Generel viden om kaffe

  • Mellemristet kaffe: Vores mellemristede kaffebønner er optimeret mod filterbryg. Dvs. vi har ristet kaffen så at den passer godt til at blive brygget som filterkaffe. Når vi rister kaffen mellemristet opnår kaffebønnerne en kernetemperatur 210-215°C. på En mellemristet profil giver ofte en rund fornemmelse af smagen. Her vil der være let sødme, god fyldighed og en fin balance mellem smag og syre. Vores mellemristede kaffer er en smule til den lyse side. Herved får vi en smule mere syre ind i kaffen, som biddrager med noget friskhed. Se vores udvalg af mellemristede kaffebønner her
  • Mørkristet kaffe: Vores mørkristet kaffer er imellem 221-227°C. Jo mørkere kaffen bliver, jo mere bitterhed og intensitet. Lysest i vores varianter findes El Palto. I den mørkere ende har vi varianter som Café de Alturas og Corcasan. Mange synes at de mere mørkristede kaffer harmonerer bedst i mælkedrikke, hvor deres kraft og intensitet er godt modsvar til den basiske mælk. Er man derimod mere til en kompleks espresso, hvor syre, sødme og frugtige undertoner må udfolde sig, bør man gå efter de lysere mørkristede varianter eller endda bruge mellemristede kaffebønner.
  • Lysristet kaffe: En kaffe der er lysristet har typisk en temperatur mellem 195-210°C. Bønnerne får en lysebrun farve og bibeholder rigtig meget smag og aroma fra kaffen. Vi rister kaffen fra Silvio Sanchez ret lyst med en temperatur på 208°C. Her får den en elegant karakter med massere af syre. Vi rister desuden også vores månedens kaffer forholdsvist lyst. Her prøver vi at få rigtig meget af månedens kaffes særpræg frem – og det mener vi kommer stærkest til udtryk ved en forholdsvis lys rist.

Bliver kaffe for gammel og skal man gå efter holdbarhedsdatoen på pakken? På ØNSK kafferne, har vi sat en holdbarhed på 1 år efter ristedatoen. Kaffe bliver som sådan ikke dårligt. Det er nemlig ikke sådan at det rådner eller mugner. Men i stedet vil kaffe blive kedelig. Især hvis kaffen ikke opbevares under de rette forhold. For at få den bedste smag anbefaler vi, at kaffebønnerne friskkværnes inden brug, og at de anvendes 5-6 uger efter ristning. Vi har skrevet et blog-indlæg om det her: Guide: Sådan bør kaffen opbevares – få mere ud af din kaffe.

Har du nogle gange bemærket, hvordan smagen på kaffe kan ændres over tid? Så er det fordi at kaffe er et fordærveligt produkt, og kan aftage meget i smag hvis de kommer i kontakt med ilt.Her gir vi 5 råd til at holde kaffen frisk:

  1. Køb først og fremmest friskristet kaffe. Kig efter ristedato på kaffeposer.
  2. Hele bønner er friskere end formalet kaffe
  3. Opbevar kaffen i en lufttæt beholder
  4. Hold kaffebønnerne køligt
  5. Kaffe er som vampyrer og kan ikke lide lys

Se vores store guide: sådan bør kaffen opbevares – få mere ud af din kaffe.

Hvorfor bør man vælge økologi, når det gælder kaffe? Det er der flere grunde til. Overordnet set handler økologi om at fravælge kunstgødning og kemisk fremstillede sprøjtemidler. En af biprodukterne af kunstgødning og kemiske sprøjtemidler er pesticider. Pesticider har vi som mennesker ikke godt af, og i konventionelt dyrket kaffe vil pesticidindholdet være større end i økologiske produktioner, hvor pesticider ikke bruges. Der har desuden en række fordele for miljøet at producere økologisk kaffe. Når man dyrker økologisk kaffe har man typisk brug for flere skyggetræer i kaffeplantagen. Aske Bosselmann, Ph.d. i Skov & Landskab ved KU, har undersøgt de miljømæssige udfordringer ved konventionelt dyrket kaffe, og fordelene ved dyrkning med skyggetræer. Aske fortæller at skyggekaffe har en række miljømøssige goder; herunder:

  • Optag af C02 og lagring af kulstof
  • Beskyttelse og bevaring af biodiversitet
  • Beskyttelse af vandressourcer

Skyggetræerne har man fordi de større skyggetræer holder fugt i plantagen. Træerne på kafferfarmene er desuden med til at holde på jorden, så aflejring og erosion til nærtliggende vandløb begrænses. Kaffe dyrket plantager med mange skyggetræer har desuden mindre behov for gødning, og risikoen for udvaskning af kvælstof reduceres. Derudover er kaffeplantager med skyggetræer medvirkende til at bevare biologisk mangfoldighed. Særligt fuglende har gavn af de bevarede skyggetræer.Vi har skrevet et udvidet blogoplag omhandlende Økologisk kaffe – og hvorfor det er en god idé.

Generel viden om kaffe

Spørgsmål vi ofte får i ØNSK

En udsnit af ØNSKs certificeringer:

  • Miljøvenlig Pakning er en sammenslutning af virksomheder der alle går op i at skåne miljøet og vores klodes begrænsede ressourcer.
  • CSR-Mærket har til formål at sætte fokus på virksomheders samfundsmæssige ansvar og understøtte deres arbejde med CSR.
  • B Corp certificering er en global standard for virksomheder som vil gøre en forskel for verden.

Vi rister kaffe hver uge. Vi rister kaffen hver uge for altid at kunne tilbyde friskristet kaffe til vores kunder. Vi har desuden et løfte om, at vi ikke udsender kaffe som er mere end 21 dage fra ristedatoen. Vi rister kaffen på en Loring kafferister, som giver en utrolig ren ristning som påvirker mere fremtrædende smagsnuancer.

Når du skal vælge en kaffe, er der flere forskellige hensyn du skal kigge på. Hvilken kaffe du synes er bedst, vil altid være en smagssag. Men der er flere parametre, du kan kigge efter. Disse parametre består af:

  • Aroma – hvordan dufter kaffen, og hvor intens er aromaen du fornemmer ved duft.
  • Syre – hvilket type syrlighed har kaffen. Hvor intens/skarp er den? Er kaffen sur?
  • Krop/fyldighed – hvordan føles kaffen i munden. Tung eller let og tynd?
  • Eftersmag – hvilken smag efterlader kaffen i din mund? Bliver den siddende, og er det godt eller skidt?
  • Sødme – sødme er som udgangspunkt et ønskelig smag, og som er svær at misse.
  • Balance – Hvordan spiller alle de forskellige parametre sammen – og harmonerer de godt eller skidt?
  • Smag – kan du identificere nogle smagsnoter?

Ofte vil disse parametre være beskrevet på kaffen i mere eller mindre grad. Hvert fald når man handler specialkaffe. Så værsgo – nu er du lidt klogere, og parat til at smage på kaffe på en mere sofistikeret måde. Prøv engang at tage en tår af kaffen og smag efter ét parameter ad gangen. Snart vil du være parat til at vide, hvilke typer smage du godt kan lide. Hvis du vil vide mere om hvordan du skal vælge kaffebønner, så læs vores guide her.

Nej, vi tilsætter ikke smagsaromaer til kaffen.De smagsnoter vi beskriver vores kaffer med, kommer udelukkende fra:

  • Kaffens sort.
  • Kaffes terroir – dvs. kaffens naturlige miljø, såsom jord, højde, nedbør, klima.
  • Kaffens processeringsmetode. Er kaffen vasket giver det er ren smag med let syre, er kaffen processseret som honey bliver kaffen oftest med større fylde og sødme, eller som natural kaffe, hvor frugtighed og fylde fremhæves.
  • Kaffens ristning – er kaffen ristet lyst eller mørkt.

Nicaraguansk kaffe er typisk karakteriseret ved at være fyldig, sød og med let syre. Det er dog en kraftig tommelfingerregel. Nicaragua har nemlig flere forskellige regioner, hvor der er forskellige mikroklima og traditioner for dyrkning.Eksempelvis vil man med kaffer fra Jinotega, Matagalpa og Madriz typisk finde kaffer med noter af chokolade, nødder og brun sukker. Typisk er kaffer fra de regioner med stor fylde og lav syre. Rigtig gode kaffer til espresso. Kafferne fra Corcasan og Café de Alturas er kendetegnende for disse regioner.Kigger man i stedet mod kafferegionen Nueva Segovia vil man møde kaffer dyrket højere oppe i bjergene. Det afføder smage der har lidt større kompleksitet og med højere syre og nogle frugtige undertoner. Her dyrkes kafferne fra Leonel ValladaresSantos Isabel og Silvio Sanchez.Foruden selve regionen de er blevet dyrket i, er der en række andre faktorer der spiller ind på smagen. Hvilken sort er brugt, hvilke højde er kaffen dyrket i, er kaffen vasket eller processeret som honey eller natural, som eksempelvist Silvios kaffe er.Læs vores fulde blogindlæg om Nicarauga som kaffeland.

Brygning

Hvilket vand er bedst til kaffe?

Det er et rigtig godt spørgsmål, og faktisk et meget undervurderet parameter. Ud af en kop kaffe så består langt størstedelen af vand. Derfor har vandets sammensætning og kvalitet en massiv påvirkning på kvaliteten af den færdigbryggede kaffe. Først og fremmest skal vi se på, hvilke parametre der er vigtige for kaffens smag, når vi snakker om vand.

Vandhårdhed (GH)

Calcium (kalk) er et af mineralerne i vand og betyder meget for vandhårdheden (GH). Calciumindholdet i vandet svinger meget fra vandværk til vandværk, og derfor kan smagen også ændrer sig, hvis du brygger en kop kaffe i Klitmøller eller på Frederiksberg. Når vi brygger kaffe er det en fordel for smagen, at fjerne en stor andel calcium. Calcium er ansvarlig for at tilføje fylde til kaffen. På den anden side, kan for meget calcium neddæmpe mange af de syrlige og søde undertoner. Og desuden er calcium også ansvarlig for tilkalkning fordi det ikke opløses ordenligt i vand. Et andet mineral der har stor betydning for vandhårdheden (GH) er magnesium. Magnesium tiltrækker syre-molekyler og giver sødme og citrus-nuancer.

Karbonat hårdhed og PH-værdi i vandet

Karbonat  og bikarbonat er komponenter i vandet. Karbonat og bikarbonat prøver at holder PH-værdien i vandet stabilt. En stabil PH-værdi er vigtig at holde stabil ved kaffebrygning for at holde en balanceret og ensartet smag. Et lavt indhold af karbonat hårdhed vil give for meget syrlighed til kaffen. Omvendt vil en høj karbonathårdhed fjerne alle former for syre og efterlade en kedelig og flad kop kaffe. PH-værdier bevæger sig fra 0-14, hvor 0 er syre, 14 er base, og 7 er neutral. Ved bryg med en vand med lav ph-værdi vil du få mere syre i smagen og omvendt vil du med en basisk vand fjerne sødme, syre og frugtige delikate smagsnuancer og i stedet få en mere flad og neutral kop kaffe.

Hvordan kan vi få en balanceret vand til kaffebrygning?

Så hvordan får vi den bedst mulige vand til vores kaffebrygning. Svaret er ikke entydigt, men der er to anerkendte metoder til at få en bedre vandkvalitet.  De er omvendt osmose, karbon filter eller blødgøringsanlæg.

Omvendt Osmose

Omvendt osmose er nok den dyreste måde at behandle vandet, og ses ofte på kaffebarer eller gode caféer hvor de gerne vil opnå den bedste kaffekvalitet. Oprindeligt var denne må skabt til at destillirisere vand til ikke at have mineraller, ioner, klor og sulfat. Men til kaffe har vi dog brug for nogle af disse mineraler. Hvis vandet ingen mineraller har, så vil vi som resultat få en flad og kedelig kop kaffe. Derfor kan vi med omvendt osmose tilføje de mineraller ,vi skal bruge for at få en god kop kaffe.

Vandfilter

Vandfiltre er et godt og billigere alternativ til omvendt osmose. Der findes et hav af forskellige kalkfiltre. Heribland BWT som laver filterkander som BWT magnesium mineralizer filterkande som fjerne omkring halvdelen af karbonathårdheden af dit postevand. Foruden at fjerne kalk, fjerner vandfiltret også klor, bly og kobber og tilfører samtidigt magnesium til vandet. Resultatet af filtreringen er at vandet vil komme til at smage mere friskt og have en blødere fornemmelse.

Hvad er problemet med kalk og kaffemaskiner?

Kalk har som tidliger konkluderet nogle negative indvirkninger på kaffesmagen. Kalk, eller calcium, giver fylde til kaffen, men for meget af det vil skabe en flad smag uden syre og sødme. Foruden at indvirke negativt på kaffesmagen, så aflejerer kalk. Kalkaflejringer kan ødelægge din espressomaskines kedel og indvendige dele. Kalkaflejringerne sker typisk i varmelegement, rør og magnetventiler og vil på et tidspunkt resultere i driftsstop på din espresso- eller kaffemaskine. Derudover har kalkaflejring en stor indvirkning på varmelegemets evne til at opvarme, og jo mere kalkaflejring, jo mere energi vil være krævet for opvarmning. Så hvis du har en espressomaskine eller kaffemaskine, vil det være en god investering for din privatøkonomi, at afkalke din maskine jævnligt og bruge filtreret vand, således du ikke udsætter din kaffemaskine unødigt kalk. Konsekvenserne er kostbare reperationer og en højere energiregning. Reperationerne vil ofte forekomme på defekte magnetventiler, varmelegemer der ikke længere fungere og tilstoppede rør.

Hvordan finder jeg vandhårdheden på mit postevand?

Ofte vil du kunne finde informationen omkring vandhårdheden hos dit lokale vandværks hjemmeside.

Hvilke bønner passer bedst til espresso?Vi vil som udgangspunkt foreslå vores mørkristede varianter til espresso. Vores risteprofiler på vores mørke riste er optimeret mod espresso brygning. Med en mørkere rist fremmer vi mere fylde, sødme og intensitet. Hvis man er til de mere syreholdige espressoer, så kan de mellemristede varianter anbefales. Ved en lysere rist, vil de frugtige og syrlige undertoner komme til udtryk i højere grad. Du kan finde vores mørkristede kaffer her.

Hvilke bønner passer bedst til stempelkaffe?

Det er af vores mening, at kaffen til en stempelkaffe skal være mellemristede kaffebønner. Når kaffen trækker i 4 minutter (se i øvrigt vores Stempelkande bryggeguide) vil det blive kraftigt og en anelse bitter med en mørkristet kaffebønne. I stedet vil du med en mellemristet eller lysristet kaffebønne få en mere kompleks kaffesmag med flere nuancer, hvor kaffens rene smag kommer mere til udtryk. Ved en mellemristet kaffe eller lysristet kaffe vil du få mere syre og flere frugtige undertoner frem.

Hvilke kaffebønner passer bedst til filterkaffe?

Det korte svar er mellemristede kaffebønner. Vores mellemristede kaffer er optimeret mod filterbryg. Overordnet set er vores mellemristede varianter, Leonel ValladaresCorcasan, og Kuska. Se mere om de enkelte kaffer inde på vores shop.

Kaffekapsel abonnement

Hvis du ønsker at sætte dit abonnement på pause, skal du gøre følgende:

  1. Gå til Min konto.
  2. Tryk på “Abonnementer”.
  3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det aktive abonnement, som du ønsker at opdatere.
  4. Tryk derefter på “Annuller”. Du vil derefter få en systembesked, hvor der står “Dit abonnement er blevet annulleret.”.
  5. Når du ønsker at aktivere dit abonnement igen, går du ind til samme side: 1)
    1. Min konto.
    2. Tryk på “Abonnementer”
    3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det annullerede abonnement, som du ønsker at genaktivere.
    4. Tryk dernæst på “Genaktiver dit abonnement”. Herefter får du en systembesked, hvor dder står “Dit abonnement er blevet genaktiveret.”

Sådan sætter du dit abonnement på pause og genaktiverer det igen senere.

Hvis du ønsker at annullere dit abonnement, skal du gøre følgende:

  1. Gå til Min konto.
  2. Tryk på “Abonnementer”.
  3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det aktive abonnement, som du ønsker at opdatere.
  4. Tryk derefter på “Annuller”. Du vil derefter få en systembesked hvor der står “Dit abonnement er blevet annulleret.”.

Sådan, så er dit kaffeabonnement blevet annulleret. Ønsker du at genaktivere dit abonnement, så kan du logge ind på samme side.

Hvis dit kort er udløbet, eller du ønsker at skifte til et andet betalingskort så gøres det sådan:

  1. Gå til Min konto.
  2. Tryk på “Abonnementer”.
  3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det aktive abonnement, som du ønsker at opdatere.
  4. Tryk derefter på “Skift betalingsmetode”, og tryk derefter igen på “Skift betalingsmetode”.
  5. Indtast derefter dine kortoplysninger på det nye kort, du ønsker at benytte.

For at ændre din adresse på dit kaffeabonnement skal du:

  1. Gå til Min konto
  2. Tryk på “ADRESSER”
  3. Tryk på det lille tilret ikon under “Leveringsadresse”
  4. Skriv dine oplysninger ind, og tryk derefter opdater.

Det var det. Nu er din leveringsadresse opdateret.

Kaffeabonnement på bønner

Hvis du ønsker at sætte dit abonnement på pause, skal du gøre følgende:

  1. Gå til Min konto.
  2. Tryk på “Abonnementer”.
  3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det aktive abonnement, som du ønsker at opdatere.
  4. Tryk derefter på “Annuller”. Du vil derefter få en systembesked, hvor der står “Dit abonnement er blevet annulleret.”.
  5. Når du ønsker at aktivere dit abonnement igen, går du ind til samme side: 1)
    1. Min konto.
    2. Tryk på “Abonnementer”
    3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det annullerede abonnement, som du ønsker at genaktivere.
    4. Tryk dernæst på “Genaktiver dit abonnement”. Herefter får du en systembesked, hvor dder står “Dit abonnement er blevet genaktiveret.”

Sådan sætter du dit abonnement på pause og genaktiverer det igen senere.

Hvis du ønsker at annullere dit abonnement, skal du gøre følgende:

  1. Gå til Min konto.
  2. Tryk på “Abonnementer”.
  3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det aktive abonnement, som du ønsker at opdatere.
  4. Tryk derefter på “Annuller”. Du vil derefter få en systembesked hvor der står “Dit abonnement er blevet annulleret.”.

Sådan, så er dit kaffeabonnement blevet annulleret. Ønsker du at genaktivere dit abonnement, så kan du logge ind på samme side.

Hvis dit kort er udløbet, eller du ønsker at skifte til et andet betalingskort så gøres det sådan:

  1. Gå til Min konto.
  2. Tryk på “Abonnementer”.
  3. Tryk dernæst på “Vis” ud for det aktive abonnement, som du ønsker at opdatere.
  4. Tryk derefter på “Skift betalingsmetode”, og tryk derefter igen på “Skift betalingsmetode”.
  5. Indtast derefter dine kortoplysninger på det nye kort, du ønsker at benytte.

For at ændre din adresse på dit kaffeabonnement skal du:

  1. Gå til Min konto
  2. Tryk på “ADRESSER”
  3. Tryk på det lille tilret ikon under “Leveringsadresse”
  4. Skriv dine oplysninger ind, og tryk derefter opdater.

Det var det. Nu er din leveringsadresse opdateret.

Du kan ændre din faste kaffevariant på dit kaffeabonnement. Du ændrer din faste kaffe ved:

  1. Gå til Min konto. 
  2. Tryk på knappen “Abonnementer”
  3. Klik derefter på “Opgrader eller nedgrader”
  4. Derefter skal du tilpasse dit abonnement, hvor du vælger:
    1. Mellemristet eller mørkristet
    2. Den variant af kaffe du vil have
    3. 250g+250g, 500g + 250g eller 1000g + 250g.
  5. Tryk sidst “Tilmeld nu”

Derefter er din faste kaffe opdateret.

Vores kaffeabonnement udsendes d. 15. hver måned eller næstkommende hverdag. Når vi udsender kaffeabonnementet på dagen d. 15 vil pakkerne indeholdende kaffeabonnementerne de fleste tilfælde være fremme om natten mellem den 15. og 16. Vores kaffeabonnementer udsender vi som hovedregel med DAO, som leverer pakkerne om natten og lige til døren.

Kunne du ikke finde svar på, hvad du søgte?

Kontakt os her:

    Corcasan
    85,00 kr.240,00 kr.
    Corcasan
    85,00 kr.240,00 kr.
    Café de Alturas
    85,00 kr.240,00 kr.

    Kaffeabonnement: Bønner

    Kaffeabonnement: Bønner

    Fra: 200,00 kr. / måned