
Atea gør kaffegrums til cirkulære kopper
Løsning hos ATEA med kaffekopper lavet af eget kaffegrums
Atea er en af Nordens førende leverandører af it-infrastruktur og digitale løsninger til både private virksomheder og offentlige organisationer. Virksomheden hjælper kunder med at designe, implementere og drive moderne it-miljøer, der understøtter digital udvikling, sikkerhed og effektiv drift.
Desuden har Atea over flere år haft en plads på Corparate Knights Global 100-liste over de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden.
I flere år drak medarbejderne hos Atea kaffe af engangskopper af pap. Det førte til et stort ressourcespild og udgjorde samtidig en betydelig økonomisk udgift, da de fleste medarbejdere brugte adskillige kopper om dagen og smed dem ud efter hvert brug. Det var en løsning, der ikke var holdbar i længden.
I dag ser det helt anderledes ud. I samarbejde med Grounded har ØNSK hjulpet Atea med en kaffekopløsning, der udnytter virksomhedens eget kaffegrums til at producere kopper lavet af 50 % kaffegrums og 50 % fermenteret madolie. Frem for at smide kaffegrumset ud kan Atea nu udnytte deres restprodukt til en praktisk og æstetisk løsning – og samtidig give medarbejderne mulighed for at drikke hver kop kaffe med god smag i munden.

Samarbejdet med Atea viser, hvordan cirkulære løsninger kan integreres direkte i hverdagen på en arbejdsplads. Kaffekopperne er ikke kun et praktisk produkt, men også et synligt eksempel på, hvordan restressourcer kan få nyt liv. Når medarbejderne drikker deres kaffe af kopper lavet af virksomhedens eget kaffegrums, bliver den cirkulære tankegang konkret og nærværende i dagligdagen.
Løsningen er samtidig en del af ØNSKs koncept Kaffesymbiosen, hvor kaffegrums indsamles og genanvendes i nye produkter i stedet for at ende som affald. På den måde bliver kaffens livscyklus forlænget, og ressourcerne holdt i kredsløb. For virksomheder som Atea betyder det, at et almindeligt restprodukt fra kontorets kaffeforbrug kan blive en del af en større cirkulær fortælling – og et konkret skridt mod en mere ressourcebevidst hverdag.