Vil du være stemmen bag en kaffevirksomhed i stærk vækst?
Hos ØNSK søger vi en skarp og nysgerrig studiemedhjælper, som kan forvandle fagligt komplekst indhold til klar, professionel og inspirerende kommunikation. Du bliver en del af et team i udvikling, hvor vi er i fuld gang med at styrke vores kommunikation og løfte vores brandunivers.
Hvis du trives med at skrive, lære nyt og arbejde i et miljø med højt tempo og masser af muligheder for at få ansvar, så er det her et studiejob med plads til både ambitioner og udvikling.
Om rollen
Som vores nye studentermedhjælper bliver din primære opgave at producere skarpt og målrettet content, hovedsageligt på e-mails og sociale medier. Her skriver du ikke (kun) om hvorfor Hario v6 er overlegen, men skal formidle alt imellem smag, ristning, rensguides af kaffemaskiner, ESG og regenerativt landbrug.
Du træder ind i et lille marketingteam på 3 personer, hvor vi netop nu ruller nyt materiale ud på tværs af kanaler. Det betyder, at du starter på et tidspunkt, hvor der er ekstra plads til at lære, tage initiativ og få indflydelse på vores content.
Hvad du kommer til at lave
- Ansvar for at skrive og redigere tekster til vores nyhedsbreve
- Opsætte e-mail flows
- Udarbejde contentplan og opsætte opslag til LinkedIn og Meta
- Bidrage til idéudvikling og eksekvering på content på tværs af marketing
- Understøtte ad hoc-opgaver. Fra små grafiske opgaver til systemopsætning.
- Dykke ned i fagligt komplekst stof og formidle det, så det giver mening for travle beslutningstagere
Vi leder efter dig, der:
- Har en skarp pen – og skriver flydende på både dansk og engelsk
- Er hurtig til at lære nye systemer
- Har en kommerciel tilgang til kommunikation
- Trives i et dynamisk miljø, hvor du kan tage ansvar og drive dine opgaver frem
- Kommunikerer tydeligt og er god til at skabe klarhed
- Har en naturlig nysgerrighed for kaffe (du behøver ikke være barista – endnu)
- Vi forestiller os, at du er igang med uddannelse indenfor marketing, kommunikation eller medier
- Vi forestiller os du har erfaring med sociale medier: at opsætte kreativer og har erfaring med at lægge en content plan
Bonus, hvis du:
- Har erfaring med e-mail flows og SOME
- Kender Klaviyo, Canva, Adobe-pakken, Meta Business Suite og LinkedIn
- Kan lide hunde
Praktisk
Stillingen er deltid (ca. 14 timer om ugen, fleksibelt).
Arbejdsplads: On-site på kontoret i Nordhavn.
Send din ansøgning samt CV til job@onsk.dk med emnefeltet: “Student – Marketing” inden d. 11. januar.
Hvis du vil skille dig ud, så vedhæft en kort video (max 2 min.), hvor du fortæller lidt om dig selv.
Samtaler holdes i januar.
Vi glæder os til at høre fra dig.








