Business Development Representative (Fuldtid) 

Business Development Assistant

Er du sulten, ambitiøs og elsker du jagten?
Så er du måske vores næste Business Development Representative hos ØNSK i Nordhavn.

Vi leder efter en person, der får energi af at skabe kontakt, åbne døre og bygge relationer fra bunden. En, der vil vinde, som elsker at mærke sit eget aftryk på resultaterne – og som vil udvikle sine salgsevner i et miljø, hvor tempoet er højt, ambitionerne store, og læringskurven endnu større.

Hos ØNSK bliver du en del af en virksomhed i stærk vækst, der arbejder for at inspirere virksomheder til en mere velsmagende, ansvarlig og grønnere kaffeoplevelse.

 

Hvad du får ud af jobbet (det her er grunden til, at du søger)

✔ En hurtig og stejl læringskurve
Vi lærer dig alt, hvad du behøver for at blive knivskarp i opsøgende salg:

  • telefonpitching

  • behovsafdækning

  • mødebooking

  • closing sammen med vores erhvervskonsulenter

  • CRM-arbejde og salgsstrategi

✔ En træningsplads til en karriere i salg og business
Du får tæt sparring fra et erfarent salgsteam og direkte ledere, der selv har siddet i rollen og ved, hvad der virker i praksis.

✔ Mulighed for hurtigt at få mere ansvar
Er du sulten og viser resultater, stiger dit ansvar – fx egne segmenter, større kunder, eller at coache nye kollegaer.

✔ Du bliver en del af et team og en kultur, der elsker performance
Vi fejrer sejre, lærer hurtigt af fejl og hjælper hinanden med at blive bedre dag for dag.

 

Hvad du kommer til at lave (din hverdag)

  • Opsøge og kontakte potentielle erhvervskunder

  • Skabe interesse og booke smagsprøver på vores økologiske skovkaffe

  • Rådgive virksomheder om den rette kaffeløsning

  • Skabe og eksekvere salgsaktiviteter og kampagner

  • Arbejde struktureret i CRM (Pipedrive)

  • Følge op, drive dialoger og sikre momentum i salgsprocessen

  • Samarbejde tæt med vores erhvervskonsulenter om at fylde deres kalender med stærke møder

 

Hvem er du? (vores drømmekandidat)

Du behøver ikke en lang erfaring, men du skal have det rigtige mindset:

Du er:

  • Sulten efter at skabe resultater

  • Hunter-typen, der elsker ny forretning

  • Ansvarlig og tager ejerskab for dine leads

  • Ivrig efter at udvikle dig og blive bedre hver dag

  • Socialt intelligent og god til at skabe relationer

  • Hurtig i både tanke og handling

  • Struktureret og disciplineret – selv når tempoet stiger

  • Nysgerrig på både kunder, salg og kaffens verden

Erfaring med opsøgende salg er et plus – men ikke et krav.
Din attitude og sult vejer tungere end din CV-længde.

 

Hvad vi tilbyder

  • En ung, ambitiøs og uformel arbejdsplads i Nordhavn

  • Et team med højt tempo, humor og stærkt sammenhold

  • En virksomhed i sund vækst (og masser af udviklingsmuligheder)

  • Frokostordning og ubegrænset god kaffe

  • Sociale arrangementer, fredagsfyraften og bordtennis

  • Indblik i virksomhedens strategiske maskinrum

  • Mulighed for at præge både salgsaktiviteter og virksomhedens udvikling

  • Løn efter kvalifikationer – angiv gerne dit lønniveau i ansøgningen.

Sådan søger du

Har du spørgsmål, kontakt Andreas Kirk på 61 31 66 87 eller job@onsk.dk
Send din ansøgning til job@onsk.dk

Vi holder samtaler løbende – søg hellere i dag end i morgen.

 

ØNSK holdbillede
Business Development Assistant
Leonel Valladares' familie og Rasmus og Andreas fra ØNSK
Header - hvilken kaffeløsning til firma er billigst?

4 gode grunde til at søge job ved ØNSK

  1. Du bliver en del af et ambitiøst team, hvor der er en ligefrem og uformel tone. Vi vægter sociale arrangementer højt. Hver anden måned har vi et socialt arrangement, og hver fredag er fyraftensdrikken så sikkert som amen i kirken. Og +point hvis du kan serve som Michael Maze.
  2. Vi elsker bæredygtighed.. og bruger faktisk rigtig meget tid på det i virksomheden. Så hvis du ønsker at lære mere om bæredygtighed, eller selv er passioneret indenfor for feltet, så kan du bruge dit arbejde til faktisk at gøre en bæredygtig forskel.
  3. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt. Med mangeartede opgaver vil du lære en masse indenfor de forskellige discipliner af marketing.
    Bag os har vi en gruppe investorer, som har taget taget virksomheder fra 0-100.
  4. Du kommer ind i en virksomhed i en rivende udvikling og med store vækstrater. Vi har et skarpt koncept og markedet er veloplagt.