredygtighed – og at vi arbejder med gennemsigtighed og juridisk ansvarlighed.  

Vores nyeste certificering fik vi i 2026, nemlig Bird Friendly certificeringen, som sørger for at beskytte trækfugle og biodiversitet på kaffefarme gennem skovkaffe.

Læs mere i vores Impact Report herunder.

IMPACT REPORT

Mening og samvittighed 

Vi tror på, at god kaffe kræver ansvar – hele vejen fra skov til kop. Når vi handler direkte og deler mere retfærdigt. Udover vores certificeringer, engagerer vi os i nye grønne initiativer, som f.eks. vores “50.000 skyggetræer plantet i Nicaragua og Peru” og “Upcycling af kaffegrums med kaffesymbiosen” projekter. Derudover, har vi siden 2022 brugt genanvendelige kaffebøtter som emballage. Med sin lange levetid og en kapacitet på 5 kilo vil bøtten kunne spare planeten for hundredvis af kaffeposer. 

Når vi vælger direkte handel, grønne initiativer og genanvendelig emballage, er det fordi vi mener, at ansvar skal kunne mærkes i praksis – hele vejen fra skov til kop. 

Om os