Privat

Månedens kaffe - Cesar Sampertegui - vasket

Peru

95,00 kr.340,00 kr.

Risteprofil
Lys
Mørk
Smagsnoter

En sød og frugtig kaffe med noter af mælkechokolade, hindbær og røde druer

 

Månedens kaffe - Cesar Sampertegui - vasket

Denne måned skal vi besøge en af ØNSK mest unikke kaffeproducenter, Cesar Sampertegui. Vi mødte Cesar i 2021, og siden har hans frugtige og floral honey-kaffe været en fast del af sortimentet. Denne måned skal vi smage Cesars kaffe med en ny proces - nemlig en vasket kaffe. Cesar har de perfekte forhold til at dyrke unikke kaffe med 2000 højdemeter og et mildt klima og en sund og næringsrig jord. Kaffe dyrket i disse højder er kendt for at have komplekse og tydelige smagsnoter med en duft af blomster.

Cesar sampertegui i Peru med ØNSK outfit
Land, region Peru, San Ignacio, Cajamarca.
Højde 2.000-2.200 m.o.h.
Behandling Vasket
Sorter Arabica (Caturra, Red Catuai, Parainema)

Emil har gennemtestet Cesars kaffe og giver dig en lille forsmag: “Cesars vaskede kaffe er i min smag en læskende og juicet kaffet, som man bare har lyst til at drikke mere af. Den har en dejlig sødme og balance mellem det syrlige, det frugtige og det søde, som sammen går op i en højere enhed. Det ser man tit med kaffer dyrket i denne højde! Jeg smager sødme og cremede noter af mælkechokolade, komplimenteret af nogle friske røde druer og modne søde hindbær. Jeg synes den er fantastisk på min Hario V60, hvor de friske frugtige nuancer står tydeligt frem!

Særlig egnet til:

Når du køber ØNSK er det...

Direkte handel

Vi handler direkte med kaffebønderne for at sikre, at de får en ordentlig betaling for det hårde arbejde, som de lægger i at producere kaffe af høj kvalitet. Læs mere her.

Skovdyrket kaffe

Kaffen er dyrket i skyggen af andre træer, hvilket har en række fordele: mere absorbering af CO2, mere biodiversitet, en sundere jordbund som ikke kræver pesticider, og ikke mindst en bedre smagende kaffe. Læs mere her.

Friskristet kaffe

Når du bestiller kaffe fra ØNSK er det altid friskristet, og af høj kvalitet. Vi rister kaffen hver uge, og har et løfte om, at vi ikke udsender kaffe som er mere end 21 dage fra ristedatoen.

100% håndplukket kaffe

Alt kaffen er håndplukket, hvilket er din garanti for en høj kvalitet. Dermed er det kun de bedste og mest modne bær som er blevet plukket.

Historien bag

Cesar Sampertegui og Finca El Oropel
Denne måned skal vi besøge en af ØNSK mest unikke kaffeproducenter, Cesar Sampertegui. Vi mødte Cesar i 2021, og siden har hans frugtige og floral honey-kaffe været en fast del af sortimentet.
 Gården El Oropel, som også er navnet på et lokalt træ der vokser i regionen, er ejet af familien Sempertegui som består af ægteparret Cesar og María, deres to børn Gina og Erica på 10 og 3 år og deres hund Cumpa. Gården er beliggende i hele 2000 meter over havets overflade, og byder på en ekseptionel udsigt over det bjergrige og frodige landskab. Det er en stejl bjergside, og at nå til den øverste kaffemark føles som en decideret klatretur, som får én til at tænke på udfordringen i at skulle få de tunge sække med kaffebær ned til gården.

Denne måned skal vi smage Cesars kaffe med en ny proces – nemlig en vasket kaffe. Cesar har de perfekte forhold til at dyrke unikke kaffe med 2000 højdemeter og et mildt klima og en sund og næringsrig jord. Kaffe dyrket i disse højder er kendt for at have komplekse og tydelige smagsnoter med en duft af blomster. Selvom både vasket og honey kaffe begynder med den samme kaffebønne, har de to produktionsmetoder en stor betydning for den endelige smag i koppen. Honey kaffer er kendetegnet ved en ekstra stor sødme og fedme, mens vaskede kaffer er kendt for at have en friskere smag, delikat syre og en ren smag.

Cesar sampertegui i Peru med ØNSK outfit
Rasmus Ditlev og Cesar Sampertegui i Peru
Udsigt fra Cesar Samperteguis kaffegård

Mulighed for cirkulær emballage

Vil du og din virksomhed også være med til at reducere emballageforbruget?

Måske står din virksomhed over for en grøn omstilling. Eller måske er du allerede i en bæredygtig virksomhed, der gerne vil skrue endnu mere op for de grønne tiltag. Uanset hvad, så er der ingen tvivl om, at emballagebesparing har en positiv effekt på din virksomheds grønne regnskab - og på miljøet. Læs mere