José Espinoza – lysristet kaffe – 5000g tønde (cirkulær emballage)
1.500,00 kr. — Fåes nu som abonnement
En ekstraordinær og frugtig natural-kaffe fra kaffenbonden José Espinoza dyrket på hans gård La Confianza i det nordlige kaffedistrikt Chirinos i Peru.
Natural kaffe
En natural–kaffe opstår, når kaffen tørres inde i selve kaffebærrene i stedet for at afskalle og vaske den. Det giver en meget intens frugtighed og sødme, der næsten giver associationer til rødvin og fermenteret frugt. José har specialiseret sig netop i at dyrke disse sjældne "naturals" og han er en mester til at styre fermenteringen og tørringen af kaffen, så kaffen giver en smagseksplosion af modne frugter, men stadig er ren og delikat uden overfermentering. Her kan du læse mere om hvad naturals er.
Ristning og brygning
Josés kaffe rister vi som en lysristet for at fremhæve alle de unikke nuancer som findes i denne kaffe. Kaffen har en intens og frugtig sødme, der giver en fyldig smagsoplevelsen, kombineret med delikate noter af modne jordbær, ananas og sød mandarin. Her hos ØNSK er Mathias Bunk helt vild med netop Josés kaffe: "Jeg elsker den store frugtighed og kompleksitet i koppen. Jeg brygger altid kaffen som pour over på min Chemex, da jeg synes det fremhæver den store sødme der kendetegner Josés kaffe".
José Espinoza
Land, region | Peru, Alto Pirias, Chirinos |
Højde | 1.812 m.o.h. |
Behandling | Natural, Anaerobisk fermentering. Tørret på afrikanske senge. |
Sorter | Arabica (Bourbon, Caturra, Pache, Catimor) |
Risteprofiler | Lysristet |
Vi er taget til Peru og skal besøge kaffebonden med det mundrette navn José Angel Espinoza Caruajulca. Han bor i det lille kaffe-distrikt Chirinos, der er berømt og berygtet for at producere nogle helt exceptionnelle kaffer. Josè dyrker kaffen på hans 2 hektar store gård La Confianza. Gården er beliggende i 1812 meters højde, og er kun tilgængelig via en off-road motorcykel eller til fods.
Når vi ankommer til Chirinos, oplever vi et af Perus særlig naturfænomener. De har nemlig rigtig mange mikroklimaer! Vi kommer fra 30 graders tør varme, og når vi kommer til Chirinos er temperaturen faldet til omkring 10 grader, det er fugtigt og skyerne hænger tungt over kaffemarkerne - som du måske kan fornemme på billederne.
José har dyrket kaffe hele sit liv, men har først de seneste år specialiseret sig i de såkaldte naturals, der referer til den ældste og mest naturlige måde at lave kaffe på - nemlig bare at tørre de hele kaffebær, og først fjerne frugten når bønnen er helt tørret. Det giver en lang fermentering der varer i 35-45 dage i bærret, hvilket giver en karakteristik frugtig smag, som ikke er til at overse i denne kaffe. Det er vigtigt ved naturals, at sikre at det kun er de allermest modne bær som plukkes, da umodne eller rådne bær, kan sprede dårlige smage til de øvrige bær under tørringen. La Confianza betyder i øvrigt “tilliden”, og vi har fuld tillid til Josés evner!