Når du skal lære at brygge en god kop kaffe, kommer du ikke udenom kaffekværning og kværningsgrad. Det ville i hvert fald være synd for både dig og kaffen.
Hvad er kværningsgrad?
Kværningsgrad er et udtryk for, hvor fint- eller groftmalet kaffen er. Det er med andre ord et udtryk for, hvor store stykker kaffebønnerne er nedbrudt til. Kværningsgraden afgør, hvor stor en del af kaffen, der kommer i kontakt med vandet, hvilket man også kalder for “ekstraktion”.
Hvad er groftmalet kaffe?
Groftmalet kaffe er kaffe, der er malet groft på din kaffekværn. Her bryder du bønnerne ned til større stykker – modsat når du kværner fint. Man bruger groftmalet kaffe, når kaffen skal være i kontakt med vandet i længere tid som fx, når du brygger på en stempelkande eller pour-over.
Hvad er fintmalet kaffe?
Fintmalet kaffe er kaffe, hvor kaffebønnerne er brudt op i meget, meget små stykker. Her er kontakten med vandet større, og det kan resultere i en bitter kop kaffe, hvis kaffen er alt for fin særligt. Fintkværnet kaffe giver en langsom brygning. Lad os fortælle dig en lille analogi, der måske hjælper på forståelsen: Hælder man vand gennem en si med sten eller sand i, løber vandet hurtigere igennem sien med stenene og langsommere igennem sien med sand.
Hvad har kaffekværningen af betydning?
Små stykker kaffe, altså fintmalet kaffe, vil have en længere ekstraktion, da kontaktfladen med vandet er større. Modsat vil større stykker kaffe have en hurtigere ekstraktion, da kontaktfladen med vandet er mindre.
Overekstraheret kaffe (kaffe, der er for groft malet eller er brygget for hurtigt) giver din kaffe bitre og tørre noter, der kan smage lidt som kridt. Og det er, som det lyder, ikke lækkert. Underekstraheret kaffe (kaffe, der er brygget for langsomt eller er for fintmalet) har sure, eddike-agtige noter. Og det er heller ikke lækkert. Du skal derfor ramme et punkt midt imellem. Og hvordan gør du så lige det?
Du skal først og fremmest tage højde for den bryggemetode, du bruger. Vi hjælper dig med en skala, hvor 1 er som hvedemel og 10 er som kokos:
- Espresso: 2-3
- AeroPress: 3-4
- Filterkaffe: 3-4
- Chemex: 7-8
- Stempelkande: 8-10
Hvis du er hurtig, kan du måske regne ud, at du faktisk også kan bruge kværningsgraden til at påvirke smagen af din kaffe. Kig på ovenstående beskrivelse igen. Det var noget med syrlighed. Hvis du gerne vil have en mere syrlig kop kaffe, kan du indstille din kværn til at kværne en anelse grovere end normalt. Men ikke for groft. Så ender du med den der kop eddike-agtige kaffe. Ellers tak!
Dette er din nye kaffekværn
Hvis du ikke allerede har en kaffekværn stående i dit køkken, ved du nok godt, hvad vi vil anbefale dig. Du skal have fat i en kaffekværn. Det giver dig bare den bedste kop kaffe, hvis du bruger friskkværnet kaffe. Dét fortæller vi dig mere om her, hvor vi også afslører, hvilken kaffekværn, der er den bedste til dit behov. Vi har en ret smart en af slagsen på lager, hvor brugervenligheden er i top. Her er tallene nemlig erstattet med bryggebetegnelser. Det gør selv den vanskeligste start nemmere!