Hvordan sætter jeg mit abonnement på pause?

Hvis du ønsker at sætte dit abonnement på pause, skal du gøre følgende:

  1. Gå til Min konto.
  2. Tryk på “Abonnementer”.
  3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det aktive abonnement, som du ønsker at opdatere.
  4. Tryk derefter på “Annuller”. Du vil derefter få en systembesked, hvor der står “Dit abonnement er blevet annulleret.”.
  5. Når du ønsker at aktivere dit abonnement igen, går du ind til samme side: 1)
    1. Min konto.
    2. Tryk på “Abonnementer”
    3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det annullerede abonnement, som du ønsker at genaktivere.
    4. Tryk dernæst på “Genaktiver dit abonnement”. Herefter får du en systembesked, hvor dder står “Dit abonnement er blevet genaktiveret.”

Sådan sætter du dit abonnement på pause og genaktiverer det igen senere.

Hvordan annullere jeg mit abonnement?

Hvis du ønsker at annullere dit abonnement, skal du gøre følgende:

  1. Gå til Min konto.
  2. Tryk på “Abonnementer”.
  3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det aktive abonnement, som du ønsker at opdatere.
  4. Tryk derefter på “Annuller”. Du vil derefter få en systembesked hvor der står “Dit abonnement er blevet annulleret.”.

Sådan, så er dit kaffeabonnement blevet annulleret.

Ønsker du at genaktivere dit abonnement, så kan du logge ind på samme side.

Hvordan opdaterer jeg mine kortoplysninger?

Hvis dit kort er udløbet, eller du ønsker at skifte til et andet betalingskort så gøres det sådan:

  1. Gå til Min konto.
  2. Tryk på “Abonnementer”.
  3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det aktive abonnement, som du ønsker at opdatere.
  4. Tryk derefter på “Skift betalingsmetode”, og tryk derefter igen på “Skift betalingsmetode”.
  5. Indtast derefter dine kortoplysninger på det nye kort, du ønsker at benytte.

 

Hvor ofte rister I kaffe?

Vi rister kaffe hver uge. Typisk rister vi kaffen hver mandag og tirsdag, som vi så sender ud for resten af ugen. Vi ristet kaffen hver uge for altid at kunne tilbyde friskristet kaffe til vores kunder. Vi har desuden et løfte om, at vi ikke udsender kaffe som er mere end 14 dage fra ristedatoen. Vi rister kaffen på en Loring kafferister, som giver en utrolig ren ristning som påvirker mere fremtrædende smagsnuancer.

Hvordan ændrer jeg min kaffevariant i mit abonnement?

Du kan ændre din faste kaffevariant på dit kaffeabonnement.

Du ændrer din faste kaffe ved:

  1.  Gå til Min konto. 
  2. Tryk på knappen “Abonnementer”
  3. Klik derefter på “Opgrader eller nedgrader”
  4. Derefter skal du tilpasse dit abonnement, hvor du vælger A) mellemristet eller mørkristet, B) Corcasan eller Leonel, C) 250g+250g, 500g + 250g eller 1000g + 250g.
  5. Tryk sidst “Tilmeld nu”

Derefter er din faste kaffe opdateret.

 

 

Hvilket vand skal man bruge til kaffebrygning, og hvor varmt skal det være?

Hvilket vand er bedst til kaffe?

Det er et rigtig godt spørgsmål, og faktisk et meget undervurderet parameter.

Ud af en kop kaffe så består langt størstedelen af vand. Derfor har vandets sammensætning og kvalitet en massiv påvirkning på kvaliteten af den færdigbryggede kaffe.

Først og fremmest skal vi se på, hvilke parametre der er vigtige for kaffens smag, når vi snakker om vand.

 

 

Vandhårdhed (GH)

Calcium (kalk) er et af mineralerne i vand og betyder meget for vandhårdheden (GH). Calciumindholdet i vandet svinger meget fra vandværk til vandværk, og derfor kan smagen også ændrer sig, hvis du brygger en kop kaffe i Klitmøller eller på Frederiksberg. Når vi brygger kaffe er det en fordel for smagen, at fjerne en stor andel calcium. Calcium er ansvarlig for at tilføje fylde til kaffen. På den anden side, kan for meget calcium neddæmpe mange af de syrlige og søde undertoner. Og desuden er calcium også ansvarlig for tilkalkning fordi det ikke opløses ordenligt i vand.

Et andet mineral der har stor betydning for vandhårdheden (GH) er magnesium. Magnesium tiltrækker syre-molekyler og giver sødme og citrus-nuancer.

 

 

Karbonat hårdhed og PH-værdi i vandet

Karbonat  og bikarbonat er komponenter i vandet. Karbonat og bikarbonat prøver at holder PH-værdien i vandet stabilt. En stabil PH-værdi er vigtig at holde stabil ved kaffebrygning for at holde en balanceret og ensartet smag. Et lavt indhold af karbonat hårdhed vil give for meget syrlighed til kaffen. Omvendt vil en høj karbonathårdhed fjerne alle former for syre og efterlade en kedelig og flad kop kaffe.
PH-værdier bevæger sig fra 0-14, hvor 0 er syre, 14 er base, og 7 er neutral. Ved bryg med en vand med lav ph-værdi vil du få mere syre i smagen og omvendt vil du med en basisk vand fjerne sødme, syre og frugtige delikate smagsnuancer og i stedet få en mere flad og neutral kop kaffe.

 

Hvordan kan vi få en balanceret vand til kaffebrygning?

Så hvordan får vi den bedst mulige vand til vores kaffebrygning. Svaret er ikke entydigt, men der er to anerkendte metoder til at få en bedre vandkvalitet.  De er omvendt osmose, karbon filter eller blødgøringsanlæg.

 

Omvendt Osmose

Omvendt osmose er nok den dyreste måde at behandle vandet, og ses ofte på kaffebarer eller gode caféer hvor de gerne vil opnå den bedste kaffekvalitet. Oprindeligt var denne må skabt til at destillirisere vand til ikke at have mineraller, ioner, klor og sulfat. Men til kaffe har vi dog brug for nogle af disse mineraler. Hvis vandet ingen mineraller har, så vil vi som resultat få en flad og kedelig kop kaffe.
Derfor kan vi med omvendt osmose tilføje de mineraller ,vi skal bruge for at få en god kop kaffe.

Vandfilter

Vandfiltre er et godt og billigere alternativ til omvendt osmose. Der findes et hav af forskellige kalkfiltre. Heribland BWT som laver filterkander som BWT magnesium mineralizer filterkande som fjerne omkring halvdelen af karbonathårdheden af dit postevand. Foruden at fjerne kalk, fjerner vandfiltret også klor, bly og kobber og tilfører samtidigt magnesium til vandet. Resultatet af filtreringen er at vandet vil komme til at smage mere friskt og have en blødere fornemmelse.

Hvad er problemet med kalk og kaffemaskiner?

Kalk har som tidliger konkluderet nogle negative indvirkninger på kaffesmagen. Kalk, eller calcium, giver fylde til kaffen, men for meget af det vil skabe en flad smag uden syre og sødme. Foruden at indvirke negativt på kaffesmagen, så aflejerer kalk. Kalkaflejringer kan ødelægge din espressomaskines kedel og indvendige dele. Kalkaflejringerne sker typisk i varmelegement, rør og magnetventiler og vil på et tidspunkt resultere i driftsstop på din espresso- eller kaffemaskine. Derudover har kalkaflejring en stor indvirkning på varmelegemets evne til at opvarme, og jo mere kalkaflejring, jo mere energi vil være krævet for opvarmning.

Så hvis du har en espressomaskine eller kaffemaskine, vil det være en god investering for din privatøkonomi, at afkalke din maskine jævnligt og bruge filtreret vand, således du ikke udsætter din kaffemaskine unødigt kalk. Konsekvenserne er kostbare reperationer og en højere energiregning. Reperationerne vil ofte forekomme på defekte magnetventiler, varmelegemer der ikke længere fungere og tilstoppede rør.

Hvordan finder jeg vandhårdheden på mit postevand?

Ofte vil du kunne finde informationen omkring vandhårdheden hos dit lokale vandværks hjemmeside.

Hvornår udsendes kaffeabonnement med kaffebønner?

Vores kaffeabonnement udsendes d. 16. hver måned.

Vi udsender kaffeabonnementet på dagen d. 16 og i de fleste tilfælde vil pakkerne indeholdende kaffeabonnementerne være fremme om natten mellem den 16. og 17.

Vores kaffeabonnementer udsender vi som hovedregel med DAO, som leverer pakkerne om natten og lige til døren.

 

Hvilke bønner passer bedst til espresso, stempel eller filter?

Hvilke bønner passer bedst til espresso?

Vi vil som udgangspunkt foreslå vores mørkristede varianter til espresso. Vores risteprofiler på vores mørke riste er optimeret mod espresso brygning. Med en mørkere rist fremmer vi mere fylde, sødme og intensitet. Hvis man er til de mere syreholdige espressoer, så kan de mellemristede varianter anbefales. Ved en lysere rist, vil de frugtige og syrlige undertoner komme til udtryk i højere grad. Du kan finde vores mørkristede kaffer her.

Hvilke bønner passer bedst til stempelkaffe?

Det er af vores mening, at kaffen til en stempelkaffe skal være mellemristede kaffebønner. Når kaffen trækker i 4 minutter (se i øvrigt vores Stempelkande bryggeguide) vil det blive kraftigt og en anelse bitter med en mørkristet kaffebønne.
I stedet vil du med en mellemristet eller lysristet kaffebønne få en mere kompleks kaffesmag med flere nuancer, hvor kaffens rene smag kommer mere til udtryk. Ved en mellemristet kaffe eller lysristet kaffe vil du få mere syre og flere frugtige undertoner frem.

Hvilke kaffebønner passer bedst til filterkaffe?

Det korte svar er mellemristede kaffebønner. Vores mellemristede kaffer er optimeret mod filterbryg. Overordnet set er vores mellemristede varianter, Leonel Valladares, Corcasan, Santos Isabel, Café de Alturas og Silvio Sanchez ristet med øje at have en smule syre, god sødme og en rund smag. Se mere om de enkelte kaffer inde på vores shop.

Hvilken kaffe skal jeg vælge?

Når du skal vælge en kaffe, er der flere forskellige hensyn du skal kigge på. Hvilken kaffe du synes er bedst, vil altid være en smagssag. Men der er flere parametre, du kan kigge efter. Disse parametre består af:

  • Aroma – hvordan dufter kaffen, og hvor intens er aromaen du fornemmer ved duft.
  • Syre – hvilket type syrlighed har kaffen. Hvor intens/skarp er den? Er kaffen sur?
  • Krop/fyldighed – hvordan føles kaffen i munden. Tung eller let og tynd? 
  • Eftersmag – hvilken smag efterlader kaffen i din mund? Bliver den siddende, og er det godt eller skidt?
  • Sødme – sødme er som udgangspunkt et ønskelig smag, og som er svær at misse.
  • Balance – Hvordan spiller alle de forskellige parametre sammen – og harmonerer de godt eller skidt?
  • Smag – kan du identificere nogle smagsnoter?

Ofte vil disse parametre være beskrevet på kaffen i mere eller mindre grad. Hvert fald når man handler specialkaffe.

Så værsgo – nu er du lidt klogere, og parat til at smage på kaffe på en mere sofistikeret måde. Prøv engang at tage en tår af kaffen og smag efter ét parameter ad gangen.

Snart vil du være parat til at vide, hvilke typer smage du godt kan lide.