Erhverv

Fri-Fragt-Fredag!

Gratis fragt på alle ordrer hele dagen!

Erhverv

Mange har tendens til at blande cold brew og iskaffe sammen og leve med en tro på, at det er det samme. Det er højst sandsynligt fordi, at både iskaffe og cold brew nydes kolde – men der er altså betydelig forskel på de to kølige kaffetyper. Lad os gøre dig klogere!

cold brew - ØNSK Kaffe

Hvad er cold brew?

Iskaffe bliver brygget på et skud varm espresso, man efterfølgende afkøler med hjælp fra isterninger. Cold brew (du må også gerne kalde det koldbryg) bliver derimod, som navnet også afslører, brygget med koldt vand.

Cold brew er ikke i nærheden af at være det samme som en kold kop kaffe, der har stået lidt for længe på bordet. Den form for kaffe er bitter, sur – og ikke et fancy navn værdig. Da cold brew bliver brygget på koldt vand, undgår du i højere grad de syrlige og bitre bismage.

… og det er faktisk slet ikke så svært at kaste sig over den kolde brygning.

Cold brew: Sådan gør du

Du kan sagtens få et cold-brew-kit, men vores erfaring fortæller os, at du sagtens kan opnå et lignende og yderst velsmagende resultat på en simpel stempelkande. Det forklarer vi nærmere her, hvor vi guider dig trin for trin i koldbrygningens processer.

Cold brew på bare 60 sekunder

… ja, du læste rigtigt. Med hjælp fra en lille, simpel og ret fantastisk kaffebrygger, kan du have en kop cold brew klar på simple 60 sekunder.

Den fantastiske kaffebrygger er en AeroPress, der fortjener at få din opmærksomhed, hvis du altså ikke allerede har kastet dig over den beskedne brygger.

Vi gør dig klogere på at brygge koldt med en AeroPress her, hvor vi selvfølgelig krydrer guiden med tips, der gør dig til en iskold koldbrygger.

Hvor kommer cold brew fra?

Historiebøgerne fortæller, at cold brew stammer fra Japan. Her kan man finde beskrivelser af koldbrygget kaffe helt tilbage fra 1600-tallet. Japanerne kaldte den kolde kaffe Kyoto-kaffe efter millionbyen Kyoto, hvor kaffevarianten var særlig populær.

Det er dog hollænderne, vi skal takke for at have bragt cold brew til Europa. Her bryggede hollandske købmænd kold kaffe på deres skibe, da turen var lang, og kold kaffe kunne holde sig bedre end varm kaffe. Det var derfor en praktisk drik at have med. På sejlturen skiftede Kyoto-drikken navn til ”dutch coffee”. Den hurtige kaffeconnaisseur vil mene, at der er forskel på cold brew og dutch coffee. Og det er der også. Men der er ingen tvivl om, at de to hænger uløseligt sammen – og at cold brew højst sandsynligt udspringer af den japanske globetrotter.

Efterfølgende bliver coldbrewens historie lidt sværere at kortlægge. Den dukker op forskellige steder i verden, og findes i lige så forskellige udgaver. Vi er dog ret sikre på, at den type cold brew vi kender i dag, blev til omkring år 2000.

Nok er cold brew ikke udbredt herhjemme (endnu), er det en populær kaffevariant i USA og Australien, hvor du kan købe cold brew coffee i supermarkedet i to liters flasker og papkasser. Vi venter bare på, at den kolde kaffe ankommer til Danmark!

ØNSK logo

Få vores tips og tricks

Skriv dig op til vores nyhedsbrev
og få vores kaffetips og
-tricks direkte i indbakken.