Fra vaskede kaffer til honey-kaffer

De fleste kaffer er vaskede. Det vil sige, at de har været igennem en proces, som udover at kræve enorme mængder vand, desværre også udgør en væsentlig kilde til vandforurening.

Derfor er vi sammen med Café de Alturas-kooperativet begyndt at rette vores fokus mod vandforbruget på kaffegårdene. I 2021 gik kooperativet således i gang med at bygge tørretunneller, som gør det muligt at producere uvaskede kaffer.

I løbet af de kommende år har vi planer om at investere i endnu flere tunneller, så vi sammen med Café de Alturas kan omlægge en stadig større del af kaffeproduktionen fra vaskede kaffer til såkaldt honey coffee.

Honey-kaffe-sukkerhinde-ØNSK

Hvorfor er honey-kaffe så sweet?

Honey-bearbejdningen er karakteriseret ved, at man lader kaffebønnerne tørre med sukkerhinden på (det inderste lag af frugtkød fra kaffebærret) i stedet for at vaske den af. Det er netop, når man vasker denne sukkerhinde af, at vandet bliver surt og forurener vandløb, som mennesker, dyr, fisk og natur er afhængige af.

Fordelen ved honey-bearbejdningen er altså, at man sparer på de knappe vandressourcer, samtidig med at man forebygger dannelsen af spildevand.

OG så der en anden god sidegevinst. Ikke alene er det bedre for kloden, men det giver også kaffen en virkelig lækker sødme og fylde.

En miljøgevinst af olympiske dimensioner

Ved at producere honey-kaffe fremfor vasket kaffe kan vi spare op mod 165 liter vand eller mere pr. kilo grønne kaffebønner. Det svarer næsten til en vandbesparelse på størrelse med et olympisk bassin for hver 15 tons grøn kaffe, vi importerer.

Det er ikke bare en stor mængde vand, men en stor mængde forurenet vand, som de lokale vandkilder spares for. Og det er i virkeligheden dét, der er den helt store miljøgevinst ved honey-kaffe.

Projektet kommer til at kræve store investeringer i faciliteter til tørring og infrastruktur, og vi forventer at videreudvikle på projektet hen over de næste 3-4 år.

Læs om vores bæredygtighedsprincipper
Café de Alturas-natur-nicaragua

Prøv kaffen fra kooperativet bag The Honey Project

Café de Alturas
85,00 kr.240,00 kr.
Café de Alturas
Café de Alturas
Cesar Sampertegui