Månedens Kaffe – Cesar Sampertegui
Cesar Sampertegui
I juni tager vi dig med til det nordlige Peru, hvor vi – i samarbejde med Cesar Sampertegui – har skabt noget helt særligt: hans første natural-kaffe!
Cesar er en af vores tætteste samarbejdspartnere i Peru, og hans berømte honey-kaffe er en fast favorit hos mange af vores kunder. Denne måned får du mulighed for at smage en ny side af Cesars kaffe – en kaffe, der kombinerer alt det, vi elsker ved hans honningprocesser, med nye, frugtige og florale dimensioner.
Finca El Oropel
Cesars kaffe dyrkes i hele 2000 meters højde i San Ignacio-provinsen i Cajamarca-regionen. Gården ligger omgivet af bjergskov og frodig natur, hvor biodiversitet og bæredygtighed går hånd i hånd.
Hvorfor er højden vigtig for kaffedyrkning? Den tynde luft og det kølige klima bidrager til en langsommere modning af kaffebærrene, hvilket resulterer i mere komplekse smagsnoter og mere blomstrede nuancer i kaffen. Det er udfordrende at dyrke kaffe i højderne, og udbyttet er ofte lavere – men Cesar har specialiseret sig i at producere helt unikke kaffer, som har vundet priser i den prestigefyldte konkurrence for kaffeproducenter, Cup of Excellence.
Denne kaffe er resultatet af et eksperiment, vi har lavet sammen med Cesar, læs mere om processen herunder.
Naturals
Normalt laver Cesar al sin kaffe som såkaldt honey-processed. Den er juicy, floral og vildt lækker. Vi blev nysgerrige på, om vi kunne få endnu mere frugtighed og kompleksitet frem i Cesars kaffe – og foreslog derfor, at han lavede et lille parti natural-kaffe.
Natural er en metode, hvor kaffebærrene får lov at tørre med frugtkødet stadig intakt. Det kræver stor omhu, da risikoen for overfermentering eller uens tørring er høj. Men når det lykkes, får bønnerne et markant højere sukkerniveau, som følger med ind i ristningen – og direkte ned i koppen.
Belønningen? En kaffe, der virkelig smager af kaffebær – med fede, søde og fermenterede noter. Kaffen får en dybere smag, der fejrer Cesars unikke terroir og det klima, som er helt perfekt til frugtige kaffer.
Bryggetip
Denne kaffe har mange lag – florale, søde og ristede – og du kan skabe unikke smagsoplevelser, alt efter hvordan du brygger den.
Går du filtervejen, foreslår vi Hario V60 eller Kalita Wave med en vandtemperatur omkring 91–92 °C. Brug ca. 21,5 g kaffe til 330 g vand, og sigt efter en bryggetid på ca. 2,5 minutter. Smagen bliver ren og floral, med tydelige frugtige noter af fersken.
Vil du fremhæve de fede og bløde frugtsmage? Så prøv Cesars natural som en flat white. Lav en espresso med en bryggetid på 30–35 sekunder, og tilsæt lidt skummet mælk. Resultatet? Næsten som en jordbærmilkshake – hvor mælken løfter de frugtige noter og skaber en blød, juicy kaffe.
God fornøjelse!

Land, region | Peru |
Højde | 1.600 m. |
Behandling | Natural |
Sorter | bourbon, typica |

Rasmus fra ØNSK har smagt Cesar's kaffe: “At arbejde med Cesar og hans familie gennem årene har været et af de mest givende samarbejder, jeg har haft i ØNSK. Hans kaffe er altid ren, sød og kompleks – men denne gang er der skruet op for det hele. Den naturlige proces bringer en saftig frugtighed frem, der minder om modne ferskner og abrikos, med noter af honning og et let ristet præg i eftersmagen. Den er både balanceret og vild – og virkelig en kaffe, jeg er stolt af at kunne præsentere som månedens kaffe.” – Rasmus fra ØNSK
Særlig egnet til:
Filter
AeroPress
Stempelkaffe
Cold brew
Pour over
Espresso
Når du køber ØNSK er det...

Direkte handel
Vi handler direkte med kaffebønderne for at sikre, at de får en ordentlig betaling for det hårde arbejde, som de lægger i at producere kaffe af høj kvalitet. Læs mere her.
Skovdyrket kaffe
Kaffen er dyrket i skyggen af andre træer, hvilket har en række fordele: mere absorbering af CO2, mere biodiversitet, en sundere jordbund som ikke kræver pesticider, og ikke mindst en bedre smagende kaffe. Læs mere her.
Friskristet kaffe
Når du bestiller kaffe fra ØNSK, er det altid friskristet og af høj kvalitet. Vi rister kaffen på en Loring – en energieffektiv kafferister, der sikrer ensartet ristning og høj kvalitet i hver batch.

100% håndplukket kaffe
Alt kaffen er håndplukket, hvilket er din garanti for en høj kvalitet. Dermed er det kun de bedste og mest modne bær som er blevet plukket.Mulighed for cirkulær emballage

Vil du og din virksomhed også være med til at reducere emballageforbruget?
Måske står din virksomhed over for en grøn omstilling. Eller måske er du allerede i en bæredygtig virksomhed, der gerne vil skrue endnu mere op for de grønne tiltag. Uanset hvad, så er der ingen tvivl om, at emballagebesparing har en positiv effekt på din virksomheds grønne regnskab - og på miljøet.
Læs mere