Privat

Månedens kaffe – Merci Fernandez – washed – 5000g tønde (cirkulær emballage)

1.450,00 DKK

Sød og frisk kaffe med noter af chokolade, cashew og hindbær


OBS: Kun tilgængelig i følgende postnumre:
1050-2400
2450-2500

Ryd
Denne vare er kun tilgængelig for vores erhvervs-aftaler. Kontakt os på kontakt@onsk.dk eller ring på tlf. +45 25 94 02 10

Vi skal i september, ligesom sidste måned, igen på besøg hos Merci Fernandez og hendes gård El Barejon. Dog er kaffen ikke helt den samme. Merci har nemlig taget den samme bønne, en Red Bourbon-sort, men denne gang har hun produceret en klassisk vasket kaffe. Vaskede kaffer, i modsætning til honeys og naturals, giver en mere ren smag, hvor typisk chokolade noter og friske, let syrlige noter vil gøre kaffen livlig.

Når Merci producerer denne kaffe, så er det vigtigt at det kun er de perfekt modne bær som plukkes, for at sikre en god sødme i kaffen. Umodne eller rådne bær kan faktisk gå hen og sprede dårlige smage til de resterende gode kaffebønner.  Når bønnerne er plukket bliver frugtkød og bønne separeret i en såkaldt de-pulper. Herefter fermenterer bønnerne i den søde sukkerlage fra bærret i 12-18 timer afhængigt af vejr og temperatur. Dernæst vaskes kaffebønnerne rene, for at stoppe fermenteringen, og bønnerne mangler nu blot at blive tørret i de hævede senge.

Smagen
Andreas fra ØNSK siger om denne kaffe:
“En sød og behagelig kaffe! Når jeg drikker kaffen fra Merci lægger jeg først mærke til den rene og behagelige sødme som cremet chokolade, som bliver komplimenteret af en frisk hindbær-agtig smag. Kaffen har også en cashew-nøddet og fed eftersmag, der bliver hængende længe i munden. Alt i alt, en virkelig underspillet og utrolig behagelig kop kaffe!”

Månedens bryggetip
HUSK AT SKYLLE DIT FILTER
Hvis du brygger filterkaffe, Chemex, AeroPress, Kalita, Hario V60 eller en anden form for kaffe der bruger et papirfilter, så har vi et godt tip til dig. Det er vigtigt at skylle sit filter igennem med rent vand ind du starter brygningen, da filteret faktisk kan afgive en tør og, ja, papirsagtig smag, der lægger en dæmper på kaffens egne smage og nuancer. Derfor et let tip til at forbedre din kaffe: skyl dit kaffefilter inden brug.  

Månedens fun fact
Smider du din kaffegrums ud? Så vidste du måske ikke, at du faktisk kan bruge kaffegrums til at lave en lækker bodyscrub. Kaffegrums er nemlig fyldt med antioxidanter, der er supersundt for huden og gør den blød og glat. En gennesnitsdansker forbruger 8,6 kilo kaffe om året - men kaffe er faktisk meget mere end bare en drik, og kan bruges til mange forskellige ting efter den er brygget. Få opskriften på bodyscrub og 9 andre gode ideer her.

Test: