Kaffe smagspakke

330DKK

Ryd

Kaffe smagspakke

Her finder du ØNSKs smagspakke, der indeholder samtlige af de kaffer, vi har i sortimentet. Alle kafferne er fra Nicaragua, og du vælger selv, om kaffen skal være mørkristet eller mellemristet, om det skal være hele bønner eller formalet kaffe.

Med 1250 gram kaffe fordelt i fem forskellige poser er du godt klædt på til at opleve alt det, Nicaragua kan som kaffeland. Vi kalder også vores kaffe smagspakke for “den ultimative kaffeweekend”. Hvorfor vi gør det, har vi skrevet et helt blogindlæg om. Der kan du samtidig blive inspireret til, hvordan du får det bedste ud af kafferne i pakken.

“God weekendkaffe får sjælen til at danse. Det er her, vi har tid til at nyde de gode og silkebløde dråber, der får skuldrene til at sænke sig, hjernen til at slappe af og samtalerne godt i gang i gode venners lag. Det er her, vi har lyst til at eksperimentere og lyst til at blive udfordret. Lyst til at blive overrasket”

Udpluk fra ‘Den ultimative kaffeweekend

Nu har vi sammensat alle 5 kaffer, du skal drikke fra fredag til søndag for at opleve ØNSKs ultimative kaffeweekend. Du får dem her i en samlet pakke til favorabel pris (330 kr!).

Så hvis du spørger dig selv; “hvilken kaffe skal jeg vælge?”, er dette vores bud på en kaffeoplevelse ud over det sædvanlige.

I pakken får du:

1 x 250g Økologisk Leonel Valladares kaffe

1 x 250g Økologisk Corcasan kaffe

1 x 250g Økologisk Café de Alturas

1 x 250g Premium Santos Isabel

1 x 250g Lysristet Silvio Sanchez

Sådan fungerer det:

Du vælger, om kaffen skal være mellemristet eller mørkristet, samt om den skal være hele bønner eller formalet. NB: vær opmærksom på, at vi kun sælger Silvio Sanchez som lysristet kaffe. Derfor er det ikke muligt at vælge ristegrad til denne variant.