Gratis fragt på alle ordrer hele dagen!
Vi søger en Business Development Assistant til at udbrede bæredygtig kaffe fra kaffefirmaet ØNSK
I bestræbelserne på at sprede god kaffe og gøre det danske kaffemarked mere bæredygtigt, søger vi en studentermedhjælper på 12-20 timer i ugen til mødebooking og arbejde med salg, så vi kan komme ud og præsentere vores kaffe til de danske virksomheder.
ØNSK hvad?
ØNSK er et kaffefirma som sætter en ære i at skabe en tæt relation mellem bønderne i Nicaragua og vores kunder her i Danmark.
Vores mission er egentlig ret simpel. Vi arbejder for at flere af pengene i kaffeindustrien ender i bøndernes egne lommer samtidigt med at produktionen af kaffe sker med respekt for miljøet. Dertil ønsker vi at bringe bedre kaffeoplevelser ind i danskernes hverdag. Det gør vi ved et kvalitetsmæssigt solidt produkt kombineret med autentiske fortællinger fra kaffens oprindelse på gårdene i Nicaragua.
Vi søger:
- En person der brænder for at skabe bæredygtig business.
- En person med erfaring inden for mødebooking. Enten B2C eller endnu bedre med erfaring fra B2B mødebooking (erfaring ikke krav).
- En resultatorienteret personlighed.
- En person med lyst og nysgerrighed for at lære om kaffens verden.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- At tage kontakt til potentielle erhvervskunder og inspirere dem til at smagsprøve kaffen fra ØNSK.
- Rådgive om muligheder og valg af kaffeløsning.
- Udvikle og eksekvere kreative kampagner målrettet erhverv.
Vi tilbyder:
- Et studiejob på 12-20 timer i ugen.
- En lille men hurtigt voksende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og store muligheder for at medstyre arbejdsopgaver og præge virksomhedens udvikling.
- At indgå i et ungt salgsteam, hvor ejerne selv har konkret erfaring med mødebooking og salg, og kan sparre på din udvikling af salgskundskaber og forretningsforståelse.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller har brug for flere oplysninger om stillingen, bedes du kontakte Andreas Kirk på 61316687 eller job@onsk.dk
Send din ansøgning til job@onsk.dk
Vi afholder løbende jobsamtaler, så sørg for at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Vi holder i øvrigt til på Lundtoftegade 23 på Nørrebro, hvor arbejdet også vil foregå.