Klimaforandringer
Verden er i forandring. Varmere temperaturer ændrer klimaet, hvilket har stor betydning for meget omkring os. Også den kaffe du nyder i din kop.
Hvorfor har klimaforandringer betydning for kaffe?
Klimaforandringer har også betydning for kaffe og de bønder, der dyrker kaffe. Og det er ikke en positiv betydning. Desværre.
Kaffebønner, eller kaffebær, som det egentlig er, vokser på træer. På kaffetræerne blomstrer små, hvide blomster, der efterfølgende bliver til selve kaffebærret. Ved højere temperaturer, udvikler blomster og bær sig hurtigere. For høj temperatur vil resultere i, at bærrene ikke får lov at udvikle den komplekse smag, som kaffe består af.
Heri findes også årsagen til, hvorfor kvalitetskaffe primært dyrkes i bjergene. Her er temperaturforholdene mere stabile og køligere, og kaffen får fred og ro til at udvikle sig. Derfor er den også dyrere at producere. I takt med klimaforandringerne må kaffebuskene flyttes højere op. Fortsætter temperaturstigningerne, vil kaffebønderne til sidst løbe tør for plads, og os forbrugere løber tør for god kaffe.
Når vi i ØNSK besøger kaffebønderne i Nicaragua, fortæller de os også, at de allerede nu mærker klimakonsekvenserne. I særdeleshed at klimaet er blevet mere ustadigt og uforudsigeligt med længere perioder af tørke og regn. Det er en direkte konsekvens af et øget indhold af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren.
Der er flere negative effekter af klimaforandringerne. Vi er her, gået i dybden med nogle af dem.
Det betyder, at det bliver mere og mere udfordrende for landmændene at dyrke kaffe, og det kræver nogle landbrugssystemer, hvor produktionen er direkte integreret i skoven for at opretholde den her klimavenlige og gode produktion af kaffe.