Hvordan smager kaffe fra Nicaragua

Nicaraguansk kaffe er typisk karakteriseret ved at være fyldig, sød og med let syre. Det er dog en kraftig tommelfingerregel. Nicaragua har nemlig flere forskellige regioner, hvor der er forskellige mikroklima og traditioner for dyrkning. 

Eksempelvis vil man med kaffer fra Jinotega, Matagalpa og Madriz typisk finde kaffer med noter af chokolade, nødder og brun sukker. Typisk er kaffer fra de regioner med stor fylde og lav syre. Rigtig gode kaffer til espresso. Kafferne fra Corcasan og Café de Alturas er kendetegnende for disse regioner.

Kigger man i stedet mod kafferegionen Nueva Segovia vil man møde kaffer dyrket højere oppe i bjergene. Det afføder smage der har lidt større kompleksitet og med højere syre og nogle frugtige undertoner. Her dyrkes kafferne fra Leonel Valladares, Santos Isabel og Silvio Sanchez.

Foruden selve regionen de er blevet dyrket i, er der en række andre faktorer der spiller ind på smagen. Hvilken sort er brugt, hvilke højde er kaffen dyrket i, er kaffen vasket eller processeret som honey eller natural, som eksempelvist Silvios kaffe er.