Privat

Leonel Valladares – Espresso kaffekapsler

40,00 DKK345,00 DKK

Espressokapslen fra Leonel er fyldig og intens med søde og frugtige noter

Ryd
Om kaffen

Espressokapslen fra Leonel er kompatibel med Nespressos kaffemaskiner. Smagen er fyldig og intens med søde og frugtige noter. For dig som ønsker en god og lækker kop kaffe uden for meget besvær.

“Velsmag og bæredygtighed i komposterbare kapsler”

– avisen Børsen om ØNSKs kaffekapsler, 2021.
Espressokapslen fra Leonel er i top blandt bedste smagsoplevelse i Børsens store kapseltest. Udført af Børsens journalist Ole Troelsø i marts 2021.

Kaffen stammer fra Leonel Valladares, som ejer den lille økologiske kaffegård Santa Prisca, hvor han har boet i 42 år med sin familie.

Leonel er en driftig landmand med faste principper. Det er vigtigt for Leonel at gøre noget godt for naturen og efterlade en bedre verden til sine børn.

Han mener sprøjtemidler ikke er nødvendigt for at producere en god kaffe. Nøglen til at drive en bæredygtig økologisk kaffeproduktion ligger i omhyggelig planlægning af de økologiske gødningsmidler, som han selv laver på gården ved at kompostere kaffebær med husdyrenes efterladenskaber.

Leonel Valladares

Land, region Nicaragua, Nueva Segovia Dipilto.
Højde 1.400-1.500 m.o.h.
Behandling Vådmølle, afrikanske senge
Sorter Arabica (Caturra, Maragogype, Catuai Amarillo)
Risteprofiler Mellemristet og mørkristet
Historien bag Leonel Valladares

71-årige Leonel har brugt hele sit liv på kaffe. Han bor på gården Finca Organica Santa Prisca, som han har ejet i 43 år. Den lille kaffegård udgør en oase midt i skoven, hvor Leonels mange børnebørn leger og griner om kap med hinanden mellem høje træer.

Leonel er en principfast landmand. Han mener ikke, at sprøjtemidler er nødvendige for en god kaffeproduktion, og han producerer selv sin egen gødning på gården. Drivkraften for ham er at passe på naturen og efterlade en bedre verden til sine børnebørn.

Leonel Valladares formår sammen med sin familie at producere nogle af Nicaraguas allerbedste kaffebønner, samtidig med han passer på den omkringliggende natur og familien.

Leonels kaffe har været en fast bestanddel af ØNSK, siden vi startede. Vi er utrolig stolte af at forhandle en kaffe, der er synonym med de idealer, som ØNSK er bygget på.

om ønsk
Leonel med ØNSK pose
Leonel og hans familie

Byggeprojekt på Leonels gård

I samarbejde med Leonel har vi opført et byggeprojekt på hans gård, der kan støtte ham i produktionen af økologisk gødning.