Gratis fragt på alle ordrer hele dagen!
Månedens kaffe - Merci Fernandez
Merci Fernandez
Vi skal denne måned på gen-besøg hos Merci Fernandez, der holder til i det nordlige Peru. Her dyrker hun kaffe på hendes lille gård El Barejon. Merci er en passioneret og visionær landkvinde, og hun arbejder også professionelt med at smage og vurdere kaffer i et såkaldt “cupping-lab”, samt rådgiver andre økologiske producenter. Erfaringen fra smagningen tager hun med over i sin produktion, hvor hun eksperimenterer med forskellige typer af fermentering og tørring af kaffen, for at bringe nye smage ud i kaffen.
Finca El Barejon
Vi drog sidste år til Colosay i det nordlige Peru for at besøge Merci. Her oplevede vi hvordan hun planter nye og spændende kaffesorter, og arbejder med at kunne optimere fermentering og tørring af kaffen, for at kunne levere innovative kaffer. Derudover fik vi et måltid grillet cuy (marsvin), og så bryggede vi hendes egen kaffe, som vi havde medbragt fra Danmark. Mercis egen favorit er denne vaskede kaffe, hvor de blomstede og frugtige nuancer er mest tydelige.
Merci brygger selv kaffe på hendes Chemex, så denne måneds tip er at sætte fokus på denne unikke brygger. Chemexen er ikke blot kendt fra film, tv-serier og designmuseer, men også for at levere en exceptionel klar og ren smag i kaffen, grundet de særlige filter som er tykkere end normale filtre. Her filtreres olier og grimme bismage fra, og kaffens unikke karakteristik står tydeligt frem. Det er favoritten hos Merci og også blandt ØNSK-teamet. Find den klassiske Chemex kande her.
Land, region | Peru, Colasay |
Højde | 1.500 m.o.h. |
Behandling | Vasket |
Sorter | Arabica (Caturra) |
Rasmus fra ØNSK har besøgt Merci og fortæller om kaffen: “Denne kaffe er fuld af duft og smag! Den dufter blomstret og frisk, med en kompleks sødme. Det går også igen i smagen, hvor jeg især er imponeret over den smør- og honningagtige sødme, der er mere delikat end den klassiske chokolade-sødme. Jeg kan også smage den forlængede fermentering Merci har givet bønnerne, med en frugtighed som mørke bær og frisk mango. Det er en kaffe som jeg har brygget hele sommeren både som filter/pour-over men også som coldbrew i stempelkande - det bringer virkelig kompleksiteten og sødmen helt med ud i koppen!"
Særlig egnet til:
Espresso
Filter
Stempelkaffe
Når du køber ØNSK er det...
Direkte handel
Vi handler direkte med kaffebønderne for at sikre, at de får en ordentlig betaling for det hårde arbejde, som de lægger i at producere kaffe af høj kvalitet. Læs mere her.Skovdyrket kaffe
Kaffen er dyrket i skyggen af andre træer, hvilket har en række fordele: mere absorbering af CO2, mere biodiversitet, en sundere jordbund som ikke kræver pesticider, og ikke mindst en bedre smagende kaffe. Læs mere her.Friskristet kaffe
Når du bestiller kaffe fra ØNSK er det altid friskristet, og af høj kvalitet. Vi rister kaffen hver uge, og har et løfte om, at vi ikke udsender kaffe som er mere end 21 dage fra ristedatoen.100% håndplukket kaffe
Alt kaffen er håndplukket, hvilket er din garanti for en høj kvalitet. Dermed er det kun de bedste og mest modne bær som er blevet plukket.Mulighed for cirkulær emballage
Vil du og din virksomhed også være med til at reducere emballageforbruget?
Måske står din virksomhed over for en grøn omstilling. Eller måske er du allerede i en bæredygtig virksomhed, der gerne vil skrue endnu mere op for de grønne tiltag. Uanset hvad, så er der ingen tvivl om, at emballagebesparing har en positiv effekt på din virksomheds grønne regnskab - og på miljøet.
Læs mere