Gratis fragt på privat ordrer hele dagen!
Smag på kaffen før I vælger
Ingen kan læse sig til, hvordan kaffe smager. Derfor starter vi altid samme sted: vi smager på kaffen sammen med jer. I er enten velkomne hos os, ellers kommer vi ud til jer med kaffen, brygger den på en maskine, og så smager I efter.
I løber 2-4 forskellige kaffer igennem, mærker forskellen på en lys og en mørk ristning, og finder ud af, hvad der egentlig passer til jeres arbejdsplads. Det tager 30–45 minutter, og det koster ikke noget.
Book gratis kaffesmagningSå nemt kan det være med en ØNSK kaffeordning
Sådan foregår en kaffesmagning
- Vi aftaler en tid: Vi ringer eller skriver og finder en dag, der passer ind i kalenderen. Det behøver ikke være et møde – men kan naturligt falde ind i forlængelse af en frokostpause.
- Sted: Hos jer, på jeres egen maskine – eller i vores showroom i Københavns Nordhavn eller Silkeborg.
- Vi kommer med kaffen og I smager: To til fire kaffer ved siden af hinanden. Vi fortæller kort, hvor hver af dem kommer fra, og hvad I skal lægge mærke til – og så er det ellers jeres smagsløg, der bestemmer.
- Vi taler om, hvad I har brug for: Hvor mange kopper om dagen? Er der en kantine? Skal der være mælk? Ud fra det kan vi sige, hvilken maskine og hvilken kaffe der giver mening. Der er altid forskellige præferencer i huset, og dem vil vi rigtig gerne høre.
- I tænker over det: Også hører I fra os alt efter aftale.

Ofte stillede spørgsmål om vores kaffesmagning
Nej. Hvis I er en arbejdsplads på mere end 10 ansatte er smagningen gratis og uforpligtende. Vi er stolte af, hvor god vores kaffe er, og er overbevist om, at når I har smagt den, vil I kunne huske den. Og dét er præcis derfor vi gør dét.
Vi foretrækker at have en hel time sammen med jer – men vi kan sagtens nå igennem en kaffesmagning på 30 min.
Det er op til jer. Fra én til en hel afdeling. Er I mange, skriver I det bare i formularen, så tager vi mere kaffe med.
Vordingborg eller Thy? Det er helt ok med os. Vi kommer ud til hele Sjælland, Fyn og Jylland samt øer med broforbindelse. Ikke-brofaste øer kan vi ikke love, men vi tager gerne en dialog.
Vi kan også holde smagningen i vores showroom i København eller Silkeborg, hvis I hellere vil se maskinerne samtidig.
Nej. Bare et par ledige minutter og plads ved jeres nuværende kaffemaskine.
Ja da. De fleste, der booker, har en aftale i forvejen. Smagningen er en måde at finde ud af, om der er en forskel, der er værd at skifte for.
Vi sætter pris på jeres ærlige mening – og den kontakter vi jer for at høre. Hvis I kan lide kaffen, udarbejder vi et uforpligtende tilbud.

Kaffen, I kommer til at smage
Vi tager vores egen friskristede, økologiske kaffe med – fra Peru og Nicaragua. Den er dyrket i skovens skygge under træer, hvorfor vi netop kalder den skovkaffe. Ristet i Københavns Nordhavn, hvorfra vi sender den direkte ud til kaffetørstige kontorer.
Alt efter hvordan I brygger kaffen, vil vi anbefale forskellige kaffer, så det vil vi meget gerne høre, så vi kan spore os ind på de rigtige kaffer til smagningen.
- Men en mørk ristning, får I den klassiske, fyldige kontorkaffe med chokolade og nød i smagen.
- Er I til mere syre, mere frugt, tydeligere oprindelse, så vil vi gerne introducere vores lysristede kaffer – det er dem, der overrasker flest.
- Espresso, er også en favorit. De fleste fuldautomatiske maskiner laver i dag en genial espresso – og selvom mørkristede bønner er det oplagte valg til espresso, så er det altid interessant at smage, hvad den samme bønne kan i en anden bryggemetode.
- Filterkaffe kan både være mørk og lysristet, men vi foretrækker selv mellemristede kaffer på filter. Så må vi se, om I er enige?
Typisk sætter vi 2-4 kaffer op ved siden af hinanden, så I kan smage de forskellige noter.
Læs mere om skovkaffe og vores risteri.
Book gratis kaffesmagning













