Der er lang vej til El Palto. Man kører i timevis ud af Cajamarca, forbi de sidste asfalterede veje, op gennem bjergene, til vejen bliver til grus og grus bliver til jord. Til sidst åbner landskabet sig, og man er midt i Amazonas’ regnskov – omgivet af høje bjerge, tåge, der hænger lavt om morgenen, og eksotiske planter, man ikke kender navnet på.

Flækken har fået sit navn efter et enkelt træ: El Palto, “avokadoen”. Det er her, historien om denne kaffe begynder.

I El Palto møder vi Carmen og Edis Herrera. De ejer den lille økologiske kaffegård El Mirador, men de er også noget nær selve hjertet i lokalsamfundet. Om aftenen forvandler Edis gården til El Paltos eneste “restaurant”, hvor han serverer peruvianske specialiteter for de besøgende, der finder vej hertil. Rundt om det hele vogter hunden Rocky – altid parat til at følge gæster på vandretur gennem kaffetræerne på gårdens 9 hektar.

Det er en vandretur, der siger mere om kaffen, end noter og tal nogensinde kan: Kaffetræerne står ikke i lange, ensartede rækker under åben sol. De vokser i skyggen af regnskovens store træer, side om side med planter og dyreliv, der ville forsvinde, hvis skoven blev ryddet.

Carmen og Edis dyrker ikke kaffen alene. Sammen med deres 110 naboer i El Palto er de gået sammen i kooperativet  Aromas Del Valle. Det er den slags fællesskab, der gør en forskel i praksis: Bønderne deler viden, styrker deres forhandlingsposition og sikrer, at kvaliteten – og indtjeningen – følger med, uanset hvor lille den enkelte gård er.

Resultatet er noget af det bedste, vi har smagt fra Peru. En kaffe, der bærer præg af både jorden, skyggen og det fællesskab, den er groet i.