Man kan ikke tænke på Italien uden også at tænke på friskbrygget espresso, der både smager og behager. I hvert fald ikke hvis du er kaffeconnoisseur – eller bare sætter pris på sort magi i koppen.
Italienerne er rige på talenter. Kogekunst, fodbold, hurtige biler, mode og espresso. Sidstnævnte er en af vores favoritter, der danner grobund for de lækreste kaffevarianter i glasset, der alle har forskellige egenskaber, og matcher forskellige behov i løbet af dagen. Lad os se nærmere på den italienske espresso-kultur!

Espresso!
… sagt med italiensk accent.
I 1884 opfandt italieneren Angelo Moriondo espressomaskinen, der i dag stadig brygger aromatisk espresso mange steder i verden.
Det er espressoen, der regerer det italienske kaffedømme. Det italienske ord for kaffe er caffé, hvilket i støvlelandet er synonymet for espresso. Det siger meget om, hvordan italienerne ser på espresso. Det er espresso eller intet.
De fem vigtige m’er
I Italien er det fem m’er, der er nøglen til espresso-succes:
· Miscela
· Macinadosatore
· Macchina espresso
· Mano dell’operatore
· Manutenzione
Vi tillader os at oversætte det frit til: Kaffebønnerne, kaffekværnens kvalitet, maskinens kvalitet, baristaens færdigheder og vedligeholdelse.
Der er altså flere ting, der skal gå op i en højere enhed, før du har en espresso, der lever op til den italienske kaffekultur. Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe dig godt på vej mod netop den slags espresso. Derfor giver vi dig vores brygge-guides, der tager kærligt hånd om dig, når du skal brygge kaffe i køkkenet.
Kaffe af høj kvalitet har vi selvfølgelig også.
… det med vedligeholdelse står du selv for. Men mon ikke det bliver en nem opgave, når du først har forelsket dig i at brygge espresso på italiensk manér.