Privat

En god kop kaffe er lavet på simple ingredienser: Vand og kaffebønner. Men lige så simple ingredienserne er – lige så vigtig er teknisk knowhow nødvendig at have på rygraden, når du brygger. Omvendt osmose er viden, du bør skrive dig bag øret, hvis du vil mestre at brygge en klasse kop kaffe.

Hvad er omvendt osmose?

Omvendt osmose (reverse osmosis) er en filtreringsproces, hvor man fjerner uorganiske mineraler, salte, bakterier og smagsforstyrrende stoffer i vandet. Her slipper kun rene vand molekyler gennem processen, og resultatet er gennemrenset vand.

Vandet, du brygger kaffe på, har en afgørende faktor, når det kommer til det resultat, du får i koppen. Kombinationen af mineraler, salt og metaller i vandet kan påvirke kaffens smag, duft og faktisk også udseende. Og ja. Når det kommer til kaffe, dømmer vi ”by the looks”.

Nogle områder har blødt vand, hvor der ikke er meget kalk at finde i vandet. Andre områder i har hårdt vand, der har et højt indhold af blandt andet calcium og magnesium. Det kan derfor være en fordel for din kaffeoplevelse i koppen, at vandet kommer en tur igennem en omvendt osmose proces:

Her bliver vandet presset gennem en membran, hvor kun vandmolekyler slipper igennem. Forstyrrende stoffer, metaller og kalk bliver, groft forklaret, filtreret fra i processen. Tilbage har du RO vand, der egentlig heller ikke smager godt at brygge kaffe på. RO vand gør dig dog ret privilegeret, da du kan tilsætte de mineraler, du ønsker, der skal være i vandet. Og så begynder vi at snakke om, at kunne trylle dig til vand, der brygger den der klasse kop kaffe.

 

ØNSK logo

Få vores tips og tricks

Skriv dig op til vores nyhedsbrev
og få vores kaffetips og
-tricks direkte i indbakken.