Du tænker sikkert på hurtige surfboards, farverige blomster i en krans om halsen, en let brise i håret og sand mellem tæerne, når du tænker på Hawaii. Lad os tilføje en vigtig detalje til dine tanker: Kona-kaffe.
Hvad er Kona-kaffe?
Kona-kaffe er en variant af arabica bønner, der bliver dyrket på Hawaii. Helt nøjagtigt i Kona-distriktet nord og syd for Kailua-Kona på Hawaii. Det er kun kaffe, der bliver dyrket i dette område, der kaldes Kona-kaffe – ligesom du kender det med champagne fra, ja, Champagne-regionen. Andre kaffesorter fra staten bliver bare kaldt Hawaii kaffe.
Kona-kaffe har meget stærk smag og aroma, og er faktisk lidt en sjældenhed, da den ikke bliver produceret industrielt.